torsdag den 29. juni 2017

Lidt om alt fra elendighed til succes og at halte bagud

Mit liv vil jeg stadig betegne som ret ressourcekrævende og en anelse opslidende. Heldigvis er det, der sker mellem disse to begreber, trods alt det, der fylder mest på den lange bane. Ind imellem svæver vi heldigvis også af sted på små skyer og nyder det gode liv. Billederne med paraplyerne er fra Nykøbings gader. Det er da et festligt syn, hvis man altså spørger mig.  P1130693













Alt det jeg skrev om i sidste indlæg fylder stadig en stor del.

JonesMit knoglebrud (brud i 5. metatars, også kaldet en Jones-fraktur) er efter et halvt år, overhovedet ikke begyndt at gro sammen endnu. Foden er stadig hævet, og som det fremgår af billedet er knoglen skredet ud.

Man kan operere ved at mejsle og prøve at få knoglen passet til og derefter sat sammen med skruer, men det giver sjældent noget godt resultat. Tværtimod. Konklusionen er, at jeg skal leve med det og de smerter der nu er forbundet med sådan et brud. Ligesom jeg må tage de forbehold, der nu skal tages, for ikke at knoglen brækker helt af. Ret så irriterende, men jeg overlever.

Arbejdet kom til at fylde alt, alt for meget. Det var ikke sundt. Jeg kunne mærke, der skulle ske noget, hvis jeg ikke skulle gå ned med flaget. Jeg beklagede min nød til begge chefer og bad om hjælp. På min nye arbejdsplads fik jeg det prompte, og det gav luft. Nu kan jeg endelig begynde at skimte et lys i tunellen, selvom jeg langt fra er nået til dørs endnu.P1130696












På den anden arbejdsplads, sagde jeg samtidig til chefen, at jeg nødig vil grave min egen grav, men at jeg har alt for meget at se til, når jeg er alene om det hele. Det sidste års tid, godt og vel, er der bare lagt flere og flere arbejdsopgaver på mine skuldre. Det er umuligt for mig at følge med mere. Jeg er konstant bagud. Som forventet, var også denne chef forstående. Han var godt klar over at mine arbejdsopgaver var vokset pænt. Vi aftalte, at der skal findes en løsning senest til årsskiftet, hvor det bliver aldeles umuligt for at nå at samle op på alt det der skal nås de næste mange måneder. Nu har jeg i 29 år passet alt selv, og bare fået flere og flere timer, når der kom flere arbejdsopgaver, men jeg er nået dertil hvor jeg ikke ønsker at arbejde flere timer. Jeg har rigeligt med arbejde.

Jeg halter konstant bagud, ikke bare på jobbet, men også herhjemme. I år har jeg slet ikke fået sat have og drivhus til med urtesager og planter i samme omfang som jeg plejer. Et par af havens bedkasser står stadig delvis tomme. Der er også plads til flere planter i drivhuset, for slet ikke at tale om de krukker i haven, som jeg plejer at plante til med blomster. De står dags dato stadig gabende tomme.Store træer må også bøje sig











Den 29. januar blev jeg faster til lille Emilie. Fødslen tog næsten en døgn, så det var trættende for både mor, far og barn. Men den seje mor insisterede på at føde normalt og ikke ved kejsersnit. Skæbnen ville at Emilie efter et par måneder, blev alvorlig syg, (virus kaldte de det) Hun og forældrene blev indlagt i isolation den 10. april. Forældrene var selvfølgelig sønderknuste. og havde brug for nogen at tale med. Min stærke svigerinde ringede grædende og sagde, at de ikke mere kunne kende deres lille pige, der lå med alverdens udstyr. Mark vil gerne have du kommer en tur så han har nogen at snakke med, og jeg har også brug for en at tale med. Jeg smed selvfølgelig hvad jeg havde i hænderne og kørte af sted. Jeg ankom og vi tudede alle tre. Det var virkelig alvorligt, havde de fået oplyst. Det lille væsen havde tabt sig mere end 1,5 kg og var kun skind og ben, ligbleg afkræftet og helt slatten. Det endte med de blev overført til Rigshospitalet, som fik styr på alle tal, og de blev udskrevet igen efter godt en uge. P1130579













Selvom jeg bestemt synes, (især) jeg er spændt hårdt for, så prøver vi at få plads til lidt af alt det, vi plejer at kaste os ud i. Lidt frivilligt hjælpearbejde med rydning af Skansen. Et kæmpe projekt, som bliver helt fantastisk, når det er helt færdigt. Det er dog især Allan der har brugt timer på dette projekt.

