søndag den 29. maj 2011

Fødselsdag og leg i naturen

P5295744 Mor har faktisk altid holdt sin fødselsdag ude i naturen, med mad, drikke, kaffe og kage. Selvom hun har fået et anderledes liv, og ikke magter opgaven alene mere, skal der ikke laves om på modellen. Det er derfor længe siden vi planlagde, at fødselsdagen skulle holdes i Bangsebro skov,  Familien vokser og vokser, så vi er tæt på 30 personer, når mor samler børn og efterkommere, så det er en del mad der skal produceres og transporteres. Vejrudsigten var ikke helt med os, så min søster, lavede om på programmet for et par dage siden. De ville lægge terrasse og have til.P5295743
Der er altid nogen der ikke kan komme, p.g.a. arbejde og andet, så vi var “kun” 23 personer i dag. Det ser lidt vildt ud, med alle de biler, til en ganske almindelig fødselsdag. Vi spiste frokost, det blev tørvejr og vi gik en km til den lokale fodboldbane, hvor den stod på leg, for de fleste af os.

Vi startede med en gang rundbold.

P5295720 P5295729
  
P5295725
Der blev løbet om kap, slået vejrmøller og stået på hoved og hænder. Spillet kongespil. Nogen fik en tår at drikke. Andre tog et hvil. 
P5295732 P5295741 P5295737
Hjem til slik og kaffebordet, snak og leg med de små. Snakke med høns inden svoger tændte op i grillen, så vi kunne slutte af med en gang grilpølser og brød under halvtag og parasoller, mens det regnede. 
P5295746 P5295747
   
P5295755
Det har været en meget social weekend, man bliver så dejlig træt af al den aktivitet og al den friske luft.

lørdag den 28. maj 2011

Rabarberflæsk

Vi havde lavet en aftale om at Ellen og John skulle kommer til Lolland i formiddag, så vi kunne få høstet nogle ramsløg. I aftes lavede jeg denne ret, som bare blev varmet som supplement til frokosten i dag. 

Rabarber forbindes først og fremmest med desserter og bagværk, saft og marmelade, men også sammen med kød smager det dejligt.
P5275693
Skær flæsket i mindre stykker og steg det på en tør pande ved svag varme.
Rabarberne snittes i små stykker, drysses med sukker og varmes ved svag varme. Der skal stadig være bid i dem. Når flæsket er mørt, lysebrunt og sprødt, hældes det meste af fedtet fra, og kompotten blandes i hvorefter rabarberne koges møre.
Rabarberne safter meget, så måske skal du holde lidt af væden tilbage. 

Når nu vi er ved rabarberne, kommer der lige en opskrift på en kage, som blev bagt i morges, og serveret til formiddagskaffen, inden vi begav os ud på en lille udflugt og fik høstet de omtalte ramsløg.

Præstegårdens rabarberkage
P5285711 250 g smør eller margarine, 250 g, sukker, 3 tsk. vanillesukker, 5 æg, 3 tsk. bagepulver, 500 g mel, 2 dl mælk, 200 g rabarber skåret i smalle stykker.
Rør smør og sukker godt sammen og kom vanillen i. Rør æggene i ét ad gangen. Bland bagepulver i melet og rør det i dejen skiftevis med mælken. Kom dejen i en lille bradebande. Kom rabarberstykkerne på og tryk dem lidt ned i dejen. Bag kagen ved 175 grader i ca. 50 min.

