søndag den 31. januar 2016

Babyshower og det spirende liv

Da vi søskende var samlet hos mor på fars fødselsdag først i december, fortalte min søster at hun havde fået en opgave, hun ikke vidste hvordan hun skulle klare, uden at få afsløret det for datteren. 
P1100101Hun nævnte ordet babyshower. Jeg kunne godt regne ud, hvad det sådan nogenlunde handlede om. At det måtte være endnu et af de amerikanske begreber, danskerne har adopteret, ligesom Halloween, Valentines Day og Black Friday. Alt sammen noget jeg personligt går udenom, og heller ikke har nogen der har trukket mig med ind i det, for det kan selvfølgelig ske, når man får børnebørn. Selvom mor nu allerede har 7 oldbørn  (plus 3 bonus) er det først nu, hvor min yngste niece venter sit først barn,  vi hører ordet ordet Babyshower.
Der er mange forskellige måder at fejre det på. Kender du heller ikke konceptet, kan du læse om det her. 
P1100107Min nieces veninder havde kontaktet søster, som skulle sørge for at lave en holdbar aftale med datteren en given dato. Absolut ingen måtte vide noget, heller ikke det kommende barns far. Vi måtte alle love at holde tæt. Søster ved, at datteren til hver en tid vil kunn gennemskue sin mor, så hun måtte have hjælp. Det fik hun af vores unge svigerinde.
Arrangementet foregik i sidste weekend. Svigerinden hentede som aftalt min niece, og som en god undskyldning for det hele, skulle de lige forbi søster og svoger, for at låne et cykelstativ. Niecen skulle bare blive siddende i bilen imens, som meget planlagt er parkeret det helt rigtige sted. Pludselig gik porten til værkstedet op og der står 10 veninder og vinker med flag og smil over hele hovedet. Niecen blev så overvældet at tårene trillede, mens hun grinede. Det går så op for hende, at hun ikke kan holde aftalen med vores svigerinde og senere på dagen, den hun har lavet med sin mormor, hvor hun ville komme på besøg og lave lidt mad, så de kunne spise sammen og hygge, når nu kæresten alligevel ikke var hjemme. Mormor som søster havde sørget for var til stede, sagde, det skal du ikke tænke på K.  Vi har allesamen hele tiden været klar over, at du ville svigte os i dag, men jeg  måtte jo intet sige til dig. P1100121
Søster og svoger havde lagt hus til, mens veninderne kom med mad, frugt, kage og gaver. Mor fortæller at de havde pyntet både bordet og stuen, og at det var sjovt at være med til. De unge mennesker havde hver især lavet meget forskelligt lækkert mad, som de medbragte. Det hele var anrettet så fint, så fint og det smagte utroligt godt. En havde lavet en vandmelon om til en vugge med et lille melonbarn liggende deri, og sådan var der så meget. Historien melder, at det helt igennem havde været en fantastisk dejlig dag for alle. For niecen blev det en meget overvældende, hvor veninderne i den grad har taget fusen på hende. Det blev en dejlig dag, hun slet ikke havde set komme.
Da jeg ikke var blandt gæsterne, må I nøjes med billeder af det spirende liv i min have.    

onsdag den 27. januar 2016

Velvilje fra flere instanser, lige bortset fra kommunen

Som du kan læse både her, her og her, er vi langt fra begejstret over kommunens håndtering af mors situation. Det er umuligt for mig at skrive om det hele, men her får I endnu et lille indblik i, hvad vi går og kæmper med. (Datoer og andre detaljer er mest notater til mig selv)
921208_10208113962344387_3938933596296700350_o
 Til venstre et billede af højre drophånd. 921208_10208113962344387_3938933596296700350_o
Som det vist fremgår af billedet til højre, er venstre hånd også langt fra funktionsdygtig.  

Sygehuset blev rykket for den af kommunen manglende træningsplan den 19.1.

