onsdag den 18. december 2013

Pensionisten har travlt

På hjemmefronten vælter arbejdsopgaverne ind over Allan.  Solopgang 16.12.13Nogle af dem har han selv været skyld i, men held i uheld var det et familiemedlem til en autolakerer, han bakkede ind i. Vi kunne altså få slebet og malet vor egen kofanger til en absolut favorabel pris, men så var Mads hos produkthandleren, hvor han så en bil magen til, også i farven. Det sparede os for yderligere for 200,- kr. Allan og Mads tog afsted og pillede kofangeren af, og  de fik den monteret på vores bil. Skadesudgiften på vor egen og modpartens køretøj blev holdt under selvrisikoen.
P1140320Med alt det arbejde Allan i øjeblikket har gang i på værkstedet, syntes Mads det var synd at han ikke havde noget ordentlig varme. Kun en gasovn. Derfor har han lavet ham et oliefyr, som Allan kunne hente en aften i sidste uge, og de to fik det stillet op, og afprøvet. Det virker selvfølgelig og der bliver hurtigt dejligt varmt på værkstedet. P1140345
Bodil smadrede jo en del glas i vores drivhus og rev døren af. Vores selvrisiko på den sag var 2.100,- kr.  så det kunne slet ikke betale sig at inddrage forsikringen. Vi havde lidt glas på lager, men ikke helt nok til at dække alle huller. Noget af glasset fås i standardmål, så det blev købt lige til at sætte i, men glasset til døren, skulle laves af en glarmester, så Allan har også været i gang som glarmester. Nu er drivhuset igen tæt til en pris af ca. 350,- kr.
I weekenden, lige før vennerne skulle komme opdagede jeg en lille sø på gulvet på det lille toilet, og fandt skaden. Vvs-manden Allan blev tilkaldt. Det kunne løses ved at spænde pakdåsen. Næste gang bliver det nok en grafitsnor, siger han, eller en pisk af pakgarn. 
P1140342 P1140338
Det er julegavetid, og normalt er gaver ikke noget vi afslører. Camilla kan finde på at læse med her, men det kunne Mads aldrig drømme om. Alligevel vil jeg normalt ikke afsløre gaver her, for måske andre får nys om sagen og sladrer, men i dette tilfælde betyder det intet, for vi har selvfølgelig talt med Mads om det, fordi han rigtig meget ønsker sig nye tagrender, eller tilskud til samme efter at han har fået lagt nyt tag på huset. Tagrenderne er hans allerstørste ønske, og han har erklæret, at han er fuldstændig ligeglad om han skal undvære fødselsdagsgave fra os hvis det skulle være, og han vil også gerne betale noget til dem selv. Bare det hele kunne blive bestilt og lavet på en gang. Derfor har Allan bestilt tagrender til hele hans hus, og er nu i gang med at lodde endestykker, og bukke rendejern, så det hele kan blive monteret. 
P1140318
Jeg selv har fået skrevet de få, men lidt længere julebreve, der skal skrives og fået pakket de julegaver ind, der er kommet i hus. Jeg mangler at købe en enkelt gave. Det bliver forhåbentlig klaret i morgen, hvor jeg også satser på at få fat i mandelgaven. Senest i weekenden skal jeg have indkøbt det sidste vedrørende julemaden. Der skal købes flæsk, som skal saltes, så det er klar til at koge sammen med medister og hamburgerryg til grønlangkålen, som er et must at servere juleaften, inden anden. Vi skal ikke have ødelagt flere juleaftener. Det har både min mormor og min mor prøvet hver en enkelt gang. Herhjemme er jeg ikke i tvivl om, at jeg når, det jeg skal. Det er mere tvivlsomt på arbejdet, hvor jeg er gevaldig presset. For længe siden, havde jeg forestillet mig at gå på juleferie allerede på fredag. Det kan jeg vist godt glemme. Intet af det har jeg kunne lave på forskud. Det landede først på mit skrivebord fra det offentlige i dag, og den 23. er absolut sidste frist at få det sendt videre, sammen med alt det andet der skal klares inden årsskiftet. 

