mandag den 21. april 2014

En tur til Keukenhof

P1000676Denne blomsterpark var hovedformålet med vores tur til Holland. Folk valfarter dertil, så det store spørgsmål, allerede hjemmefra, var om det i det hele taget var noget vi gad, når vi nåede frem. Jeg havde læst, at der hvert år kommer ca. 800.000 besøgende, og at trafikken er problematisk, og så var det tilmed også påske. Nu skal man jo ikke tage problemerne på forskud, men det er rart at vide, hvad man kan få stillet i udsigt, så man evt. kan have en nødplan i baghånden.    P1000691
Vi startede som sædvanlig tidligt næste morgen og så masser af tulipanmarker på vej til Keukenhof. Bollenstreek, som vi ville ud og lede efter, var der overalt. Det viste sig, at vi havde været utrolig heldige. Vi kom ind foran en alenlang kø, lige før vi blev dirigeret ind på den koloenorme P-plads, hvor der allerede holdt hundredevis af biler.Vi fulgte strømmen og købte billet både til bilen og os selv.
Overalt var der mennesker der fotograferede. Japanere asiater fyldte godt i landskabet, både mellem blomsterne og i resten af landskabet, når de rendte rundt med deres ‘store’ iPadder for at fotografere. Der står højt og tydeligt at græsset ikke må betrædes. Ikke en eneste europærer, bortset fra gartnerne som gik og passede deres, kunne drømme om at sætte sig inde midt mellem blomsterne, men asiaterne var overalt. 
  Keukenhof Bemærk den mørke græskant helt nede i højre hjørne af collagen. Sådan var hvert eneste bed lavet. Nok fordi det er mere slidstærkt, men det ser også godt ud. Der er kræset for detaljer.
P1000642 P1000643
Der er mange andre løgblomster at se på end tulipaner. Forskellige varianter af påskeliljer og hyacinter og meget andet, men tulipanerne er der trods alt flest af. Der er flere store bygninger,.hvor man kan se orkideer, liljer, roser og mange, mange andre blomster. Vi gik ind i et enkelt af dem, men kom hurtigt ud igen. Det var som at komme ind i et salgsgartneri herhjemme blot i overstørrelse med krukker, glas og alskens pynt. Blomsterduften var ret stram, desuden var der fyldt med mennesker. Da vi ikke skulle have noget med hjem, kom vi hurtigt ud igen og holdt os til parken.
P1000711 P1000638 
Det er umuligt at tage billeder, der danner en helhed af parken, fordi det er så stort et område. Der plantes over 7 millioner blomsterløg hvert eneste år. Du kan finde mere information her.
P1000625 Der er rigtigt meget at se på i Keukenhof. Jeg har prøvet at holde mig til blomsterne i dette indlæg, men påtænker at lave en opsamling af alt det andet, vi så på stedet denne dag. Det kunne have været interessant, hvis den store årlige blomsterparade, havde fundet sted mens vi var der, hvis altså vi havde kunnet se noget for mennesker, hvad der sikkert er tvivlsomt, med mindre man står i kø langs vejen i flere timer, nøjagtigt som de der prøver at få et glimt af deltagerne i Tour de France.
Da vi, ved middagstid, havde travet parken rundt på kryds og tværs i 3 timer, forlod vi Keukenhof og havde masser af tid til nye oplevelser.

30 kommentarer:

  1. Det må have været et betagende syn - trods alle de andre 800.000 ...
    Det må have været kinesere, I har oplevet. De er aldeles uden hæmninger og skrupler. Vi oplevede dem på ubehageligste vis i Afrika. De tror de ejer det hele, og så har de ikke lært at læse vores skrift; det fremgår ret tydeligt af deres optræden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er heldigvis god plads, og antallet skal fordeles på 8 uger.
      Vi afviste tanken om kineserne, fordi dem jeg kender opfører sig aldeles pænt, men efter at have læst din kommentar, googlede jeg blev SÅ klog. Jeg tror du har ret. HolddaOP nogle historier, der dukker frem. Det er så slemt, at Kina lavede en lov pr. 1.10.13 om hvordan de skal opføre sig, fordi de er træt af den omtale de får. Når de rejser ud ad landet får de udleveret 64 sider om hvordan de skal gebærde sig.

      Slet
    2. HA! Jeg vidste godt, at de var slemme, men jeg vidste ikke, at de selv vidste det :-) Jeg må også lige google og blive klogere - og hvis du vil, kan du kan få historien om kineserne i Afrika, næste gang vi ses.

