torsdag den 15. september 2016

Jeg har sagt op og lukker min blog

Årsagen til mine søvnløse nætter skyldes, at jeg fik en opringning om et tilbud jeg ikke kunne modstå. Efter en ekstra samtale om dette tilbud, har jeg sagt ja til et ny job. Et jeg ikke har søgt, og et jeg heller aldrig ville have søgt, hvis jeg havde set et stillingsopslag, af den simple grund at jeg har arbejde. Endda et godt, interessant og alsidigt arbejde jeg er taknemmelig over at have fået ved at søge uopfordret. Det nye job skulle jeg starte den 1. oktober, men da det, med de rette opsigelsesvarsler, ikke var muligt, ville man gerne vente til jeg kan tiltræde den 1. november.P1020222
At jeg havde ondt i maven, skyldes at jeg skulle sige mit gode job op. Derved kunne jeg ikke undgå at sætte chefen i et dilemma. Hvordan kunne jeg, så hurtigt som muligt, få det sagt på den rigtige måde, inden jeg kom med opsigelsen i en kuvert. Det nye job var ‘kun’ 99,9% sikkert og hemmeligt. Jeg havde altså ingen kontrakt på det endnu, men jeg havde som sagt besluttet mig, og vil helst følge mit arbejde til dørs og forlade virksomheden på en måde, så jeg kan se chef, kollegaer og samarbejdspartnere i øjnene, hvis og når vi mødes i lokalsamfundet. Jeg var sådan set ikke i tvivl om, at jeg kunne blive, hvis det andet job røg i vasken. Jeg ville gerne give chefen så meget tid som muligt. Det store spørgsmål for mig var også, om det nu var så nødvendigt at involvere chefen, hvis aftalen røg i vasken? Jeg lå søvnløs fra torsdag til tirsdag, og håbede bare at chefen ikke havde et møde i byen om tirsdagen, for flere søvnløse nætter magtede jeg ikke. Den samtale jeg gerne ville have, skulle hverken foregå på mail, sms eller ved en telefonopringning, men face to face. Jeg var kun lige mødt, da jeg meddelte  chefen, at jeg meget gerne ville tale med hende så hurtigt som muligt. Det skete prompte. Hun var, som forventet, yderst forstående, men selvfølgelig ked af at jeg ville forlad hende, men rigtig glad for at jeg fortalte det så hurtigt. Bliver det ikke til noget, Pia, så er alt her bare som før, siger hun så. Jeg fik ro i maven og langt om længe fik jeg også en nattesøvn. Når dette udgives er den nye ansættelseskontrakt stadig ikke underskrevet, men det har jeg en aftale om i morgen, fredag. Først når det er sket, og vi nærmer os den 1. oktober, bliver det officielt. Indtil da er der kun nogle ganske få mennesker i mit liv, der er informeret om hvad jeg har gang i. Hvis kollegaer, venner og andre i mit netværk kommer forbi og læser dette, så kan jeg informere om, at jeg ikke forlader den arbejdsplads, der har været min i mere end 27 år. Det er det andet job, det handler om, men jeg holder som sagt lav profil lidt endnu. Var det ikke for næste punkt, ville jeg have gemt dette indlæg til et senere tidspunkt.
P1120484
Det er næsten et år siden, jeg i mit stille sind besluttede, og sagde til Allan, at jeg ville stoppe med at blogge, når det blev forår. Det skete så bare ikke. Det er svært at sige farvel til en god ven, som de sidste 6½ år har givet mig mange gode og interessante timer. Dette farvel har jeg dog ikke ondt i maven over. Gennem bloggen har jeg mødt nye skønne mennesker, som vi begge har nydt at være sammen med i det virkelige liv.   
P1120397 P1120409
                    
Der er sket så meget, både godt og skidt, i mit liv siden sidste sommer, som jeg slet ikke har skrevet om. Der bliver flere og flere indlæg, der bare venter på at komme fra hoved til blog. Jeg mangler simpelthen tid til dette tidsfordriv, så jeg kan dele en pæn del af mit liv med jer. Der er bare også så mange andre værdier, som i sidste ende, trods alt, er vigtigere for mig.  P1120435
Der kommer altså ingen indlæg om en aldeles interessant dag i Gedser, sammen med Olsen-banden og Det Gule Palæ. Heller ikke om oplevelses- og solrig dag i september, da vi deltog i den årlige dragefestival på Møn. HoldDAop med biler, drager og mennesker der var mødt op, på det enormt store område Mandemarked Bakker, for 18. år i træk. P1120458
Heller ingen indlæg om at Camilla fik en pludselig indskydelse om at de ville komme en tur til Lolland, hvis vi altså var hjemme. Det var vi ikke. Faktisk var vi en god times kørsel væk, men vi skyndte os selvfølgelig at pakke sammen, fik handlet ‘kød og grøntfoder’ ind på hjemvejen og nåede hjem og fik tændt op i grillen inden de ankom. Bare 3 timer efter opkaldet, sad jeg samlet om bordet med alle mine kære, som var blevet hidkaldt til grill-hygge i haven på en dejlig solrig sensommeraften i september. 
P1120469 P1120463

