lørdag den 31. december 2011

Årets sidste dag

Denne morgen startede som alle de andre morgener, med at nyde morgenmanden og kaffen. Jeg så på klokken, og kunne se, at vi jeg havde god tid inden vi skulle forlade hjemmet 9.15. Det vigtigste var nok at få styr på aftenens menu, selvom vi bare skal være os selv to og min mor. Hvad har vi, hvad kan vi nå og hvad mangler vi så. En hurtig beslutning, og de tre dele vi manglede, måtte vi handle ind på vejen. Selvom jeg plejer at pille al julepynten ned inden nytårsaften, så var det endnu ikke sket, og jeg havde egentlig affundet mig med, at vi skulle tage det med ind i det nye år, men jeg kunne jo begynde at pille det ned, og sørme om ikke jeg også nåede at hente kasserne ned fra loftet og pakke det hele ned i dem, inden vi forlod huset. Vi kørte hjemmefra i højt og klart solskinsvejr, fordi vi havde aftalt et lille stævnemøde med Camilla og Sune i Faksinge Skov, sammen med et par andre hundevenner. Vi hører jo så meget om både turene, menneskerne og hundene, men vi har aldrig mødt nogen af dem før. Det fik vi så lejlighed til i dag, samtidig med vi fik gået lidt af julefedtet af. Jeg synes det er dejligt at møde nogen af alle Camillas venner, og jeg føler det er lettere at huske dem, når der er kommet ansigt på. Alle deres aktiviteter, kan vi altid følge med i på Slettemosegård. Camilla ville gerne have Allan tog nogle billeder til deres hjemmeside. Måske kan hun bruge nogle af dem på hendes egen  hjemmeside. Hun får hele stakken af billeder, så kan hun vælge og vrage. Disse billeder er dog taget af mig.Faksinge







 





Vi gik en dejlig lang tur i skoven langs Even Sø. Der blev leget med hund og der blev taget  gruppebilleder undervejs, som de plejer. Selvfølgelig blev der talt om hunde, nogen så meget tv, og vågnede når “deres program” kom på skærmen. Der var mange sjove historier, nøjagtig som der er med menneskebørn. Vi fik også talt om alt andet mellem himmel og jord, og det var de sødeste og mest jordnære mennesker vi fulgtes med på hele turen. Da vi nåede tilbage til P-pladsen, skulle der igen fotograferes, nøjagtig som de plejer, først gruppebillede igen og derefter hver enkelt hund med sin ejer, hvorefter hundene kom ind i bilerne, mens vi mennesker satte os ned og nød et par sandwich og en kop kaffe, som Camilla havde medbragt.
Faksinge 1














Mens jeg har siddet og lavet dette indlæg, har jeg både haft Camilla og Mads i telefonen, mor er ankommet, og Allan har lavet kaffe som vi er ved at indtage alle tre. Camilla ville høre hvad vi synes om turen og om billederne var gode, men vi Allan var ikke nået til billederne endnu, da han lige skulle pille vores postkasse ned. Mads ville gerne have en chauffør om en times tid, det har Allan sagt ja til. Mads må så finde en anden chauffør når han de en gang skal hjem, for vi vil nyde en flaske rødvin eller to i aften. Lige om lidt gælder det aftenens menu, men det satser jeg på at skrive lidt om i morgen. 
Indtil nu har det været en dejlig dag, og vi satser på det fortsætter. 

Godt nytår til alle, pas godt på hinanden, vi ses i 2012

torsdag den 29. december 2011

ABC: Bøger

Denne uges tema hos Ilhja er B, og mit valg faldt på bøger, men nogle helt bestemte bøger.
Da Mads, som det første barnebarn, blev født, valgte min mor at forære ham en bog omkring juletid. Meningen foreslaget var, at der hvert år skulle skrives ind hvilke gaver han fik, og af hvem. Samtidig skulle der indsættet årets julemærke. Mor må have talt bladene i bogen, for hun skrev, at der var til 160 år, og at Mads evt. kunne lade bogen gå videre til næste generation. 
P1020276 P1020282
Efterhånden som der kom flere børnebørn til, fik de alle hver en bog. Nu er Mads ikke en skrivende person, så jeg har troligt skrevet i hans bog siden 1978, og da bogen indeholdt så mange blade, valgte jeg at skrive i den både til jul og fødselsdag, samt når der skete ekstraordinære ting, som indlæggelser på sygehuset, da kørekortet kom i hus eller en uddannelse eller eksamen var overstået. I år blev det sidste blad i Mads´ bog udfyldt.
P1020290 P1020294
Camilla har nogle gange selv skrevet i sin bog, andre gange har jeg. Hendes bog er selvfølgelig udfyldt helt i samme stil. I begge bøgerne, kan man også læse lidt om hvordan vejret var juleaften, og på selve fødselsdagen. Nogle år finder man også navne på gæsterne, eller hvorfor andre måske ikke deltog. Disse bøger kan afklare mange spørgsmål om hvem der fik mandelgaven, om vi havde vi hvid jul, og meget andet, som f.eks. i 1982 hvor Mads havde skoldkopper,1999 hvor jeg havde høj feber, og stod for juleaften, eller 2006 som var den varmeste jul i 29 år, eller 1988, hvor det tordnede, regnede og stormede, og vi skulle spare på strømmen, fordi et søkabel til el var gået. Gåsen blev derfor stegt om formiddagen, kartoflerne kogt, det hele blev lavet til så det blot skulle varmes. Hellere opvarmet eller kold mad end blot et stykke rugbrød. Der var julen 2009, som var den første landsdækkende hvide jul i 14 år. Sidste år husker vi vist alle.
Der er stadig blanke sider tilbage i Camillas bog, så vi kan holde styr på vejret to gange om året nogle år endnu.

