lørdag den 1. februar 2014

Ansat, ledig, fyret? Muskelspændinger og foredrag

Jeg er hverken døv eller blind, så det kommer ikke bag på mig, at der måtte ske et eller andet på min ‘nye’ arbejdsplads bijobbet. Som jeg skrev om her, så har jeg så få timer, at min sidste lønudbetaling for en hel måned, i dette firma, beløb sig til kr. 900,- efter skat. Jeg kan melde mig delvis arbejdsløs og få supplerende dagpenge i et halvt år, men det cirkus orker jeg bare ikke igen. Nu ser vi hvor længe, vi kan klare skærene. P1140725
Da jeg åbnede døren til firmaet tirsdag morgen, blev jeg alligevel mødt af en overraskelse.  Der er da vist gang oprydningen, tænkte jeg, da jeg så alt det der var stablet op, mens jeg banede mig vej til mit kontor. På vejen mødte jeg chefen og en lille skare arbejdende mennesker. Nå, I har gang i den store oprydning, sagde jeg. Ja, nu sker der noget, sagde chefen. Godt, sagde jeg og tænkte, det bliver dejligt at kaste mig ud i alt det nye, han havde sagt ville komme efter årsskiftet, så jeg også kunne få lidt flere timer. Et øjeblik efter kom chefen ind på mit kontor og fortalte at bygningerne var lejet ud. Jeg håber du vil fortsætte, sagde han, for der blev nok lidt ekstra at se til nu i den første tid. Det ville jeg gerne.P1140735
Der strømmede flere og flere mennesker til i løbet af dagen. Jeg har slet ikke tal på dem. Der var allerede på alle måder gang i virksomheden. Jeg kunne jo ikke undgå at høre en masse. Jeg tog en snak med et par af de ‘nye’ folk, for at lægge billet ind på at få et lille job i det firma også. Ved du hvem vi er? Nej, det ved jeg ikke. Det de fortalte mig, blev jeg ikke klogere af. Ingen firmanavn blev nævnt. Kun hvor meget de ejede. De er MEGA store. Har alle slags forretninger i hele landet. Nu venter jeg sådan set bare på at få min opsigelse, for jeg kan godt lægge to og to sammen. Senere talte jeg med en anden chef, som fortalte at de overtog firmaet det største af de 3 virksomheder jeg passer. om… han kiggede på uret… og sagde… om 3 dage. Altså i dag 1. februar. Jeg har allerede sendt de 3 første ansøgninger afsted. En opslået, som jeg dårligt ved hvad er, da det var på billet mrk., men det lød som noget jeg rigtigt godt kunne tænke mig. De andre to var uopfordret, hvor jeg i forvejen havde ringet.

Skridtæller Siden i tirsdag aften/nat, har jeg haft så ondt i ben/balle, at jeg hverken har kunne sidde eller ligge ned. Fredag havde jeg en aftalt tid hos min mirakelmand, men ventetiden indtil da har næsten ikke været til at holde ud. Jeg har fået en ordentlig portion nåle, og så siger han gudhjælpemig, at det nok var en rigtig god ide, at jeg lod være at gå ture, med mindre jeg holdt mig fra skovture og andet ujævnt terræn. Det er straffen for at have gået lange skovture siden juledagene. Meldingen var, at der hvor jeg skal gå, skal der være rent, tørt og helt plan vej, indtil musklerne igen er løst op. Sådan et terræn har vi slet ikke her i området i denne tid, lige bortset fra vores eget lille fortorv, med mindre jeg altså valser rundt oppe midt på hovedvejen og sikkert kommer i karambolage med politiet. Altså ingen skovture til mig, hvis jeg ville have musklerne til at slappe af, og det vil jeg. Mine gåture har jeg taget i vort eget hus, ved at vandre gennem gangen ind i stuen rundt om borde og tilbage igen en masse gange, men det bliver altså hurtigt ensformigt, og efter 10-15 min. er det ikke interessant mere. Vi skulle ellers have været på en vandretur på Avnø i morgen, men har måttet aflyse.
P1140739
I aftes var vi i vores lille grundejerforening som tæller 12 husstande, men ikke alle møder op. Der var arrangeret foredrag om min arbejdsplads med forfatteren til bogen om samme. Bogen fortæller mig ikke rigtigt noget jeg ikke ved i forvejen. Jeg har nok for meget insiderviden. Jeg har selvfølgelig mødt forfatteren og talt med ham mange gange, og forventede at han var en rigtig god foredragsholder. Det holdt stik. Han kan sin lektie helt udenad, og holdt vist alle fanget hele aftenen, men som forfatter er jeg ikke imponeret af ham.  