Der kommer heller ingen indlæg om vores kommende ferie til Kroatien, eller om at jeg, først i det nye år, skal være faster-farmor og min søster bliver onkel. Der kommer slet og ret ikke flere indlæg fra min side. Andre interesser står i kø, nye som gamle. Nogle mere realistiske end andre. Nogle af dem forbliver sikkert luftkasteller, men uanset hvad, så glæder jeg mig til at åbne en masse nye døre både arbejdsmæssigt og i privatlivet.

40 kommentarer:

  1. Pia, det har været skønt at følge din blog - og også møde dig ude i det virkelige liv.
    Tak for gode og inspirerende indlæg.
    Ønsker dig alt det bedste :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. I lige måde Kisser.
      Velbekomme og tak :-)

      Slet
  2. Tillykke med dit nye job Pia. :-)
    Jeg forstår sådan set godt at du vælger at stoppe med at blogge, men jeg vil nu komme til at savne dine indlæg.
    Håber ikke du også dropper fb, der kan vi jo stadig holde lidt kontakt, og måske mødes vi også ind i mellem.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Inge :-)
      Åh, hvir er du sød :-)
      Fb har jeg ingen planer om at melde mig ud af, selvom det ikke er noget jeg dyrker ret meget, men det er også blevet en smule anderledes det sidste års tid. Et livstegn vil du nok kunne se i ny og næ, og hvem ved hvad fremtiden bringer. Det er ikke utænkeligt :-) og I ved jo hvor vi bor, hvis I er på disse kanter eller får lyst til en tur på landet.

      Slet
  3. Det lyder spændende med det nye job, og med 27 års ansættelse i det gamle forstår jeg sandelig godt din bekymring og dine overvejelser. Man arbejder ikke så længe et sted uden loyalitetsfølelse.

    At du stopper bloggen er lidt trist for vi læsere. Det vidner om din grundighed, at du ikke kan lade dig nøje med at skrive om NOGLE ting, men synes at det hele skal dækkes. Sådan er vi forskellige, men du skal gøre det, der er rigtigt for dig. Jeg takker for de ture og oplevelser, jeg har fået lov at dele.

    Pøj pøj med alt det nye :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er allerede spændende, selvom jeg først får alle detaljer ved mødet i morgen. Det er netop IKKE det job jeg forlader, men det andet hvor jeg kun har været 3 år, men der har jeg det på samme måde.

      Bloggen var ment som en dagbog, men jeg kan ikke følge med, med både at skrve, kommentere og læse med hos jer andre og holde liv i det hele samtidig med jeg skriver notater til en dagbog, som ikke skal deles med offentligheden.

      Velbekomme, og fornøjelsen er gensidig. Tak, tak :-)

      Slet
  4. Stort tillykke med dit nye job!

    Men ej altså, at du sådan vil forlade os. Du oplever ellers de mest finurlige ting, og jeg ville gerne have fulgt din mors genoptræning. Det sagt, så er det jo din blog og dit valg, og da du ikke er en dame, der gør tingene halvt, kan jeg godt forstå, at du synes, du må vælge noget fra. Tak for alt det, du har delt, og god vind med 'det hele' :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Frue :-)
      Ja, jeg har lært at man ikke skal gro fast, men flytte sig, og det gør jeg så ;-) Med hensyn til mor, så er I helt opdateret, det var en af de ting der lå mig på sinde at fortælle om, og jeg er bange for at jeg skal holde ud (med blogskrivning) mange måneder endnu, hvis der skal komme noget nyt på den front. Du er jo ikke så let at finde på FB ;-) men du skal være velkommen til at skrive til mig på mail, eller via et indlæg på min blog, hvis du vil have en kort opdatering på, hvordan det går med mor på et senere tidspunkt.
      Velbekomme og tak. Fornøjelsen går også den anden vej :-) Tak, tak.

