mandag den 13. juni 2016

Eksprespost

De gammeldags brevforsendelser er efterhånden ved at være en sjældenhed, men det hænder jeg smider nogen i postkassen. Jeg må indrømmede, at jeg kiggede en ekstra gang, da brevene landede foran mine fødder, i samme øjeblik jeg havde givet slip på dem i brevsprækken. 
P1110440
Jeg klagede min nød i Brugsen, og de tog sig af både brevene og postkassen.

16 kommentarer:

  1. Der er også alt for få af disse røde postkasser rundt i landet nu, og med de prisstigninger der er varslet, så ender det med dem som med telefonboksene, altså de er helt væk.
    Godt det var muligt med hjælp fra Brugsen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tynder ud i dem og også i antallet af tømninger, og posthuse eller erstatninger for samme, lukker også alle vegne.
      Brugsen er heldigvis behjælpelig med meget.

      Slet
  2. Hihi.. det var godt nok hurtig levering, dog ikke på den korrekte adresse. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Meget hurtigt, men alligevel med serviceforringelse ;-)

      Slet
  3. Hvad gør man ikke for at få folk til at holde op med at sende breve? ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Netop ;-) og planlagt tidligere fyraften dagen efter ;-)

      Slet
  4. Jeg synes, der er så mange paradokser i det med brevene og pakkerne nutildags: Man kan se et kvikbrev for 27 kr., men så er det også fremme næste dag. Og pakkerne henter man i et lille mørkt aflukke i et hjørne af Brugsen/Føtex. Det er på en måde vores egen skyld, idet vi aldrig sender et brev mere. Det er lettere på mailen. Men når så portoen havner på 27 kr., så er det naturligvis også slut.

    SvarSlet
    Svar
    1. Flere i vores venne- og omgangskreds arbejder i Post Danmark, og flere af dem har været der i mere end 25 år, og har talt om serviceforringelse de sidste 10 år. Jeg ved, at uanset hvor meget porto man sætter på, så er der ingen garanti for at brevene modtages dagen efter. Der kan gå op til 3-4 dage selvom du har sat den ekstra porto på.
      Mail er hurtigt og man er sikker på det kommer frem.

      Slet
  5. Jeg er også ambivalent med det post... Bruger mail; nemt og hurtigt. Og har samtidig et ønske om at bibeholde postfunktionen! Dybest set tåbeligt. Det er med posten som så meget andet; use it or loose it!
    Din form for postlevering hører måske nærmere ind under DIY? (gør det selv!!!)

    SvarSlet
    Svar
    1. Både privat og på arbejdet, får vi rigtigt mange breve der slet ikke står hverken vores navn eller adresse på. End ikke postnummeret er det rigtige. (Rigtigt mange skal selvfølgelig ses i forholdet af det der reelt er til os.) Nu ved jeg hvordan posten sorteres, så for mig giver det trods alt lidt mening, men enhver postomdeler, ved da for pokker hvilke gader og byer de kører i.
      Det ender nok med DIY på den lange bane, hvis man vil sende et gammeldags brev ;-)

      Slet
  6. Det hører da vist til sjældenhederne at postkasser ikke er lukkede efter tømning, men selvfølgelig kan det ske. Trist at brevskriveriet har så trange kår i fædrelandet, men mon vi ville skrive mere håndskrevne breve hvis portoen var 5 kr? Næppe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tror jeg. Jeg har aldrig set eller oplevet det før. Ingen tvivl om at det er en fejl. Posten må have glemt at lukke efter sig, da han/hun fjernede sækken.
      Det brevskriveri er vist ved at dø helt ud, uanset prisen.

      Slet
  7. Hehe, der er vist en, der har haft meget travlt :-)
    Uanset om det koster 1 eller 50 kroner at sende et brev, ændrer det ikke på, at emailen er kommet for at blive, for det er både hurtigere og nemmere.
    Englænderne og jeg sender fødselsdagskort til hinanden på gammeldaws måde; det er trods alt hyggeligt at få den slags hilsen, men det havde vi garanteret ikke gjort, hvis vi ikke havde boet så langt fra hinanden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Meget :-)
      Helt enig, der er mange fordele ved elektronisk post i alle genre.
      Det er hyggeligt med et personligt brev, her bliver de allerfleste afleveret personligt eller 'listet' i postkassen.

      Slet
  8. Selv om e-mail er kommet for at blive, som Ellen skriver, så kan jeg ikke rigtig forstå at man tillægger e-mail samme gyldighed som papirbreve. E-boks systemet for offentlig post er sikret på mange måder, men almindelig mail er jo noget af det værste med hensyn til sikkerhed.

    Hvis man bruger gmail som mail-agent, og arkiv mv. så er det lidt mere sikkert, end hvis man driver sin egen mailserver.

    SvarSlet
  9. Er brev er vel er brev, tænker jeg. Ved email har man endda gratis bevis, for at det er sendt og måske også modtaget, afhængig af opsætning.
    Netop sikkerhed på de elekttroniske medier, har der været noget om på P3 hver morgen i denne uge, og intet er sikkert, men Vi har prøvet at vente på vigtige dokumenter og breve, der er sendt som gammeldags brevpost, men de er aldrig dukket op.

    Vi benytter digital signatur til rigtig mange ting. Snart alt, skal den vej. Vi bruger også Penneo, når der skal underskrives papirer.

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)