24 kommentarer:

  1. Jeg må indrømme, at jeg nok ikke helt kan følge med - jeg har vist læst for med i for kort tid. Men jeg synes, jeg kan fornemme, at det med at være arbejdsløs faktisk er hårdt og fast arbejde. Jeg kan genkende det fra min husbonds ledighedsperiode - der blev ikke talt pænt til ham i de breve og diverse meddelelser, der kom frem.
    Det er da heller ikke fantastisk, at dine vandreture skal hævne sig på den måde, du fortæller om. Det er jo ellers god, ny viden, at det med at vandre skulle være løsningen på mange onder. Men åbenbart ikke i alle tilfælde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er nok lidt for ny til at kende grundlaget. Men kort fortalt, har jeg altid haft to arbejdspladser. Den ene har jeg 25 års jubilæum på nu til sommer. Den anden havde jeg 'kun' 10 år. Min A-kasse vil have jeg skal opsige min arbejdsplads gennem 25 år, for at blive fuldtidsarbejdsløs. Jeg er ikke berettiget til hverken efteruddannelse eller andet, fordi jeg både har job og er arbejdsløs, til trods for at jeg betaler fuld kontingent til A-kassen.
      Jeg går jo udelukkende i pløre, sne og isglatte steder, samt på knortet og uvejsomt terræn. Så spænder man automatisk lidt mere. Jeg har gået mange, mange km siden jul. Det bliver godt igen. Musklerne skal bare lige have lidt ro, og nu regner sneen jo væk, så jeg kan gå på landevejen, så må skoven vente lidt.

      Slet
    2. Det lyder helt vildt - der er åbenbart ikke plads til mennesker, der ikke passer ind i en eller anden "kasse". Jeg kan slet ikke forstå al det det med, at man skal regne ud, hvad der bedst kan betale sig. Det er som om det ikke tæller at man har et arbejde - uanset hvor meget eller lidt, hvis ikke det lige passer ind i de kasser, der er sat op.

      Slet
    3. Jeg passer slet ikke i kasserne. Når/hvis jeg både er ledig og har job, så spærer det ene ben for det andet. Hvad jeg skal som arbejdsløs, må jeg ikke når jeg har job. Jeg havner hele tiden mellem to stole. Lidt arbejde må da være bedre end ingenting, også i det system, men sådan er det altså ikke.

      Slet
  2. Du har da godt nok både det ene og det andet at sloges med for tiden - sikke da noget, håber at du snart får løst op for musklerne igen, at du finder et job og får en låge til din fryser.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, vi har lidt kampe at kæmp. Faktisk havde vi også det sidste år ved samme tid.
      Musklerne er blevet bedre, og jeg har en ny tid i denne uge.
      Tak, det håber jeg sandelig også. Lågen er ankommet og monteret.

      Slet
  3. Åh hvor jeg kender til det med ikke at kunne være nogle steder pga muskelsmerter, håber du hurtigt får løsnet op for spændingerne og at dine ansøgninger bliver godt modtaget ;-D Knus og god søndag til jer

    SvarSlet
    Svar
    1. Heldigvis er muskelsmerter ikke farlige, men det gør allerhelvedes ondt. Tak, det er allerede blevet bedre, og ja, det håber jeg også.
      Tak, og god aften til jer også. Knus

      Slet
  4. Åh nej skal du nu ud i det jobsøgningscirkus igen; det er da næsten ikke til at bære. Ja du har jo skrevet om, at der var meget få timer i det nye job, men at det var så få, havde jeg da ikke forestillet mig. Sejt at du allerede er i gang med at søge jobs igen, og så endda uopfordret, som er så svært.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det skal jeg, og jeg er i fuld gang. Arbejdstiden er meget varieret. Nogle gange er det hele dage jeg arbejder, andre gange er jeg slet ikke afsted. Man må jo bare kaste sig ud i det og håbe det bedste.