Først sagde sygeplejersken, at mor slet ikke skulle genoptrænes, for det stod der ikke noget om i hendes journal. Det forstod jeg ikke, for det var bestemt ikke det, vi havde fået at vide på sygehuset. Sygeplejersken ville så skrive til ergoterapeuten, og få ham til at kontakte mig. Det gjorde han først dagen efter, altså den 20.1. Ergoterapeuten kunne ikke forstå at mor intet havde hørt. De havde sendt besked til kommunen den 7.1. altså dagen efter mor blev udskrevet, og kommunen havde kvitteret for modtagelsen, men mor havde intet fået på skrift fra nogen, så han ville sende en kopi til mor. Jeg fik et telefonnummer til kommunens afdeling, hvor jeg kunne ringe for at forhøre mig. Jeg havde kun lige lagt røret, da ergoterapeuten fra sygehuset ringede tilbage og sagde, at det nok var bedst han selv ringede til kommunen, fordi han mente, at han havde lettere ved at komme igennem, end jeg havde. TAK. Torsdag den 21. ringede han tilbage og sagde, at der kom en ergoterapeut sammen med en fra kommunen fredag morgen kl. 7. Hun har været der og mor skulle til sin første genoptræning i tirsdags. Der er blevet arrangeret handicapkørsel, hvor chaufføren kommer og sætter fodtøj og overtøj på mor. Låser hendes dør og sørger for hun igen bliver lukket ind og får tøj af og låst døren. Det fungerede fint i tirsdags. Vi har ventet 20 dage på dette. Noget som skulle have været trådt i kraft i samme øjeblik mor blev udskrevet. Mor skal til træning hver tirsdag og torsdag. Hurra, så kom det endelig på plads.

Der gik 12 dage, før mor fik sit første bad efter hun blev udskrevet.

P1100028Vi må alle være kreative for at forbedre mors hverdag. Hun føler hun bor i et fængsel, når hun ikke kan åbne sin dør. Søster har fundet denne midlertidige løsning. Hvis både mor og den person der står udenfor døren hjælper hinanden, og begge har en stor tålmodighed, så kan mor ved hjælp af denne anordning lukke sin dør op, ved at dreje hele limklemmen eller skruetvingen en omgang rundt, men hun kan stadig ikke forlade sig hjem, da hun ikke kan låse udefra.
Som jeg allerede har skrevet om tidligere, har vi søgt boligselskabet om at få lov at sætte en elektronisk dørlås på mors dør, så hun kan forlade sit hjem. Nu er det sådan, at alle lejemål i hele boligselskabet alligevel er ved at få nye døre og vinduer. Det hele skal være på plads senest 1. maj. Mor står på listen først i marts, mens andre har fået udskiftet i november og december. Efter søster og svoger har talt med ham der styrer slagets gang i boligselskabet, blev viceværten sendt forbi mor, for at se hvordan det sod fat. Mor nævnte, at hun heller ikke kunne lukke op for vandet på badeværelset. Hvad  med blandigsbatteriet i køkkenet spørger han… Det kan jeg godt, for det er sådan et vippehåndtag, men på badeværelset skal jeg dreje på to haner. Viceværten har omgående sørget for at opsætte et nyt blandingsbatteri på badeværelset. Du er jo ikke den første handicappede, der har brug for ændringer i din bolig, var hans kommentar. Efter vores ansøgning til Boligselskabet om den elektroniske dørlås, har de nu på mors vegne sendt en ansøgning til kommunen og selv fremskyndet det de kan, ved allerede at have sat den nye dør i hos mor. (Så behøver ingen skifte låsekassen to gange.)P1100074
Ansøgningen bevirkede at Hjælpemiddelcentralen ringede til mor. Jo, du læste rigtigt. Mor prøvede selvfølgelig at tage sin telefon, da den ringede, men det lykkes ikke hver gang. Hun tabte også røret, så der lød et brag. Skal vi ringe til din datter, spurgte de. Ja, tak, meget gerne. Vi vil dog lige sige til dig at vi kommer onsdag kl. 11:00 for at se hvad vi kan hjælpe med. Mor prøvede selv at notere på en seddel. Kan du ikke tydeligt se, der står onsdag kl. 11, siger hun til mig, mens hun ryster på hovedet. Narh…det er ikke let, men med lidt god vilje, når jeg ved hvad der skal stå, så kan jeg godt se det. Det er som når små børn kommer med noget man skal gætte sig frem til hvad er, blev vi enige om. P1080006
I dag, den 27. januar, er der gået 21 dage, og hun har endnu ikke fået bevilliget rengøring. Det kan de først tage stilling til efter hun har været på Valdemar på mandag OG når Valdemar har lavet en vurdering på hvor længe mors liv skal være sådan. Altså der kan gå uger endnu. Hrmpf…
Nogle af dem der har adgang til nøgleboksen tager ikke overtrækssko på. Det betyder, at sne og sjap i større mængder er slæbt ind og hele lejligheden har været smurt ind i søle. Grr…. Der er sat sedler op. Vi har andet at lave end at gå og vaske af efter dem.
P1100073aMor bliver lagt i seng mellem kl. 21 og 21:30 og det er sket nogle weekender, at hun ikke er blevet taget op blevet klædt på og har fået morgenmad før kl. 10:30 og allerede knapt en time senere kommer de og varmer hendes middagsmad. Mor får piller, hvor det er vigtigt, at der er et interval på 4 timer mellem medicineringen, og at pillerne spises sammen med et hovedmåltid. Det er bare ikke i orden, at hun (eller nogen overhovedet) skal ligge i sengen 12 timer. Der er klaget, men lederen har mange gode rigtige dårlige undskyldninger, som vi ikke tager for gode varer.
P1100021Klik. evt. på billederne og læs selv afslaget på nødkald, som jeg skrev i et tidligere indlæg som der er link til øverst i dette indlæg.
Hjælpemiddelcentralen har været på besøg i dag. Vi havde håbet på lidt hjælp den vej, men, ak nej. Svaret er, at så længe mor går til træning, kan de ikke lave en boligændring, som de kalder det. Selvom hun fik at vide, at mor måske skal træne resten af livet, og hånden måske aldrig bliver bedre, måske tværtimod. Hvis ikke hun træner, bliver den stiv og vissen. Hvis Valdemar på mandag kunne udtale sig om mors situation på den lange bane, ville det det være mod alle love og regler, Der skulle gå lang tid før vi fik besked. Søster bad om at få afslaget på skrift, men det var hun ikke sikker på, der var noget der hed i forhold til det problem her. HoldOP hvor er det bøvlet, uforståeligt og op ad bakke hele tiden, men vi kæmper videre. 
Mon ikke alle trænger til lidt at grine af ovenpå dette indlæg. Det finder I på billedet her til højre.  