Vi har været i Falkonersalen og se musicalen Saturday Night Fever. Vi har været på weekendophold og “fejret” vores 40 års bryllupsdag. Det er åbenbart et festens år, så vi har allerede været til flere fester, og det fortsætter. Nogle fester møder vi bare op og nyder. Andre kræver lidt arbejde forud i form af indkøb, arrangering, borddækning, madlavning, sangskrivning, sangskjulere og hvad der ellers hører sig til.

P1130434








Jeg har strikket, syet bagt og syltet og alt muligt andet, som jeg plejer. Der har bare været knapt så mange timer at fordele det hele på, så der må skæres både her og der, og sådan må det fortsætte lidt endnu.

P1130653













Mor fik den 80 års fødselsdag, hun havde ønsket sig. Vi var 30 personer under samme tag i et kæmpe sommerhus “Thalia” på Marielyst. Fire generationer i fire døgn, har hørt musik, sunget, leget, spillet bold, morgenbadet i Østersøen, gået ture, cyklet, hyggesnakket, badet i poolen. Vi har haft fællesspisning. Kort sagt, masser af liv døgnet rundt. Det hele kulminerede med et brag af en fest, med taler, leg, sang og musik hvor yderligere 4 gæster ankom. Vejret var helt fantastisk alle fire dage.

Thalia
















Allan har nu meldt sig til endnu et ekstra frivilligt arbejde, hvor han kommer ud og taler med andre mennesker. Det er ikke noget fast, men man ringer, når der er et behov. Der er noget mere gang i denne beskæftigelse end i Ældresagen. Det sker han må sige nej. Vi har jo også vores eget at passe. Også større projekter, der skal klares her og der.

Allan er, som nogen af jer ved, testperson hos GN-Resound. Han har dog måttet holde en pause, da han, som mange af jer også ved, er blevet opereret i begge ører med et rigtigt godt resultat. Det er vi slet ikke i tvivl om. Det blev yderligere bekræftet, da GN kaldte Allan til Ballerup for atter at teste nogle nye høreapparater. Allan mindede dem om at de skulle tage en ny høreprøve først. Resultatet blev at de måtte sende Allan hjem igen uden at bruge ham. Han hørte alt for godt til test af de pågældende apparater. Der er en lille chance for at han måske kan benytte de små usynlige apparater og undgå de store propper han har i ørerne. GN ved nu at det er helt andre apparater Allan fremover skal teste. P1130496













Mads blev opereret i foden for 2. gang her i mandags. De har fjernet en stor aflang et-eller-andet, som ikke skulle være der. Hvad det er, kan og vil de ikke udtale sig om før det er blevet undersøgt. Nu håber vi bare det hjælper denne gang, så han kan komme videre med sit liv.

På søndag skal lille Emilie døbes. Jeg har lovet at lave noget af maden til de 50 gæster, så jeg ved godt hvad min lørdag skal bruges til.

Her i juli måned har jeg sat mig på en uges ferie til mig. Det bliver godt. Jeg har nemlig ikke haft en uges sammenhængende ferie siden september 2016, hvor vi var på ferie i Kroatien.Denne gang rejser vi til Island og det glæder vi os meget til.

Det var et lille livstegn fra mig, der ellers er holdt op med at blogge :-)

.

søndag den 26. marts 2017

Det skrøbelige liv

Livet bliver ikke altid som man ønsker det, og det er da helt utroligt, hvad man kan få ganske gratis, uden at have det mindste ønske om det. Krk vandfaldene i Kroatien





















Da jeg stoppede med at blogge for godt et halvt år siden. Der er sket meget i mit liv, at jeg gerne vil dele noget af det med jer, hvis nogen derude stadig skulle have mig på læselisten. Jeg havde forestillet mig at fortsætte med at læse blogge, men der er andet der har spærret ben, så jeg opgav at følge med. Det er meget minimalt hvad jeg har læst, og kommentarer kan vist tælles på en hånd.P1120561





















