lørdag den 1. marts 2014

Heldet følger en vis slags mennesker

De sidste par måneder har jeg brugt en del energi på at søge job. Uopfordrede, vel at mærke, fordi der ikke er andet er søge. Skal ret være ret, så har der været to opslåede stillinger, som jeg selvfølgelig også har søgt. Jeg nåede til samtale det ene sted, og fik afslag på det andet fredag i sidste uge.P1140842
Da jeg ikke gad det cirkus jeg havnede i 2 mdr. sidste år, har jeg ikke meldt mig delvis ledig. Jeg har altså selv betalt hver eneste af mine ufrivillige fridage, som der bare blev flere og flere af de sidste 3-4 måneder. Ingen skal tvinge mig til at opsige et arbejde, jeg er rigtig glad for, for at blive arbejdsløs på fuld tid. Der er alligevel ingen hjælp at hente i systemet. Kun en kosten rundt i manegen til ligegyldige og tidsspildende opgaver, hvor jeg alligevel faldt uden for alle rammer og ikke havde adgang til noget, bortset fra jeg havde mødepligt. Jeg kunne altså ligeså godt køre løbet helt selv, og sætte alle kræfter ind på jobsøgning uden at skulle kontrolleres og aflægge ugentlig rapport. Jeg er, og har altid været, interesseret i at finde arbejde jeg kan bestride, men der må også gerne være en smule udfordring, så hjernecellerne ikke går helt i stå. Jeg har kun søgt deltidsjob, der kan passe med det arbejde jeg allerede har, og job jeg virkelig kunne tænke mig. Så længe jeg selv betaler hele gildet, har jeg lov at være kræsen og fordringsfuld. Jeg har oprettet mig i diverse jobdatabaser og brugt mit netværk. Jeg har brugt utallige timer på ‘bare' at finde nogen, som jeg kunne sende uopfordrende ansøgninger til, i håbet om at der var bid et eller andet sted derude. 
IMG_4693 Sjagger
Onsdag den 19. februar røg denne mail afsted, sammen med mine anbefalinger og mit CV.
Jeg har altid haft to job, og har sidste arbejdsdag i virksomhed nr. 2 nu fredag den 21. februar. Heldigvis har jeg stadig mit arbejde på ………………… som jeg passer på 25. år, 3 dage om ugen.
Jeg er altså på jagt efter et kontorjob, der svarer til ca. 2 arbejdsdage om ugen, og håber I kan tilbyde mig noget.
Vedlagt fremsendes udtalelser fra nuværende arbejdsplads, samt fra de to sidste jeg har haft.
Jeg skriver gerne en rigtig ansøgning og uddyber nærmere, hvis det ønskes.
IMG_4695Fredag den 21. februar dukkede der en mail op. Jeg var velkommen til en uformel snak, men skulle lige ringe først, men de turde slet ikke lovet mig noget. Mandag morgen ringede jeg straks og aftalen blev at jeg skulle komme fredag morgen i går til en tår kaffe og en snak. Der havde slet ikke været tale om flere ansættelser, men mine papirer talte til dem. Inden jeg gik derfra, var jeg ansat og skal starte på tirsdag. Jeg havde selvfølgelig håbet og ønsket, at dette ville ske, men turde slet ikke regne med det. Et spændende og meget alsidigt job, venter mig. Jeg skal arbejde med ting, der sidder på rygraden, men jeg skal også kastes ud i rigtig mange helt nye ting. Noget jeg end aldrig har hørt om før. Min nye chef sagde hun rigtigt godt kunne lide min fremgangsmåde, og var vældig glad for at jeg havde tænkt på dem og takkede flere gange, hvortil jeg sagde, at jeg bestemt også var glad for jeg fandt dem, og at det var mig, der takkede. Jeg, der ikke har haft en ‘rigtig’ arbejdskollega, de arbejder udenfor huset eller langt fra det rum, jeg sidder i, de sidste 25 år, får nu hele 5 af slagsen. Det bliver også noget helt nyt.

30 kommentarer:

  1. Hvor er det godt... dejligt at læse at sådanne ansøgninger faktisk kan give resultat, for hvor må det være dræbende at sidde og sende uopfordrede afsted velvidende at det formodentlig ikke rigtig giver noget brugbar respons.

    Det bliver en omvæltning men den er jeg sikker på at du tager i helt fin stil... og kolleger - de er som børn.. ofte en guds gave og ind i mellem ren forbandelse.. men sjældent kedeligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det bliver en helt anden omvæltning end den jeg startede på for et år siden. Her starter jeg i en struktureret virksomhed, og skal ikke skabe den selv.
      Jeg har det vældig fint med selv at styre, men kan også sagtens samarbejde. Bedst er det selvfølgelig hvis kemien er der, og det er jeg overbevist om den er. Jeg tror det bliver både hårdt, sjovt og hyggeligt på en og samme tid.