fredag den 22. januar 2016

Højrøvet, hørelse, sølvbryllup og visitator

Selvom der bliver brugt mange timer på mor, så er kalenderen også fyldt med meget andet.
De sidste par weekender har vi været i gang med at forberede gulvlægning på 1. sal hos Mads. Det er et hus fra1880, så der er meget arbejde med trækonstruktionerne før de kan bære et solidt gulv og nogle vægge, men det er mest mændenes arbejde, og der er sket lidt løbende. Mit arbede består som altid af isoleringen. Det er ikke de bedste arbejdsvilkår for nogen af os, for der er kun spær og et enkelt bræt her og der at gå og stå på. Min arbejdsstilling har ikke været særlig komfortabel. Det gav ømme muskler i både arme, skuldre, ben, lår og baller, men efter et par dage var jeg færdig med at give mig, når jeg skulle ned i hugsiddende stilling. Jeg fik også lidt motion ved ustandselig at skulle rejse mig og balancere efter mere rockwoll, der skulle skæres til. 20160116_094425
Efter en hel dag i den stilling var det rart med lidt afveksling, så søndag morgen den 10. januar, hægtede vi traileren på bilen og tog til København med Camillas julegave. Et trefløjet garderobeskab på 150 kg, der skulle samles. Det var ikke nogen helt nem eller hurtig opgave at få det sat sammen, men det lykkedes. Da vi skulle hjem var vejret ikke det bedste. Det sneede gevaldigt og udsigten var ringe. Vi og alle andre bilister sneglede os afsted med 45-50 km i timen på en stor del af motrovejen i en lang kø. Kun lastbilerne havde travlt med at komme fremad og overhale. Weekenden efter fortsatte jeg, eller vi vores arbejde hos Mads. Nu er ca. 50 kwm loft klar til at få gulvbrædder på. Resten må vente til vi har lidt at gå på deroppeP1100048
Siden ca. 1. december har Allan kun båret et høreapparat, fordi det iflg. lægen var bedst sådan. Det var ikke totalt forbudt, men en god ide at give øret luft og fred. Ærlig talt var jeg ved at være træt af at gentage, gentage og gentage i en uendelighed. I søndags foreslog jeg, at han tog høreapparatet i, i det opererede øre, når vi skulle til sølvbryllup, både af hensyn til ham selv, men også hans omgivelser. Som mange af jer er bekendt med, har Allan som er testperson hos GN-Resound, mere end et par høreapparater. Han satte det første apparat i. Lyden fra tv’et var så høj, at han ikke kunne være til, så apparatet blev taget ud med det samme. Næste par blev prøvet. Der var lyden også al, al for høj, selvom han skruede det ned, han kunne. For at få justeret høreapparater, skal man bestille tid, og det er ikke noget, der kan ske fra dag til dag. Allan mødte op uden tid om mandagen, men den gik ikke. Han fik dem dog til at presse en tid ind til ham tirsdag morgen 7:30 inden vi skulle til sølvbryllup. Der blev skruet 9 decibel ned for apparatet, og han har selv skruget yderlige ned, så meget han kan, men der skal skrues endnu mere ned, har han konstateret. Med andre ord, operationen er lykkedes med godt resultat.
Når sølvbrudeparret kun ønsker sig færgebillet til Bornholm (eller tilskud dertil) fordi datteren bor derovre, syntes jeg det var lidt kedeligt bare at komme med pengene i et kort. Jeg kunne ikke folde en færge så det lignede. Det gik lidt bedre med noget tøj. Billedkvaliteten er ikke noget at prale af. 
P1100034 P1100039