onsdag den 28. december 2011

Afslappende juleferie

Jeg lader op i disse dage, hvor jeg nyder at vi jeg intet skal nå til nogen bestemt tid. Jeg har længe haft lyst til at lave “nutella” ikke fordi jeg sætter tænderne i sådan noget, men det gør Allan meget gerne. Og da vi juleaften var nød til at flytte nødderne væk fra stuen, fordi Mads p.g.a. allergi, ikke kunne være i samme rum som dem, kom vi til at tale om den hjemmelavede nutella, som han også godt kunne tænkte sig et glas af.
hjemmelavet nutella hjemmelavet nutella
  • 3 æg, 1 brev vanillesukker og 150 g melis piskes sammen.
  • Så smeltes 150 g margarine, 65 g kakao og 50 g palmin sammen
  • Hold evt. lidt igen med kakaoen, og pas på det ikke bliver brændt.
  • Det hele blandes og sættes i køleskabet.
  • De 3 æg kan erstattes med 150 g hørfrøslim
Når nu vi er ved opskrifter, så har jeg brugt mange timer på at få orden på dem. Med hård hånd blev de opskrifter, jeg i mange år har haft intentioner om at afprøve, smidt ud, for hvad er sandsynligheden for at det sker de næste 10 år, når det ikke er sket de første 20 år!. Jeg har omskrevet, klippet og klistret, til den store guldmedalje.  Der er atter kommet styr på mappen, så næste gang kan jeg sikkert ikke finde opskriften, fordi den har holdt flyttedag.
P1020265 P1020275
Et par dage før jul, sagde jeg til Allan, at der var noget i vejen med  hjørneskabslågen i køkkenet. Han kunne nu ikke se der var noget i vejen, men i går da jeg åbnede det, røg lågen halvvejs på gulvet. Fjederen inde i hængslet var knækket, og var nu helt kaput. Allan måtte afsted efter et nyt beslag, som han satte på, og efter sukken, samt  en masse møje og besvær, blandet med ukvemsord,  kom lågen endelig på, så den kunne lukke. Han fandt til sidst ud af, at de nye hængsler var noget større, så det var dem der gjorde at lågen umiddelbart ikke kunne lukkes igen, uden at lågen slæbte på, det ene eller det andet sted.

Dagene her i huset er gået med småting, som er så skønt at få lavet. Jeg har fået vasket en masse tøj, jeg har fået strikket, hjulpet Mads med et par småting, været på cykeltur og ude at gå tur. I morgen er det min sidste fridag, så den vil jeg nyde i lige så høj grad som de andre.