Nu skal det ikke være elendighed alt sammen, for det er det trods alt heldigvis ikke. Vi startede med en dejlig ferie til Kroatien og Bosnien. De to lande står i en vældig kontrast. Alt det ville jeg meget gerne have fortalt om. I stedet viser jeg lidt billeder. Som sædvanlig blev det en dejlig ferie med mange gode og sjove oplevelser, selvom Allan tog af sted med et optapet knæ, og helst slet ikke måtte gå. Vi holdt ferie, som vi plejer, med de hensyn, der nu var nødvendige at tage. Benet tog heldigvis ingen yderligere skade, og vi fik ingen møgfald, og jeg fik mig en hel del trappe-motions-ture alene.
P1120579 P1120516

Allerede inden jeg stoppede med at blogge, var der fyldt rigeligt nyt på mit liv. Alle har har nok læst om de ressourcer, jeg har brugt på mor, og de hørte jo ikke op. Hun er heldigvis nået et godt stykke længere, men har stadig hjemmehjælp to gange daglig, og vi børn yder stadig en masse assistance, lige som andre hun kender også gør, så hun har et så normalt liv som muligt. 
P1120571 P1120555

Hvad jeg aldrig har fortalt er, at Mads allerede på det tidspunkt gik sygemeldt (fod) og havde gjort i et halvt år og yderlige har kæmpet kampe siden sep. 2015. Alle der bare kender lidt til det cirkus med at rende til diverse læger og hospitaler i hele landet, samt at møde pengekasser der smækker i, ved hvor meget tid og mange kræfter det tager. Først jobbet, så fagforeningen, derefter dagpengesystemet, selvom ingen specialister og læger i DK, som han/vi har været i kontakt med kunne hjælpe ham. Han var ved at gå ud af sit gode skind p.g.a. af smerter. Han kunne ikke gå eller stå, og af og til slet ikke have fodtøj på. Godt han har en god fagforening, som har taget over, da sygedagpengene stoppede før jul. Han har lige vundet sagen, og fået udbetalt sygeløn for 3 mdr.
Lige før jul blev han opereret på Hamlet, men det hjalp ikke det fjerneste. De har opereret for noget, der ikke har med sagen at gøre, siger en anden klog specialist. Man kan vel kalde det en fejloperation. Nu er det hele startet forfra.
P1120547 P1120576
Jeg har ikke fortrudt, jeg sagde ja til et nyt job, og sagde det gode og velkendte op, men det er en noget større mundfuld end jeg, eller nogen som helst andre kunne have forudset. Jeg havde forventet at jeg kunne få lidt færre timer efter 3-4 måneders ansættelse, men det har noget længere udsigter. Det bliver ikke på denne side af sommeren.

P1120668





















Allerede på det tidspunkt, hvor jeg sagde ja til det nye job, var jeg klar over, at min anden arbejdsplads, den derude på landet, var i gang med en omfattende udvidelse af bedriften. Mere nøjagtigt en forøgelse på 2/3 dele. Det betød også mere arbejde til mig. Vi er nu godt i gang og det meste er kommet på plads. Maskinparken er udvidet, og vi har ansat en enkelt medarbejder mere i marken, men det er alt. 
P1120546 P1120541

Oven i alt dette, var jeg så uheldig at falde juleaften, eller rettere, jeg tog en ordentlig flyvetur hen ad fortovet. Jeg rejste mig og fortsatte mit renderi nogle gange frem og tilbage mellem hus og bil. Jeg var forslået fra top til tå, og det jeg endelig satte mig ned gjorde det afsindigt ondt, selv med is og alle foranstaltninger, mens de andre dansede omkring juletræet. Næste morgen kørte vi til lægevagten. Allan kørte mig i kørestol, fordi det nu var umuligt for mig at gå. Jeg bad om krykker, men svaret var, at jeg skulle på det ben, så det ikke blev stift. Dog skulle jeg ikke gå på det, det første døgn. Jeg havde ikke fri mellem jul og nytår, men er så privilegeret at være gift med en folkepensionist, ellers ville jeg have haft min første sygedag i 28 år.page




