Samme tirsdag morgen, fik mor (søster var også til stede) besøg af en ‘rigtig’ visitator, som i det store og hele var flink nok, med undtagelse af et punkt. Visitatoren vidste ikke at søster selv arbejder ‘på gulvet’ i branchen, og derfor udmærket ved hvordan reglerne er. Der var mange ting, hvor søster ikke var enig med visitatoren om hvad de ikke måtte eller kunne hjælpe med. Først da søster sagde, hvor hun arbejdede vendte visitatoren øjnene væk og blev tavs. Dvs. hun gav altså ikke søster ret, men hun modsagde hende heller ikke. Konklusionen blev at visitatoren godt kunne se hvor galt det stod til med mor, da mor bl.a. skulle prøve at tage sin telefon og låse sin dør op. Ingen af delene kunne lade sig gøre. Visitatoren ville gerne spare hjemmebesøget kl. 17 væk. Her skulle mor selv tage den smurte mad, som ville være gjort klar til hende. Hun blev dog klar over, at mor så ikke kunne komme på toilettet mellem 14 og 21:30 (begge tidspunkter kan let blive skubbet en time til hver side) så det besøg fik hun lov at beholde. Søster nævnte, at mor ikke havde mulighed for at forlade sit eget hjem, da hun ikke kunne låse sin dør op og i, og hun i øvrigt heller ikke selv kunne tage overtøj eller fodtøj af og på. Svaret var, at hvis mor ville have den mulighed, at få fyldt lidt socialt samvær ind i dagligdagene, måtte hun lade være at låse sin dør. Altså både opholde sig i eget hjem uden at låse døren, men også forlade sit hjem og lade døren stå åben. Den kommentar gør at søster går et trin højere op i systemet. Bortset fra at det nu er konstateret at mor er hjælpeløs, bliver der ikke sat mere i værk før sygehuset har fremsendt en træningsplan. (Jeg har rykket) og mor har været på Valdemar den 1. februar, hvor de efterfølgende skal lave en udredningsplan.P1100052
Jeg har talt med min mirakelmand, som godt ville prøve at kigge på mor. Det var dog vigtigt for ham, at vi forstod, det var et forsøg fra hans side og penge der måske var spildt for mor, da han måske ikke kunne hjælpe. Han gav sig, som altid god tid til os, og sagde at han havde en idé om, hvad det var, der var galt. Han kaldte det  ‘En lørdag aften i byen lammelse’  Vi skal regne med at det let kommer til at tage 6 måneder at genoptræne. Hvis der altså ikke er sket varig skade, så mor skal leve sådan resten af livet. De næste mange måneder vil blive meget smertefulde, fordi resten af armen skal kompencere for det hånden ikke kan. Det er her akupunktøren kan hjælpe. Han har set fænomenet to gange tidligere.
Den dag mor blev indlagt, kom en udenlandsk læge og sagde det samme. Han forklarede at mor nok havde sovet på sin arm og havde klemt en nerve. Det har åbenbart lydt for usandsynligt, siden man på sygehuset har prøvet at finde en anden årsag. Sygehuset og lægerne har hele tiden fortalt os, at de ikke kunne finde årsagen til mors drophånd. De ville ‘gerne’ have det var en blodprop. Måske fordi det er det mest sandsynlige med mors sygehistorie?  
Mark har for længe siden fundet frem til den diagnose, og som et par af os søskende hele tiden har troet på det er. Der ligger masser af videoer om fænomenet Saturday Night Palsy’  på YouTube. Mon ikke Valdemar kommer til samme resultat!