      Slet
  5. Hold nu helt op. Det er noget af en udmelding.
    SUPERspændende med nyt job, du sådan "bare lige" får tilbudt. Det ville have været spændende at høre mere om.
    Det ville også have været spændende at følge mere med i dit liv, for du oplever virkelig meget, både stort og småt. Men jeg forstår godt din beslutning. Min egen blog har kun meget ujævn aktivitet, og det er også den manglende tid, der har meget af skylden for det.
    Det har været hyggeligt at møde dig, Pia - og god vind!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har næsten ikke kunne vente med at lukke ned. Jeg ville bare lige have fulgt historien om mor til vejs ende først. At der skulle gå SÅ lang tid havde jeg ikke regnet med. Og jeg havde heller ikke set det nye job stod i kortene, og Allan skal opereres meget snart Og der er mange flere ting at tage hånd om. Omkring 1. November kan du se på FB hvor jeg kommer til at slå mine folder.
      Jeg elsker at brede mig over alt muligt, og nyder dette afvekslende liv. Hvem ved om vi en dag mødes på en vandretur, det kunne være rigtigt hyggeligt. Tak i lige måde Conny. Tak igen :-)

      Slet
  6. Kære Pia

    Hjerteligt tillykke med dit nye job. Jeg håber, du bliver rigtig glad for det. De får i hvert fald en hamrende loyal og kompetent medarbejder!

    Det er trist for os læsere, at du lukker bloggen - men med det tempo der er over dit liv, forstår jeg det sådan set godt.

    Jeg ønsker dig og Allan alt det bedste.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Hanne. Det bliver SÅ godt. Jeg er lige kommet hjem med en underskrevet ansættelseskontrakt :-)
      Om 14 dage skal jeg starte, mens jeg passer alle mine gamle job også, så det bliver lidt hektisk, men jeg glæder mig.
      Tak skal du have.

      Slet
  7. Sikke nogle kvantespring du lige tager.....
    Alle gode ønsker for det nye job.
    Tak for sjove, spændende, tankevækkende indlæg.
    Jeg vil savne dem/dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. De små step kan man altid tage, men de store gælder det om at gribe, når de er der :-)
      Tak, og velbekomme. Ih, hvor er I altså søde alle sammen :-)

      Slet
  8. Jamen dog! Det kom lidt bag på mig, må jeg nok sige, men vi snakkes da heldigvis ved på privatfronten indimellem, så vi kan følge lidt med i jeres liv.
    Pøjpøj med dit nye job - og jeg forstår til fulde, hvorfor du stadig gerne vil beholde det med den smukke udsigt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Med mindre man er synsk, er der ingen, udover Allan, der har fået et hint om det. Vi skrives ved og ses her, eller hvor som helst, når det er tid for kvæderne. Og ja, vi ses under alle omstændigheder stadig og kan følge op på hinandes liv, også det der ikke skrives om på bloggen.
      Tak Ellen jeg ved (for det meste) hvad jeg går ind til. Det er endnu en god arbejdsplads med endnu en fantastisk chef. Og mine chefer kender hinanden via en fælles ven af dem. Ja, den udsigt vil jeg gære meget for at beholde :-)

      Slet
  9. Jeg er glad for, at jeg nåede at få et lille indblik i en spændende og meget varmhjertet og omsorgsfuld kvindes liv. Tak for det og held og lykke med dit nye arbejde og dit øvrige liv.
    Elsebeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det rørende at få disse ord, fra et menneske jeg slet ikke kender. Tak skal du have. Jeg glæder mig usigeligt meget til at tage hul på endnu et nyt kapitel i mit liv.

      Slet
  10. Kære Pia
    Tillykke med det nye job! Og tak for, at du delte dine oplevelser. Det var sjovt at følge med i dit travle og aktive liv, men bloggeriet skal ikke blive en byrde. Jeg ved fra mig selv, at når du går fra at være lystblogger til pligtblogger, så er det på tide at lægge op. Jeg har dog endnu ikke taget konsekvensen og sagt endelig farvel, men der er ikke så meget pjat med dig ;-)
    Held og lykke med dit nye arbejdsliv - og liv i øvrigt. Måske mødes vi IRL ...
    Mange hilsner til jer begge herfra

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ditte. Velbekomme. Jeg har jo selv haft lige så stor fornøjelse ved at blogge, men man skal holde mens det stadig er sjovt. Det kribler stadig fir at fortsætte, men det går nok over. Det blejer sådan noget jo, hvis man er standhaftig nok, og det har jeg sat mig for at være ;-)
      Tak :-) Jeg går en meget travl hverdag i møde, men det kan jeg jo også godt lide, bare man også kan se en ende på det. Enden kan jeg dog ikke se endnu. Jeg skal starte helt fra bunden, men det plejer jo at lysne og det er det lys, og menneskerne bag, der driver mig. Det håber jeg da vi gør. Jeg har mange tanker om fremtiden. Nu må vi se hvor mange, der bliver fært ud i livet.
      Tak og vi hilser tilbage til jer.

