lørdag den 17. februar 2018

Et lille pip kan føre til meget eller gøre en stor forskel

Når man er altfavnende, og har mange interesser, må nogle af dem af og til hvile, for at give plads til andre. Nye som gamle, som jeg også skriver øverst på mit blog, og under afsnittet ‘Om mig’ 
Interesser mangler jeg ikke, men tiden til de forskellige ting bliver så derefter. Det passer mig ganske glimrende. Sådan trives jeg bedst. Hellere lidt af alt, end meget af lidt i alt for lang tid.
P1080984
Det er ca. 1½ år siden, jeg meldte ud, at jeg lukkede min blog. Den blev dog efter et års tid atter åbnet, (dog på lidt lavere blus) da jeg fik lidt luft i mit liv igen. Nogle interesser er bare sværere at slippe end andre.
Sidste år startede jeg igen på at skrive den gode gammeldags dagbog i papirform. I mange år har jeg ellers skrevet dagbog på pc’en, men da pc’en ikke bliver tændt hver dag, som den gjorde for et par år siden, fungerer den model ikke. Faktisk kan der godt gå et par uger før den bliver tændt. Jeg har jo min iPad. Den gammeldags dagbog ligger altid klar til at grifle lidt, eller til tider ret meget, ned i om dagens små og store hændelser. For selvom bloggen også er en slags dagbog, så er det trods alt ikke alt, der kommer frem her. Den sidste tid har der været rigtigt meget at skrive om både sjovt, godt og skidt. P1150048a

Der er masser af sociale medier, man kan bruge sin tid på. Jeg har da også profiler flere steder. LinkedIn, var nærmest et krav, for 5 år siden. Det betyder ikke at jeg færdes der. Slet ikke, men jeg får af og til henvendelser fra firmaer, der gerne vil have, jeg kontakter dem, da de måske godt kunne bruge sådan en som mig. Første gang svarede jeg pænt, nej tak, men jeg må tilstå at jeg ikke reagerer på det mere. Jeg nøjes med at varme mig ved, at jeg stadig kan være attraktiv på arbejdsmarkedet, udover der hvor jeg er ansat.
 
Jeg har også en profil på Facebook, men der går uger mellem at jeg kommer der, og når jeg viser mig der, synes jeg der er flere reklamer end der er opdateringer fra venner. Så selvom jeg har internet på mobilen, så har jeg altid haft den aftale med mig selv, at jeg er logget af, og altså er nødt til at taste brugernavn og kode, hvis jeg vil på FB. Det besværliggør at man lige kan tage et kig, og det valg har jeg gjort meget bevidst. 

I 2016 oprettede jeg en profil på Instagram, og lagde et enkelt billede op, for at prøve at se hvad det var for noget. Det var lige som det, indtil 2017. Mine opslag er, indtil videre, til at overskue. Jeg viser mig dog der af og til, men det er ikke noget jeg beskæftiger mig med dagligt, og jeg bruger ikke meget tid på det. Når alt kommer til alt, så er det stadig blogplatformen, jeg bruger mest tid på. Direkte eller indirekte. Jeg har efterhånden ikke tal på de henvendelser, jeg gennem årene, har fået fra, ikke bare private personer i Danmark og de nordiske lande, men også mange journalister. Det er da sjovt at min lille blog, kan være leveringsdygtig i historier til både tv og fagblade i Danmark og Norge. Det sidste var et indslag i dansk tv om vinterkrigen her på Lolland. Jeg endte dog med at give bolden videre, til andre, som jeg vidste kendte nogen, der havde mere spændende historier at fortælle end jeg selv havde.
Forleden fik jeg en mail fra en brillesamler, som håbede jeg tog ham seriøs. Han var nået frem til min blog ad en omvej. Jeg havde, for flere år siden, skrevet en kommentar om briller, hos en anden blogger. Jeg var den eneste han kunne finde kontaktoplysninger på, skrev han. Det viser bare lidt om, hvad en kommentar til et indlæg, hos en anden blogger, kan føre til, samt vigtigheden af, at vi som bloggere også svarer på gamle indlæg, hvor der kan dukke interessante ting op. Han ville gerne købe nogle helt bestemte briller, men desværre kunne jeg ikke hjælpe ham, da alle gamle briller bliver afleveret løbende, efterhånden som vi må have nye.
Jeg prioriter min hverdagsaftener og weekender med meget andet. Jeg vil, så vidt det er muligt, gerne ud at gå en tur hver dag. Det har jeg virkelig savnet i al den tid, hvor jeg gik med en brækket knogle og samtidig havde alt, alt for meget arbejde at se til. Siden december måned, har jeg som minimum gået 3-10 km mindst 3 gange ugentligt og ofte 5 gange, som jeg også gjorde før jeg fik nyt job og før det famøse fald juleaften.
P1150044 P1150049