søndag den 17. januar 2016

Nyt garn og groteske systemer

Der er meget længe siden, jeg har haft nyt garn mellem hænderne. Det er en noget anderledes fornemmelse at strikke med, end de små nøgler optrevlergarn, jeg normalt bliver bevilliget.
Når nu jeg endelig havde flere HELE nøgler garn, havde jeg mulighed for at strikk et mønster. Det har jeg normalt ikke, med de små stumper jeg altid strikker af. Det var svært at vælge. Jeg ville jo gerne strikke dem allesammen. Garnet rakte lige akkurat til en ensfarvet swater. Et par huer har jeg også fået af pindene af nogle små rester. Som I kan se, er der ikke engang garn nok til en ensfarvet hue, men det luner, uanset farvesammensætningen, de små ude i den store verden og Røde Kors er glade for det hele og de ved jo hvilket materiale vi har at gøre godt med. 
P1090992 P1090996

De fleste af os har nok, i mange sammenhænge, hørt eller selv oplevet hvordan mange af vores systemer er. Tilsammen har vores familie været igennem mange forskellige af slagsen. Nogle af os arbejder endda selv i og efter disse regler, så vi synes egentlig, at vi er ret godt forberedt på hvad vi er oppe imod. Vi kender alt til håndtering af f.eks. medicindosering, indkøb, mad, tøjvask og rengøring, som alle er problematiske i sig selv. Det lyder så fint at man kan få hjælp til at, men alt dækker langt fra ALT. De historier må blive en anden gang, hvis jeg overhovedet får skrevet om det nogensinde. Man tror ikke sine egne ører, hvis ikke man ved bedre. P1100022
Mor blev udskrevet onsdag den 6. januar, men der er stadig meget, der endnu ikke er på plads. Mor plejer, som de fleste af os vel gør, at tage et dagligt bad. Det var først i mandags at hun fik bevilliget ET ugentlig bad. Det, sammen med hjemmeplejebesøg 6 gange i døgnet, er kommet på plads, og intet mere. Rengøring og alt muligt andet er stadig ikke bragt i orden. P1100023a
Det går mor på, at hun ikke har mulighed for at forlade sin bolig. Hun som er vant til at farte afsted til et eller andet ofte op til flere gange dagligt, er nu låst inde i eget hjem. Hun kan end ikke gå en tur i sin egen have, da hun ikke selv kan åbne sin dør. Det er noget vi arbejder på. Mor bor i et boligselskab, så vi kan ikke bare gøre hvad vi vil, selvom mor evt. betalte omkostningerne selv. P1100024
Mor fik uanmeldt besøg af en fra kommunen, som skulle vurdere hendes behov for et kaldeapparat. (Vi havde bedt om at få besked, så en af os kunne være der.) Mor tabte vist helt mælet til sidst. Først bemærkede damen, at mor havde trapper til 1. sal. Det har jeg, siger mor, men jeg kan ikke komme derop. Derfor er min seng flyttet ned i stuen. Du har en mobiltelefon. (Hvor hun ved det fra, aner vi ikke.) Mor bekræfter igen, men siger, at hun ikke kan bruge den. Så har du en fastnet telefon, og jeg kan se der er masser af sedler (labels) med telefonnumre klistrer på. Ja, men de har været der siden jeg flyttede hertil i 2010, men nu kan jeg ikke ringe fra den, og hvis, kan jeg alligevel ikke nå den hvis jeg er faldet. Svaret var, at telefonen kunne stå nede på gulvet, for så kunne man kravle eller mave sig frem over gulvet til telefonen og ringe efter hjælp. Sådan noget var set før. Et kaldeapparat var der stort set ingen der fik mere. Det krævede i øvrigt også at mor var faldet gentagne gange og havde ligget flere timer hver gang, før nogen kom og hjalp hende op. Hun kunne købe sig et ur til armen (En slags telefon) hvor udvalgte numre kunne kodes ind. Man måtte bare IKKE kode hjemmeplejens telefonnummer ind, for dem måtte andre først kontakte, når mor havde kontaktet de muligheder der var på telefonen, og disse ikke kunne hjælpe. Behøver jeg nævne, at vi selvfølgelig synes det er rigtigt uforskammet at behandle mennesker på den måde. Søster er allerede faret i blækhuset (e-mail) til den pågældende dame, som hun i øvrigt også kæmper rettigheder med for borgere, hun selv har med at gøre i arbejdsregi.
P1100025Vi arbejder alle på at finde løsninger, så mor kan andet end at sidde og glo lige ud i luften. Fjernbetjeningen til tv’et blev i første omgang bare tapet fast på sofabordet i den rigtige retning, men den model duede ikke. Nu har svoger lavet en kasse, som fjernbetjeningen kan ligge i. Det hele er limet og tøjret til bordet, så det ikke flytter sig, og hele tiden peger præcis derhen hvor det skal. Nu kan mor få lidt tid til at gå med at se tv.
Mor som hele livet er stået op senest kl. 7, må nu vente med at få tøj på til omkring 9:30. Det betyder at hun bliver nødt til at ligge i sin seng for at kunne holde varmen. Det er svært at tisse og sk… på kommando, på de få minutter der er afsat til det 6 gange om dagen, men det er vilkårene. 
Trods stive regler, så er de mange forskellige hjemmehjælpere mor får besøg af, vældig søde og rare allesammen. Nogle er bare mere elskelige end andre, men sådan er det jo med mennesker. Alle i hjemmeplejen har hørt om den søde rare dame (vores mor) og kappes om at få lov til at besøge hende, fortæller mor. Nogle kommer med store varme knus og andre gør bare, det de skal.
Mor har atter fået scannet sit hoved, og har fået at vide, at det er helt normalt. Der har ingen blødning eller blodprop været siden 2009.
Der er mange måneders ventetid hos en neurolog, men hun har nu endelig fået tid på Valdemar den 1. februar til samtale og udredning. Vi håber der så endelig kommer gang i det videre forløb. Lige nu sker der bare intet.
Det var et lille pip herfra.

