søndag den 7. februar 2016

Mor og Valdemar, ødelæggelse og renovering

Den 1. februar var mor til forundersøgelse på Valdemar, og da hun blev spurgt om hun ud over den drophånd, fejlede (eller havde fejlet) noget andet alvorligt i sit liv, var hendes svar næhh… det mente hun ikke. Søster og bror, som begge var taget med hende, kiggede hurtigt på hinanden og sagde. Arhhh, vi mener da nok at kunne tilføje et par af de mere alvorlige af slagsen, så som et par blodpropper, hjertestop, neglect og en 4-dobbelt baypass.  Nåh det… jamen det jo overstået, så det regner jeg da ikke for sygdom mere. Fins… Typisk mor…. Man kan altså ikke sende hende alene til lægen, og da hendes smerteterskel tillige er meget høj, er det altså ikke nemt at finde ud af, hvornår det virkelig er alvorligt. P1100160
(Riserupvejen er lang. Det er et smukt tidspunkt at køre på arbejde i og se himlen forandre sig undervejs)
P1100162
Efter en times grundig undersøgelse, mener de at det er et meget ekstremt tilfælde af polymyalgi, mor er blevet ramt af. De ville sende hende videre enten til Glostrup eller Dianalund, hvor der nu var tid først. Her kan man måske finde ud af, hvilke nerver og andet der har taget skade, om det er en varig skade, eller der er håb om, at hun kan komme til at bruge sine hænder igen. Indkaldelsen til elektromyografi (EMG) den 22. februar er modtaget fra Filadelfia. Som de skriver i brevet, bliver hun ikke helbredt af at møde op, men de kan måske finde en vej videre frem, og der vil gå nogle uger før hun kan få svar.
P1100167
Ødelæggelsen gik ud over vores aftensmad. Allan stod for menuen, og skulle koge ris i mikroovnen i min riskoger fra Tupperware, som er designet til samme formål. Blot skal man huske at stille mikroovnen rigtigt. Nu ved Allan også hvor vigtigt det er.
P1100050
Da han åbner lågen på mikroovnen, ser det ikke så godt ud. Skålen er ødelagt. Det samme er skålens indhold. Låget var smeltet helt sammen med risene.
Vi er faktisk blevet så glade for EasyRice, at jeg har bestilt en ny. Den er også blevet leveret.
En stor del af weekenden er tilbragt hos Mads. Jeg fik isoleret færdigt på de ca. 45 km2 kvm der i første omgang er klar til at blive istandsat, mens Mads og Allan fik lagt en masse gulvbrædder. Billedet viser, hvor langt vi nåede, inden vi holdt fyraften lørdag.P1100170
I dag gik det knapt så stærkt, da der var en masse udmåling og tilskæring. Jeg selv har brugt det meste af dagen på at rydde op og fylde traileren, så de kunne nå at komme på genbrugspladsen inden de lukkede. Da vi holdt fyraften i dag manglede de kun det sidst bræt, men det må vente. Næste skridt, ud af rigtig, rigtig mange, er at lave repos til en trappeopgang og opføre det første værelse. 

18 kommentarer:

  1. Hvor bliver der dog flot oppe på loftet, tænk at du kan sådan noget! Dog tror jeg ikke på, at det er 45 km2 (kvadratkilometer); jeg går nærmere med til de 45 m2 (kvadratmeter) :-)

    En EMG til din mor lyder som en rigtig god idé. Selvfølgelig helbreder den hende ikke, men en ordentlig udredning er nu heller ikke at foragte. Held og lykke med dét delprojekt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi synes også alle, at det bliver rigtigt flot. Gør du ikke? ;-) Nej, det er selvfølgelig en skrivefejl. Jeg kunne ikke beslutte mig til om der skulle stå kvm eller m2, så det blev åbenbart en blanding. Det er rettet. Tak.
      Vi håber at de i Dianalund kan give et svar, og gerne et der betyder at der ER håb for at få et par funktionsdygtige hænder igen.Tak.

      Slet
  2. Godt der sker noget trods din mors manglende informationer.
    En dejlig weekend hos jer, her har jeg fået slappet af.
    Ønsker dig en god arbejdsuge.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gavner jo ikke ligefrem proceduren ikke at være realistisk.
      Afslapning må der til ind imellem. Her blev det til en meget afslappet aften.
      Tak, i lige måde. Jeg er klar til en ny uge, endnu en travl en af slagsen.

      Slet
  3. En ødelagt riskoger kan ikke ødelægge indtrykket af, at der endelig sker noget i føljetonen om din mor. Hele planen og tilgangen til sagen lyder konstruktiv!
    Jeg kan ikke andet end smile over de 45 kvadratkilometer loft... Et billede på hvor stort arbejdet er? Det bliver så flot.
    Smiler også af glæde over de smukke himmelskud. De gratis glæder værdsættes!

