fredag den 25. november 2011

På landet efter dansesko

Jeg har længe talt om at få mig et par professionelle dansesko. Allan fik et par allerede sidste år hos Dansemessen i Kbh. De havde bare ikke nogen jeg kunne lide, så jeg fortsatte med at danse i et par helt almindelige sko, men de er svære at stå fast med, og nu er de også blevet gevaldigt slidt. Da vi var til DM i dans, var der også en danseskosælger fra Kbh, der havde flere hundrede par sko med, så der forventede jeg at jeg kunne købe mig et par. Jeg vidste hvad jeg gik efter, nemlig en lukket sort sko, men det var næsten udelukkende sandaler. De få lukkede sko hun havde var i pangfarver. Altså ingen sko til kunstige og kræsne lille mig. Jeg nægtede at tage helt til Kbh. for at købe sko, så vi har haft den helt store undersøgelse i gang, og med hjælp udefra lykkedes det os langt om længe at få en adresse en smule tættere på.
P1010124 P1010125
Ved Bårse mødte vi disse julepyntede træer på begge sider af vejen. GPS´en viste os en vej, Allan ville en anden, men vi fulgte alligevel GPS´ens anvisninger, og kom forbi dette smukke stenhus. Vi kom virkelig ud på landet, og så steder vi aldrig havde set. Vi nåede Askov ved Tappernøje, hvor vi havde bestilt tid i butikken, og jeg fik købt mine dansesko.
P1010129 P1010127
Når nu vi var i nærheden af Næstved, så kunne vi lige smutte en tur i Storcenteret. Jeg har nemlig været i hver eneste butik i Nyk. F., for at finde tøj til mig selv, der har de ikke noget, jeg vil eje. Det havde Centeret i Næstved heller ikke, så jeg trækkes med de gamle klude lidt endnu. Der var ikke meget der fristede os i det Stor-Center, ud over lidt at spise, fordi vi efterhånden var blevet godt sultne, og jeg havde ikke i sinde at stå i køkkenet når vi kom hjem. Vi gik i Bilkas cafeteria, hvor en nissepige var plantet midt midt på bordet mellem en masse porcelæn. .
Så stort et Center og ikke noget der fristede. Vi dampede tilbage til Lolland efter at have puttet fire julelys, og en smule dagligvarer, samt en enkelt julegave i indkøbskurven.

8 kommentarer:

  1. Det må være vanskeligt at lave en sandal, der støtter lige så godt som en lukket sko. Det er ellers smukt med sandaler. Jeg har aldrig set en balletdanser med sandaler (nu har jeg også kun set ganske lidt ballet, men alligevel).

    SvarSlet
  2. Donald... En sandal støtter det samme, men det hænder Allan bruger overlæderet på min sko, så er det rart at være en smule beskyttet :-) Selvom vi skal op på tå, så skal vi ikke så højt op som balletdanserne :)
    I sandaler skal der være bare tæer, og det er lidt koldt om vinteren :-)

    SvarSlet
  3. Fine fine sko...lad os håbe gemalen ikke også bruger dem.

    SvarSlet
  4. Ja rigtige dansesko med ruskind der kan krattes op og vandes lidt, det er det eneste rigtige på et glat dansegulv. Godt du fandt et par lukkede sko, så dine tånegle er lidt bedre beskyttet.. :-)
    I må have en god weekend Pia.

    SvarSlet
  5. Jamen jo, jeg mener trykket sidelæns hvis man fx. spiller badminton eller tennis, så kan man jo ikke bruge sandaler? Og når dansen er vild (hedder det ikke så'n?) så skal man jo til højre og venstre og den slags :)

    SvarSlet
  6. Lavendel.. Han kan slide på sine egne, kan han :-)

    SvarSlet
  7. Inge... Nemlig, og du ved jo alt om hvor glat sådan et gulv, og det lyder som du har haft de rigtige sko dengang I dansede :-)
    Tak :-) og en god aften til jer i det svenske.

    SvarSlet
  8. Donald... Nåh, joh... sandaler er godt fodtøj. De hindrer ikke mine udfoldelser, jeg er mere bange for de andres fejltrin :-) Dansen er vild og til tider rigtig vild :-)

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)