søndag den 17. juli 2016

Flydende og interimistiske gavekort

Det er noget vi benytter os rigtigt meget af i vores lille familie. Både ungerne, vi selv, mor og Mark er vældige glade for både at modtage og give den slags væk. P1110900
Da mor havde fødselsdag i maj, fik hun et kort, hvor der stod udflugt på. Hvornår og hvad vidste vi ikke. Ønsker var som altid til forhandling. Det gik som det plejer. Mor er glad, bare hun skal noget. 
Jeg pakkede frokost og eftermiddagskaffe. Mor blev hentet fra morgenstunden og vi indløste billet i Kjøge Miniby, da de åbnede. Vi mente, det var en god ide at starte rundturen i de arbejdende værksteder. Jeg tror det var en rigtig god beslutning. Teglværket var dog ikke på arbejde den lørdag, men vi så alle de mange små tagsten ligge i de forskellige arbejdsprocesser. Historien om produktionen fik vi også fra A-Z
Kjøge Miniby1
Vi fortsatte i de forskellige håndværkerafdelinger, og var meget fascineret af alle de små detaljer, vi lagde mærke til på de igangværende byggerier. Blikkenslageren (Allan) faldt især over alle de små finesser ved blikarbejdet, og til hans og vor andres store fornøjelse, var disse håndværkere på arbejde denne dag. Drueknæet, der (kan ses øverst til højre) kaldes blikkenslagerens kunsthåndværk, er udelukkende til pynt på nedløbsrør, var han meget imponeret af de kunne lave. P1110907
Faktisk var vi  imponeret over utroligt meget. Forestil jer de små vindueshængsler, (kun 5 mm i størrelsen) som de sad og standsede ud, og senere prikkede skruehuller i, for til sidst at samle dem. Samt alle de små vandposte, tagvinduer, trappestene, ringeklokker, skilte og … Ja, fortsæt selv. Jeg er sikker på, vi lagde meget mere mærke til alle de små detaljer, da vi gik rundt i byen, netop fordi vi havde set dem lave det først.
Vi spiste den medbragte mad, og nåede lige at blive færdig, da det begyndte at regne. Der var tørt og godt i bilen, så vi kørte på sightseeing.
P1110914
Vi kørte blandt andet forbi Vallø Slot, og havde det ikke regnet, havde vi taget et gensyn med parken også. Det er nemlig mange år siden, vi var der sidst. Kroen var ferielukket, så kaffe der var også udelukket, så vi fortsatte. P1110916
Vi har kørt på utallige små veje og oplevet en masse fra bilruden. Vi har været forbi masser af slotte og herregårde. Vi eeelsker den slags alle 3.   P1110931
Bregentved var en del at turens planlægning. Det var planen at drikke kaffen i parken, men det indbød vejret ikke rigtigt til.P1110929
Så vi nøjedes med at gå rundt i den enorme park. Vejret artede sig rimeligt imens. Kun lidt småregn ind imellem, indtil vi næsten var tilbage til bilen igen.  P1110936
Vi drak kaffen ved Præstø overdrev. I Præstø by var der alt for mange mennesker til os, så vi tog en tur til Jungshoved ved den lille havn og kirken. Hvor Allan skulle se om hans navn og billede af kirken stadig var på planchen. (Det var det)
Et eller andet sted på de små veje kørte vi forbi dette stenhus, som er ved at blive sat i stand. Særpræget og flot hvis du spørger mig.   P1110948
Vi har været utroligt meget rundt på Sjælland og set mange kroge. Allan kendte i forvejen de fleste, og jeg har også været mange af stederne op til flere gange, men meget var nyt for mor. Aftensmaden blev spist ude, og mor blev kørt hjem. Det blev endnu en dejlig dag for alle.  

17 kommentarer:

  1. Kjøge Miniby er - i mine øjne - en af de håndværksmæssigt flottest udførte minibyer i DK, og vi har set et par stykker efterhånden. Detaljeringsgraden er meget imponerende.
    I fik da virkelig set noget - og understreget vores fornemmelse af, at vi ikke kan være guider, der kan vise jer noget I ikke kender her på den sydlige del af Sjælland :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har ikke set andre minibyer, heller ikke den i Maribo, så vi kan ikke sammenligne, men dette var imponerende.
      Allan kender jo mange små kroge i kraft af sit tidligere arbejde, men nogle meget små veje (og markveje) er nu spærret, nogle endda med bom ;-) Gæt hvad vi skulle se? (Gravhøje og vandløb)

      Slet
  2. Kjøge Miniby er altid et besøg værd. Det lyder som det har vært en god tur. Det er et flot stenhus.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der var en fin tur med gode oplevelser. Så er vi flere der synes stenhuset er flot. Det synes vi alle 3 i bilen nemlig også.

      Slet
  3. Hold da op et fantastisk og detaljeret arbejde med minibyen. Fedt at der er arbejdende værksteder. Det må vi besøge en dag. Hermed på listen.
    Og sikke mange andre smukke, smukke steder I også var forbi. Slotte og parker 'en masse'. Hvis (når) vi drager til Sjælland, så husker jeg lige at tjekke dette indlæg først - til inspiration.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvordan det er i alle de andre minibyer vi har rundt omkring i landet ved jeg ikke. Jeg ved minibyerne besøger hinanden og får gode ideer.
      Du får lige et par herregårdsideer mere til din liste så :-)
      Gavnø Slot, Gisselfeld og Kragerup Gods som alle har aktiviteter der måske er værd at kigge på. Der er noget for både børn og voksne. Liselund på Møn er også fint, og så er der jo alle dem man må nøjes med at se på afstand.

      Slet
    2. Velbekomme :-)

      Slet
  4. Jeg er meget imponeret af minibyen - den kunne jeg godt tænke mig at besøge. Stenhuset er meget flot.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er altså noget helt andet, når man ved hvor små deres byggematerialer er. Det tog dem 8 år at bygge kirken, hvor der er brugt 350.000 munkesten og 40.000 teglsten.

      Vi er helt enige om stenhuset.

      Slet
  5. Med din beretning får man fuks lyst til en tur til minibyen og omegn :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du må skrive en liste til du kommer på den anden side af vandet igen en dag :-)

      Slet
  6. Det er et besøg værd, så smut du bare ind og kig ;-)

    Mors ben fejler heldigvis ikke noget, så hun ville sagtens kunne deltage selvom vi ikke havde bil, men vi er glade for, vi har en bil, ellers ville det være svært at komme herfra og til en station.

    SvarSlet
  7. Hvor er der mange smukke steder! som jeg endnu kan nå at besøge i denne sommer. Jeg har ikke set Bregentved. Nogle af de andre ting har jeg set.

    Det røde hus med stråtag, som ligger under vandoverfladen, det gør mig bekymret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Så må du se at komme ud og opleve så meget som muligt.

      Det ser ud til det gamle hus har klaret sig glimrende op gennem tiden. Jeg vil overlade bekymringerne til dem der ejer det eller bor der ;-)


      Slet
  8. Sådan en skøn udflugt med familien er da en virkelig dejlig gave at få - rigtig god ide!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er slet ikke så tosset, og giveren får selv glæde af det også.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)