lørdag den 9. januar 2016

Når hverdagen ramler

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi er flere, der er meget glade for, at mor og far har sørget for vi blev fire søskende. Mor er heller ikke et sekund i tvivl om, at at vi gør alt hvad vi kan og magter for hende, og hun er dybt taknemmelig.P1090989
Der har været et utal af læger ind over hende, men det korte af det lange er, at de ikke kan gøre mere for hende på sygehuset, hun skal videre til reumatolog, neurolog, have taget flere blodprøver, have ny scanning og hvad de ellers finder ud af hen ad vejen. Det er ikke småting, vores små hoveder har skulle prøve at rumme i den sidste tid. P1090990
Selvom mor stadig er fuldstændig hjælpeløs, blev hun udskrevet i onsdags. Der er blevet bevilliget hjemmehjælp fra dag et, men det tager lidt tid inden alt er oppe at køre, selvom alle gør hvad de kan. Der kommer hjemmehjælp 6 gange i døgnet. Mor kan ikke engang låse sin egen dør op eller låse igen, og nøgleboksen blev først sat op i går, men et eller andet gik galt, for ingen havde afleveret den eneste ekstranøgle mor var i besiddelse af, og som vi havde udleveret til hjemmeplejen. Nøglen skulle hele tiden følge vagtholdet indtil nøgleboksen var sat op. Da hjemmehjælperen kom, var der ingen nøgle i boksen. Til alt held var jeg hos mor da hjemmehjælpen kom, så jeg kunne lukke hende ind. P1090997
Mor kan hverken bruge telefon eller tænde sit tv heller, så hun er virkelig hjælpeløs, men der har vi før været. Denne gang kan mor dog gå. Det kunne hun ikke sidst vi var igennem noget tilsvarende. Hun kan med møje og besvær spise sin mad selv, hvis den altså er skåret i små bidder. I går da jeg var der, var hun så uheldig at falde, og hun kunne ikke selv rejse sig op igen. Vi venter på hun får et kaldeapparat, som hun skal bære om halsen, så hun kan kalde hjælp, hvis altså hun kan trykke knappen ned. Det er vi lidt spændt på om er muligt for hende. P1100005
Vi har stiftet bekendskab med mange søde mennesker, men mærker bestemt også det stive system, hvor der er mange ting hjemmeplejen ikke må røre ved. Det betyder så at vi søskende trækker en stor del, nøjagtig som vi gjorde sidst. Der er flyttet om på mors møbler, da hun ikke kan komme op til første sal hvor hun har soveværelse.
Jeg overrender ikke vort eget hjem. Først skal arbejdet passes, men lidt søvn skal jeg jo også have. Resten af døgnets timer prøver jeg at fordele og prioritere efter bedste evne, så jeg trives og har det godt. Bloggen er derfor nedprioriteret, da andre ting er vigtigere for mig lige nu.