mandag den 26. december 2011

Julens glæde

I torsdags inviterede chefen os hjem til sig selv til gløgg og æbleskiver. Der fik vi overrakt hver en julegave. Da jeg gik hjem fredag fik jeg også udleveret en julegave. Når der deles gaver ud, er det ikke så tosset at have to arbejdspladser. 
Julegave 1 Julegave 2
Juleaften ankom de første gæster for pakke-bytteri ved 13-tiden. Vi hyggede med kaffe, slik og klejner. Lidt efter ankom Camilla og Sune, og der var de andre ved at bryde op, for at komme videre i deres program. Camilla ville gerne have gløgg, så det havde hun medbragt. En god gløgg med rom i. Hun selv havde sådan glædet sig til den, men brød sig ikke om den. Camilla, Sune og jeg gik os en rigtig lang tur i skoven og ved vandet sammen med hundene, mens Allan blev hjemme. Da vi var gået kom Mads og Charlotte for at aflevere deres gaver. Helt perfekt, at jeg ikke var hjemme, fordi min gave ikke kunne skjules i selv den bedste indpakning. Det var efterhånden blevet rigtigt mørkt derude i skoven. Sune gik hjem med Kosta, mens Camilla og jeg fortsatte lidt endnu med den “lille” hund, Bacchus. Godt vi kender alle de små og store stier. Vores tur blev på 7 km, Allan var ved at være overventende herhjemme, da Sune dukkede op, og kunne fortælle, at vi andre var gået en lidt længere tur. Maden havde jeg forberedt aftenen før. Anden var stegt om formiddagen og klippet ud i passende stykker. Jeg skulle bare varme grønlangkålen og brune kartoflerne. Koge de hvide kartofler, varme and og rødkål, samt lave sovs. Alt i alt ikke noget der tog særlig lang tid. Vi trådte ind ad døren ved 17-tiden, inden Sune kørte til sin mormor. Børnene, Allan og jeg havde en rigtig dejlig juleaften. Vi glædede os over at være samlet alle fire samtidig, hvor vi rigtigt havde tid til at tale sammen. Vi pakkede gaver ud, og Camillas allerstørste ønske var et billede af “børnene” og en ny seng til dem.
Bacchus Kosta
Senere på aftenen kom Sune tilbage og vi sad og hyggede lidt inden de 3 unge gik en aftentur med deres “børn”, mens Allan og jeg tog en rask oprydning. Ved midnatstid kørte Mads hjem, hvor Charlotte ville støde til senere. Alle vi andre gik i seng.
Hundeseng IMG_1662
1. juledag, stod den på frokost her, men der blev også tid til at handle og fotografere hund igen. Søster kom med mor. Mads og Charlotte, Mark og kæresten kom og vi havde nogle dejlige timer sammen. Dog måtte Mark og L… forlade os efte et par timer, da de skulle til endnu en julefrokost, så det var ikke så meget mad de to ville have, men bare være sammen med os og de unge i familien. Det blev aften, og Camilla dampede tilbage til Kbh. med sin lille familie, mens vi andre 5 fortsatte med at hygge og se billeder. Da de to andre unge forlod os hen på aftenen, fik jeg vasket gulvet i bryggerset, hvor de to hunde havde opholdt sig, når de ikke hoppede rundt i haven. Jeg fik lidt mere skik på køkkenet. Det lysnede gevaldigt da Marie blev fodret endnu en gang. Så kunne hun stå og hygge sig, mens vi andre så Mamma Mia. Det blev atter midnat inden vi kom i seng. I dag kom der tjek på hjemmet igen. Mor blev kørt hjem i eftermiddags, og nu har vi ikke flere aftaler, før arbejdet kalder på fredag. Selvom jeg som sædvanlig har masser af planer om ting jeg gerne vil have lavet, så er det ikke et must. Jeg vil nyde mine fridage og fylde dem med nøjagtigt det jeg har lyst til.

onsdag den 21. december 2011

Juleklynk

Der er lidt dødt her på bloggen i disse dage. Som altid på denne årstid, er jeg mere end rigeligt begravet i arbejde. Ikke i vores eget lille hjem, men på jobbene er jeg godt presset. Jeg er heldigvis indrettet sådan, at så snart jeg forlader kontoret, så har jeg, de allerfleste af årets dage, allerede lukket af og spekulerer ikke på mine arbejdsopgaver. Jeg lever livet lige der hvor jeg befinder mig. Dog er der nogle få dage om året, hvor jeg gerne ville kunne nulstille alle de tal jeg har i hovedet, ligesom når jeg slukker for strømmen til regnemaskinen. Der skal ikke herske tvivl om, at jeg er glad for mine jobs, men når jeg i disse dage endelig kommer hjem fra arbejdet, så er mit hovede så tungt, og fyldt med mere end det kan rumme. Sådan føles det i hvert fald. Derfor har jeg brug for minimal hjerneaktivitet. Dans, frisk luft og strik er det meste af fritiden gået med.
Her er et par dårlige billeder af den julepyntede by med de smukke røde lamper.
P1020221 P1020224

Det er rigtig, rigtigt mange år siden vi sidst har været i biografen. Faktisk skal vi helt tilbage til 1993 da vi så Mrs. Doubtfire sammen med børnene. Derfor har vi heller aldrig oplevet den nye biograf indvendigt, selvom den blev bygget allerede i 2000. Jeg har altid syntes, at det er direkte ubehageligt at gå i biografen p.g.a. af den høje lyd, men i sommers vandt jeg jo disse biografbilletter, så i aften har vi været inde og se Niceville. Jeg havde medbragt vat til ørerne. Det var en rigtig god film, både alvorlig, rørende og morsom. Inden filmen startede nød vi et glas rødvin under det julepyntede 200 år gamle oliventræ i biografen. 
P1020234 Oliventræ  
I vores familie er det slet ikke jul, hvis ikke vi starter med grønlangkål juleaften, inden vi ryger på andestegen. For mange år siden, prøvede vi at bytte grønkålen ud med en god gammeldags oksekødsuppe, og selvom suppen smagte skønt, så var alle enige om at det ikke var rigtig jul. Så fredag aften skal jeg koge medister, flæsk og hamburgerryg samt lave risalamande. Lørdag kommer Camilla og Sune hjem med de to “børn” og de bliver alle fire et par dage. S…. holder dog juleaften hos sin mormor på Falster, men tropper op her senere. Mads kommer også hjem, alene, fordi Charlotte holder jul hos sin far. C og Mads mødes dog senere, men om det bliver her eller der, har jeg ikke tjek på. Det er efterhånden snart mange år siden jeg nægtede at holde jul for mere end 20 mennesker, så derfor skal vi i år bare være os fire, og det glæder vi os allesammen til. Vi har prøvet det før, og ved det bliver en stille, rolig og meget hyggelig juleaften.
Første juledag er børn og svigerbørn her, og min søster kommer med mor. Mark og kæresten støder også til, så der skal vi hygge alle 9 med en julefrokost. Efter planen forlader de sidste først vores hjem igen 2. juledag, så der vil stadig være lidt stille her på bloggen indtil da.
De næste to dage står på masser af kontorarbejde. Jeg arbejder nemlig stadig på at kunne holde et par feriedage mellem jul og nytår. 
Rigtig glædelig jul til alle jer der læser med 