10 kommentarer:

  1. Jeg forstår godt at Mads har det ønske, og at I gerne vil opfylde det, og med Allan som far, så er det jo oplagt at han sørger for det hele..
    Håber du når at blive færdig på arbejdet, så du kan holde juleferie med god samvittighed.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er det, og han alkan synes det er rart at arbejde med sit gamle håndværk, og som Mads sagde, det er som at køre på cykel, det man en gang har lært glemmer man aldrig :-)
      Jeg arbejder ihærdigt på at få ryddet op i de nødvendige bunker.

      Slet
  2. Hvor er det skønt at Allan har hænderne så godt skruet på; det sparer virkelig mange penge. Tænk af hele hjertet at ønske sig tagrender... De bliver ikke lette at pakke ind :-)

    Det er da lidt uretfærdigt, at du ikke kan gå på juleferie på fredag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi plejer at ordne tingene selv, og ved faktisk ikke hvad det vil sige at betale en håndværker. Hvis ikke Allan kan, kan jeg eller Mads, så vi hjælper hinanden, når det kniber med talenterne.
      Jeg er ikke forvent med ferie mellem jul og nytår, det var første gang jeg prøvede det sidste år, hvor jeg var fritstillet på arbejdsplads nr. 2.

      Slet
  3. Det er godt nok at pensionisten har travlt, men det lyder da også som om konen har det. Jo, man skal passe på ikke at ødelægge juleaften ved ikke at servere grønkål med tilbehør før anden. Det havde jeg ikke hørt om før. Overspiser I eller holdes måde med herlighederne?

    SvarSlet
    Svar
    1. På jobbet er der mere end rigeligt at se til. Herhjemme er der langt fra samme pres eller arbejdsmængde. Grønlangkål har altid været fast tradition i min familie Min mor og min moster er opvokset med det og har begge ført det videre, ligesom vi børn har det. Alle kender jo menuen og ved hvad vi skal igennem, så der gøres som regel plads til det hele. Det hænder dog at nogen har fået overspist.

      Slet
  4. Hvor irriterende at skulle være så afhængig af andre for at kunne holde lidt julefri.
    Grønlangkål før anden??? Er det lollandsk? Jeg har aldrig hørt mor nævne det ... vi ville da overhovedet ikke kunne spise noget af andestegen, og der skal også være plads til risalamanden :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er sådan hvert år, og jeg har prøvet mange gange at tale med det offentlige om problemet, men deres system kan ikke håndtere det, når det er en privat virksomhed, men kun offentlige virksomheder. (Læs: De vil ikke)
      Jeg tror snarere det er en skik fra familien Petersen, min morfars forældre som godt nok begge var lollikker. En and rækker også langt her juleaften, men den hører sig altså til hvis vi ikke skal ødelægge julen :-) Risalamanden skal der være plads til :-)

      Slet
  5. Jeg har ønsket mig flere sjove ting i tidernes løb, men aldrig tagrender. Min mands familie er også fra det sydlige, men jeg har aldrig hørt dem nævne grønkålen før and. Og det gør i grunden ikke noget, for det er altså ikke min favoritspise.
    Jeg krydser fingre for, at der også bliver lidt julefri til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi kan godt have meget sjove ønsker her i familien.
      Måske her du bare ikke fået den rigtige grønlangkål :-) Hvis du vidste hvor kræsen min svoger er. Han spiste den nemlig heller ikke, men han fik smag for familiens grønlangkål, som ikke smager, som alt det man får alle de andre (allerfleste) steder.
      Tak, foreløbig nyder jeg weekenden, så ser vi hvad jeg kan få udrettet mandag. Lidt julefri skal jeg nok få.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)