      Slet
    3. Nogle af dem er blevet klar over det :-) Jeg vil gerne have historien når vi ses :-)

      Slet
  2. Det er ret imponerende i Keukenhof - men ganske rigtigt også med en uhyre mængde mennesker. Noget skal de jo have igen for at plante alle de løg; men generelt er jeg heller ikke til steder med så mange omkring mig. Men det er en overvældende oplevelse at se alle de blomster.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er et imponerende syn og heldigvis er det et enormt område, og utallige gange, så det føltes ikke så slemt, de fleste steder. Det må være kostbart at drive denne park. Der findes jo ikke ukrudt eller en vissen blomst.. Det skulle da lige være det hus og den plads de ansatte benytter. Omgivelserne så mildest talt forfærdeligt ud og der var også lidt vild skov i en af parkens hjørner. En skarp kontrast til alt det velplejede.

      Slet
  3. Vi besøgte Keukenhof i uge 15. Det er fantastisk at se blomsterhavet .... og pavillonerne med tulipaner, orkideer osv. Vi var overraskede over, at der, trods de mange turistbusser, alligevel var behageligt fremkommeligti parken.

    SvarSlet
    Svar
    1. Når vi tænker på de tusindvis af biler, der holdt parkeret, da vi forlod parken, tænker man at så mange mennesker synes vi trods alt ikke at det føltes som. Når først man er gennem kasseapparatet, er der god plads til fordeling af menneskemængden.
      Velkommen til her :-)

      Slet
  4. Det er givet vis imponerende, men jeg må stadig fastholde jeg stod af tulipaner, bortset fra dem der har været i haven i mange år, da jeg læste hvor meget kunstgødning og ukrudtsbekæmpelse der skal til for at få til til at lykkes at dyrke dem.
    Derfor kan synet godt være storslået som jeg tror det har været i Holland.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er vist ligegyldigt hvad der skal dyrkes, så er det fyldt med gødning og kemikalier. Danmark har de skrappeste krav af alle lande.
      Her på vores lille parcel bliver der aldrig gødet med andet end vores egen kompost, men dog lidt gift på vanskelige steder, hvis ikke jeg strør med fint køkkensalt, som er effektivt.

      Slet
  5. Tak for nogle dejlige billeder. Vi har tit talt om at komme ned og se dem, men men vores gamle ben vil ikke så gerne.Med hensyn til dyrkning så har medaljen jo altid en bagside.Men tak for turen. Venlig hilsen Laura.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der går jo busrejser og der er opsat mange bænke, så man kan sidde og nyde synet uden at trave hele parken rundt, men man vil selvfølgelig gerne se det hele når man nu har betalt for turen. Ja, alt har en bagside. Velbekomme.

      Slet
  6. Dejlige billeder :)
    Dit første billed af tulipan-markerne ligner et, vi tog for 3 år siden oppe fra møllen inde i parken.
    Vi var der en dag midt i ugen, og der var også mange mennesker, men til at være der, vi så også husene, for jeg var meget interesseret i deres blomsterdekorationer derinde og lige så i deres orkideer, en svaghed fra mit arbejde i blomsterbutikken :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Billedet er også taget oppe ved møllen, dog fra jordhøjde, der hvor turister kan komme på en bådtur for at se tulipanerne fra den side også.
      Jeg kender det godt. Den slags arbejdsskade er ikke nem at slippe ;-)

      Slet
  7. Hvor er det både flot og nærmest overvældende med alle de tulipaner. Er der også noget at se i Keukenhof resten af året? Jeg fik ikke lige kommenteret på dit sidste indlæg, men hvorfor var det, at I skulle gennem Elb-tunnellen og ikke kørte over broen?? Turen ud til Bremen har de sidste mange år været forfærdelig pga vejarbejder. Hvornår bliver de dog færdige??

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror faktisk kun der er noget at se de 8 uger om året, men jeg er ikke sikker.
      Faktisk var vi ikke klar over, at vi skulle under tunnellen. Vi kommer ret sjældent så meget vestpå når vi er sydpå, men vi blev nok ledt den vej, fordi vi kom fra Jylland og det er den nærmeste vej. Hjemturen gik over broen. Jeg ville gerne give dig svaret, hvis jeg kunne ;-)

      Slet
    2. Nåh, jamen det forklarer jo det hele, at I kom fra Jylland. Og når I skulle videre mod Bremen, havde det nok også været ret tvivlsomt, om det kunne betale sig at ligge og rode rundt efter broen eller en helt alternativ rute øst om byen.