Da jeg aldrig i mit liv har forstuvet noget, eller på anden vis, personligt, har været i kontakt med skadestuen, aner jeg ikke hvor ondt sådan noget skal gøre. Alle siger bare at det gør ondt, og det vil det gøre længe. Det gjorde det sandelig også, må jeg sige, så jeg beklagede min nød til min mirakelmand. Udover at han bestemt mente at jeg gik rundt på en brækket knogle, fandt han også et ribben på afveje. Ribbenet klarede han prompte. Han spurgte om det var i orden, at han tog et billede af foden. Ja, da. To kompetente personer kiggede på billedet og de var ikke i tvivl. Der var et brud og vi kan konstatere at du i hvert fald ikke er pibet. Billedet blev sendt videre til deres samarbejdspartner på Odense universitetshospital. Her var man af samme mening meddelte min mirakelmand ved en opringning til mig. Han ville trykke på de knapper, han havde mulighed for, og så fortalte han mig ellers hvad jeg selv skulle gå i gang med. Derfra gik det lynhurtigt, men der var der også gået otte uger efter styrtet  Den læge der nu tilså mig, var fortørnet over den behandling jeg havde fået. Det er slet ikke godt nok. Både han og sygeplejersken anbefalede at jeg sendte en UTH. (Utilsigtet hændelse.) Det gjorde jeg allerede den følgende weekend. Jeg modtog flere opringninger, sidst af en oversygeplejerske, som mente jeg skulle gå et tak videre og sende en klage til STPS (Styrelsen for patientsikkerhed) men jeg skulle være forberedt på, at det var rigtigt mange papirer og en lang proces. Da jeg gik i gang med den proces, var jeg lige ved at opgive, men jeg holdt ud.
Sagen er, at de ikke ville røntgenfotografere min fod, men kun hånden, heller ikke selvom jeg bad om det. Der, 8 uger efter styrtet, var bruddet slet ikke begyndt at hele op endnu, og foden var stadig hævet, og derfra skal jeg regne med der går endnu 3-4 måneder før hævelsen forsvinder helt og jeg måske kan gå normalt. Det har givet mig mange gener andre steder i kroppen, fordi man jo kompenserer både bevidst og ubevidst. Sagen er i gang, og det skal jeg nok få meget sjov ud af, for foreløbig har det vist sig at Sundhed.dk, samt sygehusets journaler og det virkelig liv er 3 meget vidt forskellige historier.
P1120530




















Allan blev opereret i det andet øre i november måned, med et rigtigt godt resultat. Han kan nu høre nogle lyde helt uden høreapparat. Hørelsen med høreapparat er blevet markant bedre. Desværre er der også haglet noget ned over Allan. Det er jo hvad man kan forvente, når man nærmer sig de 70. Han har for lav puls, og har derfor gået med et måleapparat herhjemme nogle døgn. Han har noget hjerteflimmer, som han nu går til kontrol for.
P1120514





















Det var lidt billedspam, og lidt om det vi trækkes med i det daglige, men nu har jeg skrevet rigeligt om det. Heldigvis fylder vi også livet med mange gode ting. En af de kommende er, at mor snart runder 80 år. I den forbindelse har hun inviteret alle børn med ægtefæller og efterkommere i sommerhus 4 døgn. Det bliver en udfordring. Vi bliver 34 personer i alderen 0 - 80 år, der mere eller mindre skal bo og leve under samme tag alle dage. Mor glæder sig, og har derudover kun et ønske, at vejret er godt, men mener næsten ikke det kan blive andet. 

Vi er også ved at planlægge lidt sommerferie. Den skal (forhåbentlig) denne gang gå til Island, hvor vi som altid skal ud og opleve helt på egen hånd. Vi venter spændt på at North Travel, som også arrangerede overnatning og billeje, da vi var på Færøerne, finder nogle ledige hotelværelser til os. Det er nemlig det der er udfordringen, da alt er ved at være booket for sommeren, og vi har jo allerede afsat en bestemt uge.  P1120510





















Dette var bare et enkelt indlæg, og I skal ikke forvente der kommer flere. I hvert fald ikke foreløbig. Hvad fremtiden bringer vides ikke.

Håber I alle har det godt derude. Nogle har jeg jo kontakt med i det virkelige liv, andre ser jeg af og til et livstegn fra, når jeg bevæger mig ind på Facebook.