Jeg synes godt kagen kan tåle dobbelt portion rabarber, hvad jeg dog ikke havde gjort i dag. Er man til det søde, kan kagen drysses med tesukker, som skal bages med.
Vi får gæster om et par timer, så jeg smutter i køkkenet - igen. .

fredag den 27. maj 2011

Færdig som akrobat

De sidste par uger har vores gangarealer været spærret af møbler, værktøjskasser, gulvbrædder og underlag til ditto. I weekenden lukkede vi døren og øjnene og stak af hjemmefra. I mandags var det igen hverdag, så efter kontortid, blev både tøj og arbejdet udskiftet til det mere snavsede af slagsen.
P5105372 P5115382
Det har været nogle rigtige lange arbejdsdage. Vi har ikke mindre en 7 døre i gangen, efter vi har revet den ene væg ned. Allan har slebet alle dørkarmene og gerigterne, og så har jeg ellers malet og malet i et væk, hver eneste dag aften hele ugen. Det hele skulle have tre gange før det var pænt. 
P5195461 P5195464 P5245682
I går fik vi købt og afhentet den nye fryser. Den måtte ikke være mindre end den vi skal P5265685 skille os af med, men det kom godt nok lidt bag på mig at frysere var så dyre. Butikspris ca. 5.800,- kr., for det, efter sigende, gode mærke Vestfrost, som er det eneste danske produkt, der stadig findes på markedet. Vægplads og frysekapacitet taget i betragtning, havde vi to valg. Begge fryserne optog lige meget plads, men den helt nye model, rummede nogle flere liter, fordi den var isoleret på en helt ny måde. En prisforskel på en lille tudse, er da også penge. Sælgeren sagde, at han kunne give os en rigtig god pris, hvis vi valgte den nye model. Vi blev godt nok overrasket, da han regnede rabatten ud til godt 1.500,- kr. så valget var pludselig ikke så svært. Fryseren skulle lige stå et ½ døgn, før vi måtte slutte den til strømmen.
P5265686

Nu har vi endelig fået flyttet møblerne på plads igen. Det ville faktisk klæde væggene og hele rummet rigtigt godt, hvis der blev tapetseret også, men det orker vi ikke. Vi har masser af andre hængepartier, at tage os af, så vi lever gerne med det, som det ser ud nu. Vi er allerede glade for vores nye gang.

I dag skal vi have flyttet alle frostvarene over i den nye fryser, og så står hele weekenden ellers i venner og familiens tegn. Haven og alle de andre hængepartier må vente.

onsdag den 25. maj 2011

Liselund på Møn

Vi har været der før, men ville alligevel gerne gense Liselund. Efter turen på cykel og til fods i lørdags, tjekkede vi ud på campingpladsen søndag morgen og tog turen i bilen. Her ses Schweizerhytten både fra “gaden og gården”  
P5225599 P5225603
Vi gik rundt om hver eneste bygning og så dem fra alle sider.
P5225608  P5225604  P5225607
Der er mange spændende bygninger i parken.
P5225605 P5225620 P5225635
Djævlekløften besøgte vi også. Vi så en snog, men den var hurtig til at få gemt sig.
IMG_5442 P5225611
Jeg skulle selvfølgelig have det hele med, så jeg tog turen ned til vandet. Trappen trænger til en reparation. Den stod og svejede over jorden. Helt nede ved stranden, måtte jeg finde det store skræv frem, da der manglede 4 trin. Det blev et hop, da benene var for korte til at skræve over en meter. Stranden kunne godt trænge til en oprydning. Jeg viser kun den pæne side. 
P5225615 P5225614 P5225613
Oppe igen, så vi på planter og sjove træer. Bemærk det halve træ og hjertet i toppen.
P5225646 P5225640 P5225638
Vi nåede at se det hele, tror vi og sluttede af ved Liselund ny slot, da det pludselig begyndte at regne voldsomt. Tre påfugle løb i tørvejr i skoven, ligesom Allan. Jeg søgte ly under et træ. En anden påfugl, gik til hotellets hovedør og kaldte og kaldte, her mangler jeg lyden, men ingen lukkede op.

  P5225658P5225661









Jeg fulgte efter Allan til bilen, og inden vi nåede campingpladsen for at hente campingvognen, var det atter tørvejr. Sidst på eftermiddagen, nåede regnen også Lolland. Perfekt timing og en dejlig forlænget weekend.

søndag den 22. maj 2011

Cykeltur på Møn

IMG_5332

Som nævnt her startede vi cykelturen rundt om klinten. Jeg har slet ikke tal på alle de gange, vi ikke kunne cykle op ad bakkerne. Stigningerne ser ikke ud af meget, men jeg kan hilse og sige, at øjet bedrager gevaldigt. Vi var også advaret, men vi mente nu ikke, det var det helt store problem. En streng – men skøn tur og en flot natur så vi overalt.