      Slet
  11. Tillykke med dit nye job - du er jo blevet "headhuntet" - det er rigtig flot og bevis på, hvor dygtig du er. Jeg håber, du bliver glad for jobbet og kommer til at trives med det.
    At du siger farvel til din blog - åhh den vil jeg komme til at savne.
    Rigtig god vind til dig i tiden fremover.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Randi. Der er stadig nogen der husker mig, for det jeg står for, og sådan noget, kan da kun gære en glad. Der er overhovedet ingen tvivl om at jeg kommer til at trives. Det er ikke helt fremmed for mig, det jeg har sagt ja til.
      Jeg er ked af at så mange udtrykker savn, men det er da dejligt at vide, at jeg har sat nogle spor rundt omkring.
      Vi må holde øje med hinanden et ander sted :-)
      Tak skal du have

      Slet
  12. Sådan, Pia! Pøj pøj med jobbet - og god vind fremover (tænker på dig hver gang en luftballon sejler henover vores matrikel - og det gør der ofte). Kh. Liv

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, tak. Det bliver en spændende tid. Det er altid dejligt, når nogen tænker på en, hvis det altså ikke er for noget dårligt ;-)

      Slet
  13. Held og lykke med dit nye job. Hvor mange timer ugentlig arbejder du egentlig på de forskellige arbejdspladser?
    Jeg er ked af at du stopper med bloggeriet, men held og lykke med livet fremover :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lene :-) Jeg arbejder 18,5 plus det løse, som er alt fra 0 - 8 timer, samt 16 timer, så det svinger lidt.
      Jeg er ked af at skuffe så mange, men hvet et ord varmer. Tak :-)

      Slet
  14. Tillykke med dit nye job, nye udfordringer, en spændende tid du går i møde.
    Nu hvor du vælger at lukke ned her på bloggen, har jeg bemærket her gennem tråden at du har en profil på facebook, ikke at du er der så ofte, men det kunne da være hyggeligt, eller er det kun for en fast lille skare.
    Jeg vil ikke lige linke her, men kan sende dig link i en pb(privatbesked) :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-) Det er rigtigt spændende.
      Jeg er venner med nogle få bloggere, som jeg aldrig har mødt i det virkelige liv, fordi jeg føler jeg kender dem rimelig godt men så kom der blogvenner, som jeg følte jeg kendte ret godt, selvom jeg ikke har mødt dem alle, så send du bare et link :-)

      Slet
  15. Tak for dine mange herlige indlæg.
    Særlig morsomt har det været med dette, at vi "i det virkelige" var lidt tæt på hinanden dengang med sukkerroekontrakterne.

    Også det pudsige, at såvel du som min hustru er halvdags på et godskontor og har et andet halvdags ved siden af, har gjort det ekstra spændende at følge de indlæg, som relaterede til dit arbejde.
    Også dengang du beskrev, hvordan din mand og du traf hinanden, kunne jeg se mange ligheder i. Det er lidt pudsigt.
    God tur med dit nye job og tak for indlæggene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Med alle de mange dejlige kommentarer, fristes jeg til at fortsætte mit skriveri, men der kommer ikke til at ske. Jeg har alllerede oplevet en masse, en skøn ferie i Kroatien og besøg i Bosnien og meget andet.
      Ja, man kan jo nlsten kalde dig og mig arbejdskollegaer selvom vi aldrig har mødt hinanden på andet end nogle papirer :-)
      Jeg husker godt din version af jeres møde og ja, det er lidt pudsigt at der er så mange ligheder.
      Tak skal du have, og velbekomme :-)

      PS: Jeg ved godt at landmænd står tidligt op og arbejder til sent, men hvis ikke jeg vidste bedre, ville jeg tro du var bager, med der tidspunkt du skriver på :-) (vi har en bager i vennekredsen, så jeg kender de arbejdstider ;-) )

      Slet
  16. Ja, det med at stå tidligt op er nok et levn fra dengang jeg passede køer.