søndag den 18. december 2011

ABC: Arv

Tredie runde af ABC er lige startet hos Ilhja. Jeg prøver at hoppe med på legen.
Mormors kommodeDa min mormor døde i december 1990, skulle huset tømmes. Mor og moster, som var de eneste børn, havde taget hvad de ville have. Derefter blev alle vi børnebørn spurgt, om der var noget vi kunne tænke os, inden der blev ringet til den lokale gymnastikforening, så de kunne afhente resten som loppeeffekter. Der var ikke den store rift om tingene, så det gik ganske gnidningsløst. Når vi, i min barndom, var på besøg hos mormor, var der ikke noget mere spændende end at gå på opdagelse i hendes kommode. Den var nemlig fyldt med mange spændende ting, som vi gerne måtte kigge på og lege med. Tingene havde dog ikke helt samme betydning i mit voksne liv, men kommoden, ville jeg gerne have.
Til kommoden hørte også et klædeskab. Det var jeg dog ikke interesseret i, fordi vi ikke havde plads til det. Hvis ikke min fætter tog det, så er det endt på loppemarkedet. Begge dele kommer fra min morfars barndomshjem. Morfar fik det klædeskabet af sine forældre, da han skulle ud og tjene. Om kommoden på det tidspunkt også var morfars, er jeg ikke helt klar over. Jeg har aldrig hørt andet end, at det var Mormors kommode. Måske har morfar foræret den til mormor, da de fik deres første barn, der boede de nemlig ikke sammen. Eller mormor har måske først fået den af sine svigerforældre, da hun og morfar stiftede hjem. Det må stå hen i det uvisse.
Da jeg arvede kommoden, var den malet i en fimset lysegul farve med brune og grønne kanter. I øvrigt malet af min far, efter mormors ønske. Vi mente kommoden var ren fyrretræ, og havde en idé om at vi kunne afsyre den, så vi Allan gik i gang med kautisk soda, og det ene lag maling efter det andet kom til syne. Til sidst nåede vi han endelig ind til det rene træ. Desværre var det kun kommodens “ramme”, ben og fronten på skufferne, der var af massivt fyrretræ. Bagbeklædning, toppen og siderne var kun finér, og især benene var ormædte. Nu havde Allan brugt så meget krudt på at få den afsyret, så den blev slebet fint, hvorefter vi fyldte en engangssprøjte med terpentin, og sprøjtede ormhullerne godt og grundigt, inden vi fyldte dem op med det fine slibestøv. Jeg malede møbelknopper og låsetøj sort, og så kunne den få lov at stå sådan en tid. Min plan har været, at den en dag skulle males hvid, fordi den trods alt vil være pænest med maling. Den dag er endnu ikke kommet. Kommoden står i soveværelset, hvor ingen andre end os ser den.

lørdag den 17. december 2011

En stille lørdag før jul, fyldt med et godt grin

Dagen er blevet brugt til alt og ingenting. Da vi fik ny fryser, måtte vi give afkald på den lyskilde vi havde på væggen, fordi der ikke var plads til begge stik i kontakten. Fryserens stik fyldte for meget, og det kan må vi ikke ændre på og stikket skal direkte i en kontakt iflg. loven. I den mørke tid, mangler vi så lidt lys i den afdeling. Allan har ledt med lys og lygte, alle steder, efter en lampe magen til de andre to vi har i gangen, men dem har han ikke kunne opdrive nogen steder. Vi fandt en der lignede, som han i dag har sat op. Til gengæld ødelagde han en lille “guldclips” på en af de andre lamper, så glaskuplen ikke kan sættes fast igen. Måske ender det med vi skal købe to nye lamper, så de alle tre er ens. Tiden vil vise om vi kan få en reserveclips.  Vi har prøvet at lime, men det holder ikke.
P1020198 julekort
Jeg har fået gjort huset rent, og fået lavet og skrevet de julekort, der stadig skal skrives. Det er noget der, med fuldt overlæg fra min side, indskrænker sig mere og mere, men der er stadig 8 tilbage på listen.
Dosmersedlen, til juleindkøbene blev skrevet, så jeg kan sende Allan ud og handle det meste ind til juleaften og 1. juledag. Jeg skal nemlig arbejde den 23. med, men ved dog at der bliver ting jeg selv skal tage mig af.
 