      Slet
  5. Det er trist at høre at arbejdssituationen synes at blive lidt rigelig uklar i den kommende tid, men du plejer jo at være kvinde for at skaffe et nyt job. Jeg forstår godt det med musklerne, det er hårdt at gå når underlaget kræver lidt ekstra. Håber snart der kommer orden på også det igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg håber også det lykkedes mig at finde et job denne gang. Jeg har sendt endnu en ansøgning afsted i dag. Så kryds bare fingre :-)
      Jeg føler jo ikke det har været hårdt at gå. Jeg har ikke mærket en pind til det i ben eller fødder, og forbandt det slet ikke med gåturene, men jeg er da godt klar over, at man er mere opmærksom på ikke at stå på næsen eller albuerne. Det er i bedring, tak.

      Slet
  6. Det lyder til at du skal på den igen... Træls træls træls.
    Skal sige at det nok ikke er blevet lettere siden sidst, men du klør på med krum hals og det vil nok belønne sig i den sidste ende.
    God jagt, god søndag og hør nu had mirakelmanden siger ;0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Træls ja, og nej, det er slet ikke blevet bedre. De lukker jo den ene forretning efter den anden, og sparekniven er fremme alle steder, men der er ikke andet at gøre, end at gå på med krum hals, og håbe det giver pote.
      Tak, tak, jeg lytter og lystrer :-D

      Slet
  7. Haha - den forfatter læser åbenbart ikke din blog :-D - eller også er du mere direkte over for folk, end jeg lige troede ...
    Surt at skulle i gang med jobcirkusset igen, men du finder nok en løsning, hvis jeg kender dig ret. Pøjpøj med det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tror jeg ikke han gør, men han kan jo lande her ved en tilfældighed, når han søger nyt stof til sine bøger. Det ændrer nu ikke min mening. Forfatteren fylder 80 i år, og startede sin nye karriere, efter han gik på pension, fordi han 'bare' skulle finde noget at få tiden til at gå med. Han er fremragende til at finde oplysninger og til at fortælle, men...

      Det er ikke det mest morsomme at beskæftige sig med, men jeg håber på en god løsning. Tak.

      Slet
  8. God bedring med ballemusklerne... ;-)

    SvarSlet
  9. Sikken et cirkus. En usikker jobsituation og en vandreskadet balle. Ikke noget der passer den Pia jeg kender, kan jeg forestille mig. Jeg håber du snart får en løsning på begge dele. Hvor skal du dog ellers sende al din energi hen? ;-) God vind!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg så da gerne det hele havde set anderledes ud. Energien bliver brugt på mange andre ting. Hulahopringen er kommet frem igen. Der ryddes op, strikkes i stående stilling og meget andet. Jeg keder mig skam ikke :-) Tak skal du have.

      Slet
  10. Ej hvor surt. Begge dele. Jeg håber, du får noget ud af dine ansøgninger, og at ballemuskel og føre snart kan komme overens igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kunne have været lidt sjovere. Nu må jeg bare omprioritere lidt, som man jo ind imellem må. Jeg glæder mig til jeg igen kan optage mine skovture.

      Slet
  11. Stakkels lille dig, håber da snart du får løsnet op i dine muskler. Det kan gøre så frygtelig ondt, jeg har prøvet det samme.
    Sikke da et tomult på jobbet, håber du finder noget nyt selvom jobbene ikke ligefrem hænger på træerne for tiden.
    Jeg har selv været heldig, er i praktik et opstartende galleri, håber meget på job der om halvanden måned, når min praktik periode er slut :-) Held og lykke Pia :-) Kh

    SvarSlet
    Svar
    1. Utroligt hvad en gang nåle kan udrette, nu er det til at holde ud, og i morgen skal jeg igen agere nålepåde :-)
      Jeg leder med lys og lygte og håber der dukker noget op. Jeg krydser fingre for at du får lov at blive. Tak skal du have :-)

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)