    Hvad vil du gøre med skriveriet? Føre en form for dagbog for dig selv?
    Har ville nok have svært ved at lade være med at skrive lidt ned en gang imellem, og jeg ville savne kommentarerne; både dem som kommer og dem man giver.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja, sådanne må også tidligt om, og det indre ur lader sig ikke sådan omstille.

      Jeg har i det meste af mit liv, lige fra jeg var skolepige, skrevet udførlig dagbog, i perioder dog kun med stikord og små notater i en kalender. Jeg har kalendere for ca. 10 år liggende, jeg har planer om at få skrevet ind i 'Mit liv' som jeg sideløbende skriver på pc'en. Der sker jo meget i mit liv, som jeg ikke vil dele offentligt med alle og enhver, men de store ting, der fylder meget, som bl.a. det med mor, har jeg skrevet ret udførligt om i min private dagbog på pc'en.

      Slet
  17. Jeg er oprigtigt ked af, at du lukker din blog, som jeg har fulgt med stor interesse og glæde. Min første reaktion var:" Det jmå hun da ikke", men det må du jo, for du bestemmer jo.
    Jeg ønsker dig og din familie alt godt fremover. GOOD LUCK med det nye job!!
    Og TUSIND TAK for den tid, jeg har kunnet følge dig.
    Vh K-V

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan jo læse at der er mange der er kede af det, og det er jeg selvfølgelig ked af, men man skal stoppe mens det stadig er sjovt, selvom det ikke gør det nemmere at sige farvel. For mig er det tid til endnu engang at stikke næsen i noget nyt. Jeg er i dag startet på det nye job, som skal passes efter fyraften fra de andre to steder. Lige nu er mit liv lidt hektisk. Allan er nyopereret og må ingenting og...nej, det bliver for langt :-)
      Jeg glæder mig rigtigt meget til den 1. november, hvor jeg fratræder det ene 'gamle' job og får en normal hverdag igen.
      Tak skal du have og velbekomme :-)

      Slet
  18. Jeg har stor respekt for din beslutning om at stoppe bloggeriet. Alt har sin tid. Fint at du har fået lavet bøger af bloggen. Jeg håber dit nye job bliver dig til megen glæde. Måtte det gå bedre med din mor, som du vist antyder, men ak en historie. Ingen kan ønske sig en sådan situation.
    Din blog hører til i top 3. Det har været en fornøjelse at læse hvad du har skrevet om, steder du været, ting du har gjort (hvis man sige sådan), og jeg tænker jeg vil vende tilbage hertil, når jeg skal finde opskrifter på kvædesmør o.l. og ture til Lolland.
    De bedste ønsker for fremtiden til dig og Allan.
    PS. Jeg var lidt længe om at komme på banen igen denne gang, men nu er jeg her.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har kriblet nogle gange for at skrive indlæg, men jeg har været nødt til at prioritere anderledes. Det er også sundt at flytte sig. Mit jobskifte skal nok bringe glæde. Jeg har før arbejdet for denne chef. Lige nu glæder jeg mig bare til at få samling på det hele. I denne måned har jeg ikke haft tid nok, men fra på mandag har jeg kun 2 arbejdspladser at passe igen.
      Det går heldigvis fremad med mor, men hun er stadig afhængig af 3 gange daglig hjælp fra hjemmeplejen.

      Tusind tak, det er flotte ord. Du skal til hver en tid være velkommen til at kontakte mig for yderligere informationer eller I har brug for en guide gennem Storskoven eller andre steder.
      Tak skal du have.
      Dejligt at se livstegn fra dig. Jeg selv har kun fået skimmet nogle blogoverskrifter i snart 2 måneder, og har nu opgivet at læse op. Det varer nok lidt endnu inden min hverdag bliver normal igen.
      Du må have det godt til vi måske atter ses en dag i det virkelig liv.

      Slet
  19. Kære Pia. En forsinket hilsen i forhold til dit indlæg her, håber du trives. Rigtig godt nytår ønskes du af mig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, jeg trives fint.
      Jeg er ked af jeg først ser du har skrevet nu. Jeg forstår ikke, hvorfor jeg ikke har fået asvisering om det. Det burde jeg have fået.
      Jeg håber 2017 bliver et godt år for dig.

      Slet
  20. Det er trist, men helt i orden, så held og lykke fremover :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have :-)

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)