Vi kom forbi Klintholm Gods.
Klintholm GodsP5215552 P5215553
Der var masser af natur på hele ruten. Vi skuede ud over markerne med kig til Østersøen, mens køeren græssede på den anden side. Der var mange forskellige blomster i vejkanten, som vi ikke ser her hvor vi bor.
P5215556P5215558
Næste destination var Høvblege. Da Allan så stigningen, og hvor langt der var derop, så blev han ved cyklerne og hvilte sine ben, mens jeg alene tog turen derop. Sikke et område. På begge billederne ser man personer, der har slået sig ned, og bare sidder og kigger ud over det hele. Klik evt. billederne større.
HøvblegeHøvblegeP5215570
Der var mange spændende blomster. Jeg så også den blå anemone. Det var jeg bare slet ikke klar over, før bagefter. Jeg troede det var sene violer.  Ha ha ….. og æv.  
P5215561 P5215562 P5215568
Jeg kunne have gået rundt deroppe på Høvblege et par timer. Men Allan sad og ventede. Han ville så gerne vise mig noget forhistorisk, som lå helt ude ved Busene Have. Et område, han har gået og passet og plejet i sin tid som naturplejer. Så han viste vej. Græsset var højt og vådt, så jeg fik smat mellem tæerne. Allan var en smule skuffet, og jeg var rigtig meget skuffet. Det var slet ikke det jeg havde forventet, efter hans omtale. Der er ingen grund til at græde over spildt mælk. 
P5215574  P5215573P5215576
Vi spiste vores klemmer ved stranden, og fortsatte ud til Møns Klint. Det var en hård cykeltur, så Allan skulle i hvert fald ikke gå på ret mange trapper, meldte han ud. Vi listede lidt op og ud mod Dronningestolen. Der fandt Allan en bænk og satte sig, mens jeg traskede længere ud. Det var så mange år siden, vi sidst havde været der, så når nu vi var her, ville jeg se om jeg kunne genkende noget, efter alle de styrt der har været de senere år. Allan gik ikke glip af særlig meget, fordi man faktisk ikke havde noget udsyn nogen steder fra, og der var ikke noget genkendeligt tilbage. 
P5215583P5215586P5215588
Jeg ville gerne ned til stranden. Det ville Allan egentlig også gerne. Han mente, at han kunne gå derned, hvis han fik en is at gå på. Om ikke andet, så vil han sætte sig på en bænk og vente til jeg kom retur. Han gik hele vejen ned uden problemer.
P5215590 P5215591
Opstigningen, var straks værre. Der måtte han sætte sig flere gange undervejs, men op kom han.P5215595
Allan havde ikke kræfter eller energi, til flere udflugtsmål, så vi cyklede hjemad. Vi startede med en skovvej, men da der ikke var afmærket nogen rute, var det vist klogest, at finde ud til bilvejen, for ikke at komme ud på en omvej. Vi havde langt nok hjem i forvejen.
 P5215597
Vi skubbede og skubbede med de cykler. Det var meningen, at vi skulle have været cyklet ud til Liselund Slot også, men det blev udsat til søndag.
Det føltes som der blev jaget syle og knive i Allans knæ efter hjemturen, så han hvilede benene, mens vi nød en kop kaffe, og et glas vin. Han vi er lidt rastløse og vejret var jo ´helt fantastisk, så inden vi skulle spise, fik vi spadseret den store campingplads rundt. Aftensmaden blev indtaget under åben himmel. 
Allan var rigtig glad for, at han havde klaret hele turen og ydermere taget de mange trapper på Møns Klint. Det er da også sjovere at være på udflugt sammen, end at rende hver for sig. Vi har haft en skøn bededagsferie.