lørdag den 2. januar 2016

Nytårstanker, facebook og fridage der smuttede

Omkring årsskiftet løber tankerne ganske af sig selv en tur gennem hele det forløbne år. Vi er som de fleste andre blevet budt lidt af hver. Noget kan man selv bestemme og andet har man overhovedet ingen indflydelse på. Det gælder også vejret, som på årets sidste dag valgte at berige os med frost og solskin. Anderledes så det ud på årets allerførste dag, hvor det var så tåget at man ikke kunne se mange meter frem.
P1090980
De sidste mange måneder har de fleste i vor nære omgangskreds kæmpet med et eller andet. Nogen kæmper bravt videre, mens andre er ved at finde en ny hverdag. Vi selv er heller ikke gået ram forbi. Der har været besværlige og irriterende tider, men der har også været meget at glæde sig over. I bund og grund har vi ikke rigtigt noget at klage over.
Da jeg i tidernes morgen fik mig en profil på FB, (faktisk længe før begge ungerne) var jeg meget på der. Så oprettede jeg bloggen i 2010, og der kunne gå flere uger før jeg viste mig på den platform. Jeg, eller vi i familien, har også fået oprettet et par hemmelige grupper derinde, hvor vi kommunikerer sammen, når det er noget der involverer os alle. Det er genialt at alle bliver informeret om det samme, og alle kan følge tråden. Uanset om man har noget at sige, kan man se om alle har set hvad der er skrevet, selvom der ikke er reageret. Det har vi haft meget glæde af i forskellige sammenhænge, ikke mindst lige nu, som vores situation er med mor. I år valgte vi  også begge at få internet på mobilen. Mest fordi vi savnede internetforbindelsen, når vi var på ferie eller camping, men nu kan jeg så følge med uden at tænde min pc, og det er slet ikke så tosset.
I år da jeg havde så mange fridage i udsigt, havde jeg reserveret et par stykker til mig selv, til at lave det jeg havde lyst til. Gå mange lange ture, rydde ud i diverse P1070007opgaver og ellers bare hygge og nørkle med lige hvad jeg havde lyst til. Det blev ikke helt som jeg havde planlagt. Alligevel er alt hvad jeg har foretaget mig, gjort af lyst og ikke af sure pligter, og jeg har trods alt nået små bidder af det hele, men ikke i det omfang jeg havde forestillet mig. Da Allan også har fået grønt lyst for at arbejde igen, har vi begge været i arbejdstøjet i dag, og gør det igen i morgen. Vi har lovet at give Mads et ordentlig nap med et større projekt. Der skal laves første sal på huset, og vi er gået i gang. Henover foråret og sommeren har han fået pudset huset op og sat vindue i. Det er langt fra det samme hus, som han købte i år 2000. Vi, og han selv, har bygget om og renoveret jævnligt gennem alle årene. Lige før jul fik jeg tapetseret hans køkken, og jeg ville rigtigt gerne vise jer, hvor flot det er blevet, efter han fik en rørskade under gulvet for et par år siden, hvor alt blev brækket op, og han valgte at lægge sorte fliser og lave gulvvarme. Det kostede lige lidt ekstra, da forsikringen selvfølgelig kun dækkede den oprindelige vandskade.  Da jeg ikke har indhentet tilladelse til at vise jer de billeder, må jeg hellere nøjes med et billede af lidt af det udvendige hus fra i sommers.