      Slet
  2. Hvor er det dejligt Pia, din ihærdige indsats har igen hjulpet dig igennem og båret frugt.
    Tillykke med dit nye job, og tillykke til din nye arbejdsgiver med at de fik dig ind i folden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Inge :-) med fare for at lyde højrøvet, så har jeg hørt ordene før af min nuværende og tidligere arbejdsgiver. Jeg håber de har ret :-)

      Slet
  3. Fantastisk dejlig læsning, når man har fulgt din gøre og laden en tid efterhånden. Tillykke med jobbet. Det jeg særligt godt kan lide at læse er om den måde du griber sagen an på. Den tid du skulle have brugt i jobcenterregi har du selv brugt og med godt resultat. Mon ikke flere kunne have glæde af at benytte din fremgangsmåde. Det illustrerer også at jobsøgning er et fuldtidsjob - eller som i dit tilfælde et ½tids. Hvis du havde gjort mindre er det ikke sikkert du kunne have skrevet dette dejlige indlæg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Jørgen :-) det var også sådan jeg selv så på det, og de sidste 2 måneder har vi fået tømt godt ud i fryseren, hvor vi har levet helt 'gratis' men godt, og begge dele er slet ikke så ringe heller :-)
      Hvis det var lykkedes mig at få dette job alligevel, havde jeg bare været dobbelt heldig, for det er stadig ikke nemt at komme ind nogen steder.

      Slet
  4. Tillykke Pia, hvor lyder det godt!!!
    Pøj pøj med det nye job :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, skal du have. Tak, tak :-)

      Slet
  5. Heldet følger de ihærdige :-) Stort til lykke med dit nye job. Dejligt at alt det du har gjort for at få et job har båret frugt. Lykke til med det nye i dit liv: kolleger tæt på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eller de dumme, de tapre... man kan næsten selv vælge hvor man vil passe ind :-)
      Tak skal du have. Jeg er også vældig glad for hele pakken :-)

      Slet
  6. tillykke med jobbet Pia - det har du fortjent.
    Det er dejligt at høre, at det kan lade sig gøre at finde et job på den måde, men hvor er det sørgerligt, at "systemet" er indrettet som det, så man som dig føler, at man ikke får andet end besvær ud af det.
    Nu er du fri for at tænke mere på jobsøgning - det er bare skønt for dig.

    Hvor dejligt, at Mads fik sin bil igen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Stadighed må belønnes før eller siden. Livet er ind imellem ret besværligt, og man må vælge sine kampe med omhu. Det er rigtigt dejligt ikke at skulle bruge krudt på jobsøgning mere. Jeg har stornydt det hele dagen.
      Det var rigtigt dejligt :-)

      Slet
  7. Et stort tillykke - det er virkelig dejligt at læse, at det betaler sig at være stædig og ikke miste modet! Jeg håber, at du bliver glad for det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-) Stædighed, positiv og realistisk tankegang er ikke at foragte. Med de i forening kommer man langt. Jeg er slet ikke i tvivl om at det er endnu et drømmejob og en meget sød chef :-)

      Slet
  8. Tillykke Pia, det er virkelig sejt af dig. Håber du bliver glad for dine nye kolleger.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Helle. Jeg er allerede rigtig glad for dem, de virker så søde og ligetil allesammen.

      Slet
  9. Dejligt Pia, tillykke med jobbet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er det nemlig. Tak :-)

      Slet
  10. Du er sgu noget for sig selv, Pia :-) - men hvis det er at være tosset, så er det godt at være lidt tosset en gang imellem.
    Et stort tillykke til dig - jeg er virkelig glad på dine vegne over, at det er lykkedes for dig uden at blive tvunget til at sige et godt job op.
    Hvad er det også, man siger: at 80 % af jobmarkedet aldrig når at blive til en stillingsannonce?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved det ;-) Jeg vil også meget hellere være en original end en kopi :-)
      Tak Ellen. Jeg vil meget gerne selv bestemme, hvornår det er tid at søge nye græsgange.
      Der er noget om snakken, selvom de skal annoncere. M. har lige skiftet arbejde. Han søgte uopfordret i sensommeren, men der var der ikke brug for en mand mere. Så så jeg de søgte en mand, og han ringede straks. De havde ikke glemt ham, men de skulle slå stillingen op og fik nogle til samtale også. M, og han fik jobbet :-)

      Slet
  11. Kære Pia

    Hjerteligt tillykke, det er simpelthen godt gået! Din store ihærdighed har endnu engang båret frugt. Det er rigtig svært at finde et job, og det er sikkert dobbelt så svært at finde et deltidsjob, som kan passe ind med det bestående job.