    SvarSlet
    Svar
    1. Allan har godt nok ærgret sig, men jeg synes der er langt større udfordringer og problemer i livet end dette. Jeg går ud fra at de har helt styr på hvad de har gang i, så vi følger gerne deres plan og håber på positive tilbagemeldinger, når den tid kommer.
      Hihi.. du var slet ikke klar over at vi har SÅ store forhold hernede på øen ;-) Der kan man se hvilken forskel et lille bogstav eller tal gør. Det er rettet nu. :-)
      I dag stormer det, vinden hyler og det rusker i hele huset. Det er endnu helt mørkt og solen får vi næppe at se i dag. Det er nemlig med at huske at værdsætte de små gratis glæder, så i dag vil jeg glæde mig over, at jeg skal sidde lunt og godt på kontoret hele dagen og ikke er jord- og betonarbejder ;-)

      Slet
  4. Sikke nogle flittige folk, I er. Det er dejligt og styrker sammenholdet, når man hjælper hinanden. Heldigt I er flere søskende om at sørge for din mor og kan tage med hende til læge, og hvad der ellers er behov for hjælp til. Til tider syntes jeg, det var lidt for meget at være ene om, ikke mindst når en lang køretur i al slags vejr kom oveni.
    Meget smukke himmelsyn, du viser. Vi havde en usædvanlig smuk himmel den sidste time inden solnedgangen.
    Elsebeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi holder meget af alle mulige projekter og hygger os med det.
      Det er meget heldigt. Det er alt for meget arbejde til at menneske kan klare det alene, vil jeg vove at påstå, ikke mindst hvis man både har job og sin egen lille familie at værne om og prøve at opretholde sit eget liv med det, det indeholder.
      Her var der ikke meget sol over dagen i går, det blæste men det var tørvejr

      Slet
  5. Jeg håber og krydser fingre for at din mors hænder bliver brugbare igen.
    Jeg må sige at Mads' gamle dødsbo genopstår som et super lækkert hus.. I er altså gode og flittige sammen. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, det gør vi alle.
      Vi kan lide det og nyder hele processen, og både vi og han selv er ganske godt tilfreds med resultaterne. Det er ikke planer han løber tør for :-)

      Slet
  6. Uanset hvad det ender ud i med din mor, så må det være skønt, at der nu sker noget, bare der så ikke er flere måneders ventetid.
    Vi har også sådan en riskoger fra Tupperware og bruger den tit, men jeg ved ikke om det er typen af ris, det handler om eller hvad, men nogen gange så er det ligesom de ikke bliver "luftige" deri og jeg har så prøvet det i almindelig gryde og så bliver de det godt nok. Jeg mener at have fundet ud af, at det er når jeg bruger basmati ris.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi glæder os over hvert et lille skridt, men desværre ved vi allerede nu, at der går mindst en måned, før hun får et svar eller evt. bliver sendt videre.

      Det er så dejligt hurtigt og nemt, og man kan glemme alt om tændte kogeplader og forlade køkkenet. Der er helt klart forskel på ristypen. Jeg giver nogle af dem lidt ekstra vand, og hælder det eventuelle overskydende fra.

      Slet
  7. Jeg læste dit link - Odds er da vist heldigvis ikke helt skæve for, at din mor kan komme til at bruge sine hænder igen. Prednisolon er måske ikke det smarteste at skulle indtage i længere tid, men jeg hvis det kan hjælpe, tager man det jo. Det bliver spændende at se, hvad de finder ud af.
    Det bliver også et godt rum, Mads får på førstesalen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej det er de heldigvis ikke, med mindre nerverne er beskadiget for livstid. Vi tror på det bliver godt igen. Prednisolon er det rene gift, men med ondt skal ondt fordrives, og når det er den eneste løsning, har man ikke rigtigt noget valg. Det bliver meget spændende.
      Det synes vi også :-)

      Slet
  8. Der er gang i den, skal jeg love for. Det bliver et flot værelse. Jeg håber det bedste for din mor, og pyt: ris bliver glimrende i en kasserolle :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi keder os ikke :-) Det synes vi også og det er en fornøjelse at få lov at være med til forandringerne. Tak, ja det har vi jo før brugt, så det går, men det andet er lettere :-)

      Slet
  9. Det bliver sandelig spændende om problemerne med din mors hænder er forbigående eller ikke. Man å håbe det første. Jeg kan i øvrigt godt lide bemærkningen i brevet om at man ikke kan regne med helbredelse ved at møde op, men at der måske er en vej frem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, helt afgjort.Mor træner sammen med flere personer. Nogle af dem har gået til træning siden september og kan stadig intet. En har rykket sig fra mors stadie til at kunne bruge hænderne bare lidt. Det har taget ½ år, så der er vist meget lange udsigter.
      Det notat snerper i retning af amerikanske tilstande, men i dette tilfælde er det nok ret vigtigt, da en skuffelse næsten ikke er til at bære, hvis ikke man er advaret på forhånd.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)