Krokus dec 2011 påskeblomster dec 2011   citronmelisse dec 2011
Foråret er allerede godt i gang ude i haven, opdagede jeg i eftermiddags, da jeg gik en runde derude. Jeg opdagede at både krokus, påskeblomster, citronmelisse og estragon er kommet et godt stykke op over jorden. Vintergækker og erantis så jeg derimod intet til.

I får lige en sjov historie leveret af min mor. Da jeg talte i telefon med hende i formiddags, sagde hun: “Ved du hvor jeg skal drikke min formiddagskaffe?” Det vidste jeg selvfølgelig ikke, mens jeg tænkte, hvem der mon havde inviteret hende. Nede på gulvet, sagde hun. Der skal jeg ligge og slikke det op, og så var hun ved at eksplodere af grin. Jeg tænkte straks, sikke et svineri, hun har fået lavet sig, men så fortalte hun, at hun havde sat kaffen over, men glemt at sætte kolben og tragten med bønnerne ind under, så det rene vand var løbet ud over bordet og lige ned på gulvet. Det er da den mest tyndbenede kaffe jeg har hørt om, men det er selvfølgelig også en måde at spare på, sagde jeg til hende. Hold k… hvor kan man lave nogle skøre ting, siger hun. Den slags, eller lignende sker for os alle, og har intet med hendes sygdom at gøre. Hun havde fået tørret op, og ville forsøge sig med en ny portion, men hun ville bare lige dele oplevelsen med nogen. Vi fik da også grint godt, og nu sørger jeg for at historien bliver distribueret videre.
Risengrød Klatkager
I denne uge var jeg begyndt at længes efter risengrød. Det var meget længe siden vi havde fået det, så det kom på menuen i torsdags, og jeg sørgede for at lave så meget, at der ville blive en rest til en portion klatkager. Der blev til en pæn portion klatkager, så der både var til eftermiddags- og aftenkaffen til Allan og mig. 

torsdag den 15. december 2011

Opskrift på grønlangkål og nøddebrød

Der er mange måder at lave grønlangkål på. Da jeg lærte Allan at kende, og blev inviteret på min svigermors grønlangkål for første gang, tænkte jeg, det ikke havde noget med grønlangkål at gøre. Det lignede mest en tyk persillesovs. Efter at svigerfamilien fik smagt min grønlangkål, og Allan fik beklaget sig nok over sin mors menu, kom der dog mere grønkål i og meget mindre sovs stuvning. På opfordring, lægger jeg nu min opskrift ud på bloggen. Jeg har altid kun lavet retten på slump, men fordi mor ville have en opskrift at holde sig til forleden, fik jeg noteret lidt mængder ned. Først har vi selvfølgelig været ude og købe friske grønkålsstokke, som vi har plukket bladene af, renset og kogt møre i vand tilsat salt. Derefter er grønkålen hakket og lagt i fryseren. Den frosne hakkede grønkål fra butikkerne, duer ikke.
Denne opskrift rækker rigeligt til 12 sultne personer, der ikke skal have andre retter serveret.
grønlangkål
  • 2.550 g hakket grønkål
  • 2 liter mælk
  • 375 g margarine
  • 250 g sukker
  • 330 g mel
  • 5 tsk. salt
Grønkål, mælk og margarine kommes i en gryde og koges op, hvorefter sukker, mel og salt tilsættes. Det skal stå og småsimre en time eller to, mens der jævnligt røres i gryden, så det ikke brænder på. Jeg smagte det til med en del mere sukker og salt, end de mængder der her er opgivet. Måske skal der også en slat mælk mere i.
_________________________________________________________________________
Når nu jeg er i det skrivende køkkenhjørne, så bliver opskriften på nøddebrød også serveret, fordi der er mange der lander på min blog, når de leder efter opskriften på nøddebrød. Opskriften har jeg fået udleveret af Bailine.Nøddebrød
  • 150 g mandler
  • 100 g valnødder
  • 100 g solsikkekerner
  • 100 g græskarkerner
  • 5 æg
  • 5 spsk. koldpesset olivenolie

