fredag den 9. december 2011

Grønlangkål og fødselsdag

Vi er nok en lidt småtosset familie, så måske har forskerne ret, når de siger vi har brug for traditioner! Selvom det i sommers var 4 år siden far døde, så samles vi altså stadig og fejrer dagen. Mor havde påtaget sig opgaven, at samle alle 25-30 personer, indtil hun blev syg, hvorefter vi børn har overtaget det, fordi vi alle var enige om at det skulle fortsætte, dog med lidt ændringer. Børnebørnene, deres mænd samt oldebørne bliver ikke inviteret med mere. Det er blevet kutyme, at det kun er os fire søskende med vores ægtefæller der samles. Sidste år fejrede vi 90 års fødselsdagen med manér. I år ville mor så prøve om hun igen kunne klare opgaven, efter hun gik ned med flaget. Derfor var vi børn, i går, inviteret til grønlangkål, sammen med et meget hjælpsomt barnebarn og dennes kæreste.
P1020015Vi, eller nogen af os, og det er meget forskelligt,  starter med et besøg på kirkegården hvor der bliver tændt et lys. I år kunne jeg og andre ikke nå at komme på kirkegården inden vi skulle spise, så jeg var der i søndags, hvor dette billede er taget, men far fik sit lys. Det er mors første “store” projekt siden hun fik hjertestop, hvor hun skulle lave mad til så “mange” 11 personer. Før kunne hun sagtens magte 30 mennesker helt alene.



Barnebarnet har været med mor ude og købe frisk grønkål, som mor selv har kogt og hakket til fryseren. Dvs. hun måtte have hjælp af søster til hakningen, fordi kødhakkeren ikke ville som hun.
P1020049 P1020051
Sidste weekend fortalte mor så, at hun var nervøs og usikker på om hun kunne klare opgaven. Hun drømte om det om natten og hele dagen spekulerede hun på det. Det fyldte rigtigt meget, alt for meget, i hendes tanker. Hun havde ikke mål på mængderne. Det var jo altid noget hun bare lavede uden mål. Hun havde også nævnt det for mine søskende, men de kan ikke lave grønlangkål, så de var stået af. Jeg sagde til mor, at der ikke var noget at være nervøs for, det var jo kun hendes børn der kom. Det hjalp lidt, men det tunge læs blev først fjernet fra hendes skuldre, da jeg lovede at komme direkte fra arbejdet og give et nap med maden, især med brunkartoflerne, som hun var mest bekymret for. Okay, jeg lavede både grønkålen og brunkartoflerne, men mor havde lavet det hele klart, og var med til at røre i gryden og smage til. På mors opfordring, har jeg prøvet at skrive de mængder ned jeg har brugt, så hun har det til næste år. Medister og flæsk havde hun selv saltet og kogt. Hamburgerryggen var hun ikke tilfreds med, så hun havde kogt en ny. Hun havde lavet hjemmerørt sennep, dækket bord og pyntet op.
P1020057 P1020060 P1020063
Allerede på tirsdag har hun lovet barnebarnet, at hjælpe hende med at lave samme menu, når hun har fødselsdag. Søster fik bestilt hjemmerørt sennep til juleaften. Mor sørger for vi ikke keder os, men vi sørger også for, at hun holdes i gang og ikke glemmer det hun har lært igen.
For en gangs skyld blev der overhovedet slet ikke sunget og spillet. Vi talte om alt mellem himmel og jord. Skuespilleremner som vi aldrig havde berørt. Mark startede en lille flaskeleg, og den mente svoger sagtens han kunne slå. Det var arbejdsdag for de allerfleste af os dagen efter, så derfor holdt vi heller ikke ud til den lyse morgen, men det blev alligevel næsten midnat inden vi var hjemme.

I morgen venter en spændende dag med kollegaerne.

13 kommentarer:

  1. Hvor ser det godt ud det hele, man får da også helt lyst til brune kartoffler og grønkål, uhmm. Rigtig god lørdag:-)

    SvarSlet
  2. Jeg føler med din mor - hvor må det være irriterende at vide, at man har kunnet, men ikke længere føler sig sikker.
    Hun er nået utroligt langt, og jeg tror hun er meget glad for, at hun har jer alle sammen.

    Nogle af jer mestrer balancens kunst temmelig godt :-D

    Sikke en smuk gravsten, I har givet jeres far!

    SvarSlet
  3. Prikker..... Det er også en dejlig ret :-) Tak, men lørdag var helt i top, du må have en dejlig søndag :-)

    SvarSlet
  4. Ellen... Ja, bare det at lægge dug på kæmpede hun meget med fortalte hun, den plejede hun bare at ryste, så lå den hvor den skulle :-)
    Hun er nået langt og hun når endnu længere. Hun er meget glad og taknemlig og ved også godt vi alle har vores eget liv at passe. Vi kan godt sige, regn ikke med mig i denne uge, og hun respekterer det.
    Vi prøver alle at holde balancens kunst :-) Vi har, uden at tale om det, for det meste bare taget hver vores område "at stå for" Så ved hun også hvem hun skal hive fat i :-)

    SvarSlet
  5. Ellen... Fars sten har mor valgt, fordi den på mange måder symboliserer far. Stenen er p.g.a. dens udseende OG far blevet fredet af myndighederne og må aldrig fjernes fra kirkegården, det fik mor et brev om for et par år siden.

    SvarSlet
  6. Smuk tradition, hvor minderne kan blomstre :-) God søndag.

    SvarSlet
  7. Jeg synes det er god tradition i har fået, jeg synes det er flot, at din mor kan sige fra inden hun går med flaget,det er der ikke mange der gør.Et dejlig indlæg Pia.

    SvarSlet
  8. Dejlig tradition I har, og hvor skønt at din mor er ved at være med i kampen igen, jeg synes nu det lyder til at hun alligevel klarer meget, med hjælp fra jer alle.. Hun bliver jo heller ikke yngre. :-)

    SvarSlet
  9. Rimkoger... Både vi, bordet og gravstedet blomstrer sådan en dag :-)
    Tak og god aften til dig-

    SvarSlet
  10. Conny.... Tak :-) Det gælder om at lytte så vi ved hvornår hun ikke magter tingene, og hvornår det er lettest at få andre til at overtage, som hun selv siger.

    SvarSlet
  11. Inge....Det gør hun også, og hun skal bare presses lidt, det ved hun også godt selv, så vi skal bare finde grænsen. Hun klarer utroligt meget. Vi havde aldrig troet at hun kom så langt. Dejlige positive overraskelser er jo altid velkomne :-)

    SvarSlet
  12. Pia, kunne du ikke lokkes til at lægge Jeres opskrift på grønlangkål ud her, der er jo mange måder at lave den på, men jeg mindes en dejlig velsmagende en af slagsen, hos Jer.

    SvarSlet
  13. Inge... Joh, men jeg tager det hele på slump, og det jeg har griflet ned, ligger hos mor. Det var jo hende der havde brug for det til i dag :-) De to "kokke" er tilfredse med deres resultat og de går til bords alle mand lige om lidt :-)
    Jeg må ringe til hende en af de nærmeste dage.

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)