      Slet
    3. Det kan hurtigt blive til en længere omvej, hvis man prøver at manøvre udenom, eller vælger den forkerte vejbane. Det er jo ikke småbyer, hverken Hamborg eller Bremen.

      Slet
  8. Det er nogle helt fantastiske tulipanmarker (eller hedder det bede?) du viser - hvor er de smukke med alle de klare farver, Vor herre har haft nok at se til, da han skulle skabe dem :-).

    Da jeg gik i 5. eller 6. klasse nede på Sydfyn, var der tradition for at skolens unger skulle "i tulipanerne", som det hed, og så gik vi der dag ud og dag ind og nippede hovederne af alle de skønne blomster. Hvorfor de skulle nippes af, ved jeg faktisk ikke - men det gav godt med penge ind på sparekassebogen.

    SvarSlet
    Svar
    1. I parken (collagen) er det bede og udenfor (billedet øverst til højre) er det tulipanmarker. Disse billeder er kun et lille udpluk af farver og faconer.

      Der er åbenbart mange der har tjent penge ved at knipse tulipanhoveder af, men sådan noget fandtes ikke her da jeg var barn/ung. Hovederne skal nippes af for at bevare kraften i løget. Det er en vigtig proces for tulipanens videre blomstring.

      Slet
    2. Nåh ja selvfølgelig da, bevare kraften i løget, det er logisk, når man tænker over det.

      Slet
    3. Nemlig :-) Læs evt. det Farmer skriver herunder i sin kommentar.

      Slet
  9. Vi så Keukenhof i fjor, og var heldige at finde en dag med liiige knapt så mange besøgende. Som du helt rigtigt skriver, er det svært at tage fotos, som gengiver det overvældende indtryk.
    I det nordfynske var der mange tulipanmarker i min barndom; men også på løgblomster blev i udkonkurrerede dårlige rammevilkår, som det vist hedder i dag.
    blomsterhovederne skal nippes af, så planten ikke bruger kraft på at sætte frø, men i stedet bruger energien på at lave gode løg.

    Her i området havde vi den landskendte Langesø Løgpark, som også måtte lukke og i dag i stedet huser en af de utallige økonomisk svage golfbaner.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis vi fandt et godt sted at tage billede, stod der en masse mennesker i vejen. I min barndom var de eneste tulipaner jeg så, dem der stod i mine forældres have. Jeg tror ikke vi havde sådan noget på Lolland, men det har vi nu, dog ikke lige i vores område.
      Din forklaring om nipningen af blomsterhovederne er bedre end den jeg gav til Hanne ovenfor.
      Uh ja, der er alt for mange golfbaner, der ikke har det særligt godt økonomisk. Der er trods alt grænser for, hvor mange der er behov for, selvom snart alle spille golf i dag.

      Slet
  10. HOLDDAOP et fantastisk blomstervælde.. man bliver næsten helt forpustet af synet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Så skulle du se det i virkeligheden :-) Her på siden synes jeg det er lidt for sammenpresset, men jeg ville gerne vise så meget som muligt.

      Slet
  11. Helt vildt overvældende. Det var vist hele den lange køretur værd. Jeg har ofte hørt om de uhøflige og anmassende russere, men kineserne kan åbenbart også noget ;-)
    I min hjemby, Ribe, gjorde byen en dyd ud af nødvendigheden med at knipse tulipanhovederne af, idet man kaldte byfesten for Tulipanfest og lavede et optog, hvor de forretningsdrivende konkurrerede om at lave den flotteste vogn i optoget, pyntet med tulipanranker, som fx spejderne var med til at binde. Festen hedder stadig Tulipanfest, tror jeg da, men tulipanavleren er død og borte for længst.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan de tilsyneladende ;-)
      Jeg har godt læst om Tulipanfesten i Ribe, men der står der ikke er mange tulipaner i år. Jeg kunne godt lide historien :-) Jeg har faktisk også noteret mig datoen for både i år og næste år. Man ved nemlig aldrig hvad vi kan finde på :-)

      Slet
    2. Jamen, så kan det jo være, vi får fine billeder fra en fin by :-)
      Jeg tror aldrig, jeg har været hjemme til Tulipanfest, efter jeg flyttede i 1976. Måske jeg selv skulle notere datoerne ...

      Slet
    3. Måske - men jjeg må nok også nævne, at jeg noterer meget vi ikke når. Alt er jo en prioriteringssag. I år ser kalenderen lidt presset ud., mem til næste år...
      Datoerne er rare at have :-)

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)