Blend alle nødder og kerner halvfint. Tag evt. nogle af valnødderne fra og hak dem groft. Dejen skal være forholdsvis fast og let at arbejde med.
Bland alle ingredienserne i en skål, og form derefter massen til et firkantet brød på en bageplade. Jeg bruger en brødform.  Bages ved 160 grader i 40-45 min, alt efter hvilken form du har givet brødet. I brødformen bages det 45-55 min.
Brødet kan varieres på utallige måder: Du kan bruge kokosmel i stedet for f.eks. græskarkerner, du kan bruge hasselnødder, usaltede jordnødder eller hørfrø. Eller du kan krydre brødet lidt med kardemonne, kanel, eller allehånde. Kun fantasien sætter grænser.
Der er 34 g kulhydrat i hele brødet, og er derfor godt hvis man ikke vil spise for mange kulhydrater.

tirsdag den 13. december 2011

Mandagstema: Hvidt

Min første tanke var sne, men bortset fra lidt slud, så har vi endnu ikke fået sne i år. Det er vådt og meget mørkt udenfor i disse dage. Der er selvfølgelig masser af snebilleder i fotoalbummet fra tidligere på året, men mit valg er i stedet faldet på børnenes dåbskjoler og en lille historie omkring dem. 
Hjemmesyet dåbskjole









Mads er mine forældres allerførste barnebarn, og mor tilbød at sy en dåbskjole, som alle hendes børnebørn kunne døbes i. Det sagde jeg, ja tak til. Mor fik en ældre dame til at orkere et mellemstykke.
Det var nu langt fra alle børnebørnene der blev døbt i den kjole. Et par af børnene kunne selv gå op ad kirkegulvet. Et andet barnebarn blev døbt i en gammel familiedåbskjole, tilhørende den fædrende familie. Men faktisk, så er det endt med, at vi 3 søskende har fået hvert et barn døbt i kjolen. At mor så oven i købet selv fik brug for den, da min lillebror skulle døbes, det var der ingen der havde regnet med, så sjovt nok blev han det andet barn, der blev båret til døbefonden i den kjole. Båndene blev udskiftet med “den rigtige” farve til hver dåb.hjemmesyet dåbskjole










Da vi fik Camilla, var hun knapt  3 mdr. gammel, så vi havde regnet med at kunne få lov til at døbe hende i kjolen også, men der er nogle love og forskellige sagsbehandlinger vi skulle vente på, så det trak ud og hun voksede fra kjolen, og stavrede allerede rundt på sine egne ben, inden hun var fyldt 9 måneder. Jeg syntes det var lidt ærgerligt, at hun ikke kunne blive døbt i den samme kjole som Mads, men sådan var det. Da vi endelig fik grønt lyst til at få hende døbt, var hun 11 måneder gammel, og vi besluttede at hun så først skulle døbes på sin egen 1 års fødselsdag. Hverken Camilla eller jeg skulle snydes for en “rigtig” dåbskjole, så derfor syede jeg en til hende. Det kunne ikke nytte noget at lave en lang kjole. Hun skulle kunne gå frit uden at falde, for hun benede rundt på sine små ben, og ville helst ikke bæres, og da slet ikke ligge ned.
Du kan se flere bud på hvidt her

søndag den 11. december 2011

Gærklejner, julefrokost med? og middelalderen

P1020070Lidt julebag skal der til, men da jeg ikke selv spiser småkager, har jeg ikke bagt nogen de sidste 10 år, tror jeg. Allan er tilfreds med dem der kan købes, og det er meget nemmere. Til julen hører også både æbleskiver og klejner. Dem spiser jeg til gengæld meget gerne, så jeg fik lavet gammeldags gærklejner i lørdags, inden jeg skulle mødes med kollegaerne og chefen, når de lukkede butikken.
P1020075Opskriften på klejnerne er meget gammel. Nogen gange laver jeg mega store klejner, på størrelse med de Norske klejner, men denne gang en noget mindre udgave. Bruger man klejnesporer bliver der ca. 140 stk. 
  • 500 g mel
  • 125 g margarine
  • 50 g sukker
  • 3 dl mælk
  • 2-3 æg
  • 50 g gær
Lad sukkeret smelte gæren, smelt margarinen, kom mælken deri, og bland det hele med gæren. Dejen hæver 1-1½ time eller i tupperwareskålen til låget springer af.. Rul tykt ud og vrid klejnerne, som igen hæver 20 min. inden de bages i fedt eller palmin.
__________________________________________________________________________ P1020079