    Kh. Hanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Hanne. Nej det er ikke nemt. Jeg tror såmænd det er ligeså svært at finde fuldtidsjob. Job hænger simpelthen ikke på træerne.

      Slet
  12. Hej Pia.
    Stort tillykke med jobbet; hvor er det bare SÅ fedt for dig ;)
    Jeg kan virkelig godt forstå, at du har valgt at køre løbet selv; jeg kender jo selv det skøre system, hvor man skal kontrolleres i hoved og r.. - og til ingen verdens nytte... Det er mig ubegribeligt, at systemet er så snævert, at der ikke er plads til individuelle hensyn; der er bare ingen menneskelighed nogen steder længere.
    Så er det jo ekstra lækkert at være så heldig som dig; jag kan bestemt godt forstå, du er glad. Held og lykke med det ;)
    Den sidste tid har jeg være noget fraværende, så der er ikke rigtig blevet blogget. Blæksprutten er dødsdømt, men jeg kører videre med http://hedeheksen.blogspot.dk/, og jeg håber du kigger forbi.

    Kh Britta

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have. Det er SÅ dejligt :-)
      Det gør du jo desværre, det er hårde kampe der skal kæmpes.
      Det ved jeg også, jeg følger jo med hos dig, og googlede hedeheksen før du linkede til den, så jeg er (næsten) helt opdateret. Ved godt der ligger en ulæst post i min reader. Jeg har lige haft andre ting at passe.

      Slet
  13. Hvor er det dejligt at høre. Jeg håber, at du kommer til at befinde dig rigtig godt. Tillykke med det.
    ja - jeg er også vokset op med talemåden, om at heldet følger de tossede. Så kan du måske glæde dig over at være undtagelsen, der bekræfter regelen. For du er da ikke tosset - vel?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ved jeg gør. Det mærkede jeg allerede i fredags under jobsamtalen og det er blevet bekræftet i dag.
      Jeg kan både være kunstig og tosset, og er fuldstændig ligeglad med, at jeg ikke er som alle de andre. Jeg vil gerne have lov til at være mig selv :-)

      Slet
  14. Jeg fik læst det - det var anstrengelsen værd (jeg har mange ting igang og måtte springe frem og tilbage). Det var interessant - jeg synes du har været utrolig dygtig.

    Og iøvrigt ville jeg heller ikke have benyttet "Jobservice" eller "jobcenter" hvis ikke jeg havde været nødt til det dengang - det er meget unyttigt og somme tider undergravende for selvtilliden. Men jeg klarede mig heldigvis alligevel, værre var det heller ikke. Undervej fik jeg trøste et par andre ansøgere (men jeg kunne godt selv have brugt noget trøst en gang eller to!)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved du har travlt :-)
      Dygtighed alene gør det ikke, her følger en stor portion held med.
      De to dage om ugen i to måneder sidste år, er alt hvad jeg har fået ud af mit A-kassekontinget hele mit liv. Egentlig er det jo dumt ikke at bruge systemet, når man har krav på det, eller også fravælge den forsikring det er, men jeg kan godt lide at have dette sikkerhedsnet, så må jeg jo betale det det koster. Man ved jo aldrig hvornår der ikke er anden indkomst, for her er kontanthjælp ikke en mulighed. Vi alle betaler jo også mange andre forsikringer, som vi ikke håber vi får brug for.
      Godt du klarede det både økonomisk og uden trøstende ord.

      Slet
  15. Her kommer også lige et tillykke fra mig - det rører mig dybt, når jeg læser dine (og andres) beretninger om, hvordan systemet mest opfattes som en mOdarbejder og ikke en mEdarbejder. Jeg har altid troet på, at der var et system til alle, og har heldigvis aldrig rigtig haft brug for hverken hospital eller jobcenter eller noget andet (ud over barsel fx), men efterhånden er jeg lidt nervøs for, om systemet vil være der for mig, hvis jeg en dag skulle komme ud for noget.
    Nå men under alle omstændigheder, så håber jeg, dit nye job flasker sig (jeg kunne jeg læse, at det startede meget godt).

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-) Der var også engang jeg troede på systemet, men det er desværre mange år siden at jeg måtte ændre min opfattelse i den retning. Familie, venner og vi selv (Allan) har været hevet igennem flere systemer. Man skal være stærk, for ikke at knække. Jeg forstår godt de der opgiver at kæmpe, det kræver utrolige ressourcer. De historier jeg har skrevet om på bloggen, hører absolut ikke til de værste af slagsen. Sidste år stiftede jeg for første gang selv bekendskab med et af systemerne.
      Det startede rigtigt fint, og det er fortsat i samme stil. Det er en god arbejdsplads og et godt og interessant arbejde. Jeg føler mig som et priviligeret menneske.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)