Chefen er altid meget hemmelighedsfuld om firmaets personalefester. I sommers havde han arrangeret dette. Denne gang havde chefen bare sagt, at vi skulle have træningstøj med. Det var alt hvad vi vidste. Vi gik alle ti fra butikken i samlet trop og var som altid meget spændt på hvad vi skulle kastes ud i. Turen stoppede foran en danseskole, og vi blev modtaget af en meget proffessionel danselærer. Ind og klæde om, og så fik vi at vide at vi skulle danse zumba en hel time. Mændene, som alle er fodboldnørder, blev beordret op foran, og så gik det ellers løs til musikken i et forrygende tempo, med arme og ben. Denne sport lå langt fra næsten alle ansattes interesser og motionsformer. Jeg var glad for at jeg havde dyrket aerobic i rigtigt mange år, for det kom mig i den grad tilgode nu. Vi fik rystet røv, balder og alt andet på plads. Hold op hvor var det sjovt. Benene havde jeg ikke de store problemer med at få til at makke ret, mens det var noget sværere, at få armene til at leve det liv de skulle, samtidig med at benene skulle lave noget helt andet.  Bestemt ikke kedeligt. Den sport kunne jeg godt forfalde til, det var der så andre der ikke kunne, også af pigerne. Vi skiltes sveddryppende, for at køre hjem og bade, klæde om og mødes til selve julefrokosten som foregik hos Ole Hviid. Hver eneste medarbejder får altid lov til selv at vælge sin egen menu. Vi får alt hvad vi kan spise og drikke, der mangler absolut ingenting. Vi sidder bare og snakker på kryds og tværs og hygger allesammen. Sådan som jeg allerbedst kan lide det. Allan hentede mig i nat, og vi var hjemme ved halv 3 tiden.
page














I dag gad vi ikke rigtigt foretage os noget, så vi kørte en tur i Middelaldercentret, hvor Allan har været men aldrig jeg, selvom vi bor rimelig tæt på. Det ligger et meget smukt sted, og i dag var der julemarked. Selvfølgelig var der også lidt juleting. Jeg synes godt om detaljerne i disse strømpenisser. Bemærk nissen der strammer korsettet med et ben i ryggen på konen.
page 2













Man kunne købe alt fra vin og øl, til småkager, marmelade, smykker og meget andet i de gamle huse. Ved ind- og udgangen var der en helt gaveforretning med et udvalg af forskellige gaveartikler, så man kunne købe lidt julegaver med hjem. Vi sluttede dagen af med at spise en sen frokost i Den Gyldne Svane, som udelukkende oplyses af stearinlys, så der er rimeligt mørkt derinde. 
P1020082 P1020088 P1020127
Maden er lavet af friske råvarer. Mange opskrifter er fra middelaldertiden, og bliver serveret på gammeldags fade/tallerkener og krus. Altså intet glas og porcelæn. Allan og jeg bestilte en 3 retters platte. Man vælger helt selv hvilke tre retter man vil have på den platte.
P1020131 menu P1020137 P1020132 menu
Vi bestilte begge Varmrøget laks med urter og Bedstemors æbleflæsk. Som tredie ret valgte Allan Ribbensteg med rødkål, mens jeg bestilte en Moden brie med druer. Allan fik sig en middelalderøl, som jeg nippede lidt til. Jeg er ikke nogen øldrikker, men den øl her havde ikke den “grimme ølsmag”, som øl nu engang har, efter min smag. Det var rigtig god mad, og helt bestemt anbefalelsesværdigt. Ulempen er at man kun spiser med en minigrydeske af træ og en lille kniv. Gafler findes ikke.  Det skal man lige vænne sig til.

Allan er meget træt, han sad oppe og ventede hele natten på at jeg skulle ringe efter ham, så han kunne komme i seng, så vi skal vist tidligt i seng i aften.

fredag den 9. december 2011

Grønlangkål og fødselsdag

Vi er nok en lidt småtosset familie, så måske har forskerne ret, når de siger vi har brug for traditioner! Selvom det i sommers var 4 år siden far døde, så samles vi altså stadig og fejrer dagen. Mor havde påtaget sig opgaven, at samle alle 25-30 personer, indtil hun blev syg, hvorefter vi børn har overtaget det, fordi vi alle var enige om at det skulle fortsætte, dog med lidt ændringer. Børnebørnene, deres mænd samt oldebørne bliver ikke inviteret med mere. Det er blevet kutyme, at det kun er os fire søskende med vores ægtefæller der samles. Sidste år fejrede vi 90 års fødselsdagen med manér. I år ville mor så prøve om hun igen kunne klare opgaven, efter hun gik ned med flaget. Derfor var vi børn, i går, inviteret til grønlangkål, sammen med et meget hjælpsomt barnebarn og dennes kæreste.
P1020015Vi, eller nogen af os, og det er meget forskelligt,  starter med et besøg på kirkegården hvor der bliver tændt et lys. I år kunne jeg og andre ikke nå at komme på kirkegården inden vi skulle spise, så jeg var der i søndags, hvor dette billede er taget, men far fik sit lys. Det er mors første “store” projekt siden hun fik hjertestop, hvor hun skulle lave mad til så “mange” 11 personer. Før kunne hun sagtens magte 30 mennesker helt alene.



Barnebarnet har været med mor ude og købe frisk grønkål, som mor selv har kogt og hakket til fryseren. Dvs. hun måtte have hjælp af søster til hakningen, fordi kødhakkeren ikke ville som hun.
P1020049 P1020051
Sidste weekend fortalte mor så, at hun var nervøs og usikker på om hun kunne klare opgaven. Hun drømte om det om natten og hele dagen spekulerede hun på det. Det fyldte rigtigt meget, alt for meget, i hendes tanker. Hun havde ikke mål på mængderne. Det var jo altid noget hun bare lavede uden mål. Hun havde også nævnt det for mine søskende, men de kan ikke lave grønlangkål, så de var stået af. Jeg sagde til mor, at der ikke var noget at være nervøs for, det var jo kun hendes børn der kom. Det hjalp lidt, men det tunge læs blev først fjernet fra hendes skuldre, da jeg lovede at komme direkte fra arbejdet og give et nap med maden, især med brunkartoflerne, som hun var mest bekymret for. Okay, jeg lavede både grønkålen og brunkartoflerne, men mor havde lavet det hele klart, og var med til at røre i gryden og smage til. På mors opfordring, har jeg prøvet at skrive de mængder ned jeg har brugt, så hun har det til næste år. Medister og flæsk havde hun selv saltet og kogt. Hamburgerryggen var hun ikke tilfreds med, så hun havde kogt en ny. Hun havde lavet hjemmerørt sennep, dækket bord og pyntet op.
P1020057 P1020060 P1020063
Allerede på tirsdag har hun lovet barnebarnet, at hjælpe hende med at lave samme menu, når hun har fødselsdag. Søster fik bestilt hjemmerørt sennep til juleaften. Mor sørger for vi ikke keder os, men vi sørger også for, at hun holdes i gang og ikke glemmer det hun har lært igen.
For en gangs skyld blev der overhovedet slet ikke sunget og spillet. Vi talte om alt mellem himmel og jord. Skuespilleremner som vi aldrig havde berørt. Mark startede en lille flaskeleg, og den mente svoger sagtens han kunne slå. Det var arbejdsdag for de allerfleste af os dagen efter, så derfor holdt vi heller ikke ud til den lyse morgen, men det blev alligevel næsten midnat inden vi var hjemme.

I morgen venter en spændende dag med kollegaerne.

tirsdag den 6. december 2011

Om at have tid

Julemåneden giver lidt ekstra travlhed rundt omkring i mange hjem, og derfor kom jeg til at tænke på disse gamle ord, som til en vis grad stadig er aktuelle. Historien er skrevet af Olav Christensen, Odder, og har altså intet med mig og min familie at gøre.
En bemærkning de fleste af os jævnligt hører eller bruger er: “Jeg har ikke tid” men hvad er tid!
Min oldefar arbejdede 12 timer dagligt – undtagen søndag. Det var en arbejdsuge på 72 timer. Ved siden af jobbet passede han sin kolonihave med det lille hus. Han var kasserer i skyttelauget, strålerørsfører i det kommunale brandværn, tenor og nodeskriver i sangforeningen. Han klippede selv håret på sine 3 børn, han forsålede familiens fodtøj og kløvede 8 kubikmeter brænde. Desuden lavede han selv det meste af det, der skulle bruges i huset.
Min bedstefar var kommet ned på en arbejdsuge på 54 timer. Han overtog haven efter oldefar og var også strålerørsfører. I sangforeningen sang han ligeledes tenor og han var aktivt med i skyttelauget, men han var ikke kasserer eller nodeskriver og han klippede heller ikke selv sine børn. Da man var begyndt at fyre med kul indskrænkede hans brændehugts sig til 1 kubikmeter. Husgeråd var noget man købte hos isenkræmmeren.
Min far arbejdede 48 timer ugentlig. Han havde hverken tid til sang eller frivilligt brandtjeneste. Hans to børn gik til frisøren. Brændehugst – da højst for motionens skyld.
Og jeg? Jeg er traditionstro medlem af Hjerteforeningen og tager motionsdiplomet hvert år, men kommer der ellers aldrig. Jeg har opgivet familiehaven – det betaler sig jo ikke længere. Jeg har ingen børn. Brænde og kul? – nej tak – jeg har oliefyr. Hvordan skulle man ellers få tid til noget i vor forjagede tid. Jeg skal trods alt arbejde 37 timer om ugen.
  • Min oldefar? – han blev 94 år – iøvrigt en herlig fyr.
  • Min bedstefar? – jo – han blev 65 år.
  • Min far? – jah han blev kun 52 år – blodprop du ved.
  • Jeg selv? – man skal jo ikke slide sig ihjel – nej lad os få den 35 timers uge.
_________________________________________________________________________
Jeg selv havde tid til at nyde den smukke solopgang i går på vej til arbejdet, og det sidste af den blev nydt fra kontorvinduet.
P1020031 P1020032
I morgen må jeg se om jeg kan få tid til at komme på loftet efter mit julepynt. Min weekend er afskrevet. Hele lørdagen står i firmaets tegn.