Mads har i denne weekend fejret sin 40 års fødselsdag. Jeg havde selvfølgelig lovet at give et nap med forskellige ting til de 40 gæster han havde inviteret. Ugen op til ville skæbnen at Mads og Allan blev ramt af influenza og den ene har været mere ‘død’ end den anden, og jeg nævner ikke et spor om alder. Jeg selv er og har heller ikke været helt frisk. For første gang i mange, mange år er jeg blevet ramt af sygdom, men har dog passet job og ting ved siden af,  Mor har jeg også taget mig af, sammen med mine søskende, som også ligger eller har ligget med den omtalte virus. Nogle af den endda flere gange. De første lagede ud i december.  Var der noget jeg absolut ikke havde lyst til, så var det at stå ud af min seng kl. 3 om natten, for at få lægevagten til at komme på sygebesøg. Næste aften var det Mark, der måtte køre til lægevagten med hende. Hun er bevilliget hjemmehjælp tre gange dagligt weekenden over. Mads måtte til læge på sin fødselsdag, hvor han fik penicillin for kold lungebetændelse. Allan måtte afsted samme dag. Han fik dog kun hostesaft. Mig, tja, jeg har holdt den gående hele ugen på pernodil. Det er ikke lysten der har drevet hverken sneskovling eller alt det andet jeg havde lovet at tage mig af. Samt det der nu en gang er nødvendigt og normalt ellers ikke håndterer under mig. Jeg forlod festlighederne ved midnatstid i går, men det var jeg ikke ene om. Som altid er der skare af ‘de unge’ som fortsætter til den lyse morgen. Hvor længe de har holdt ud, ved jeg ikke i skrivende stund. P1150031

Mit liv er stadig lige så alsidigt, som det altid har været. Det er der ikke lavet om på, og det bliver der heller ikke, så længe jeg har min fulde førlighed, og kan hvad jeg vil. Jeg har blandt andet hygget mig med at skære, klippe og klistre lidt.  P1150034

Selvom søvn ikke er det jeg har fået mest af den sidste uge, så var jeg alligevel færdig med at sove allerede klokken 5 i morges. Når ikke det kan være anderledes, så kunne jeg lige så godt stå op og give et lidt længere pip fra mig her. Nu vil jeg pleje mig selv, og nyde der (forhåbentlig) ikke er de helt store pligter resten af weekenden.

lørdag den 3. februar 2018

Gran Canaria og anderledes færdselsregler!

Færdselsregler, i andre lande, sorter normalt ikke under mig, da Allan hellere end gerne vil være chauffør. Der er sket en hel del på færdselsområdet siden vi var der sidst i 1999, og det kan let blive et dyrt bekendtskab, hvis man ikke sætter sig ind i de love og regler, der findes på feriestedet. Da Allan til den tid fylder 70 år, er der også andet der skal undersøges. Vi har været på ferie andre steder, hvor vi har hørt fra medrejsende, at dåbsattesten alene sætter en stopper for bilkørsel.
Jeg havnede på Sørens blog. Søren driver også hjemmesiden Canariainfo. Maspalomas
Trafikreglerne på Gran Canaria er ikke, som vi kender det herhjemme eller andre steder i Europa. Der er en del forskellige ting, der er forbudt. Der bliver slået hårdt ned, og der skal betales kontant på stedet, ellers bliver man slæbt med. 

Nogle af reglerne vil vi aldrig komme til at forbryde os mod, da vi ikke opfører os sådan, men der er andre, hvor vi sagtens kunne ryge i fælden.Klitterne Maspalomas

Uanset hvad man synes om reglerne, så gør man klogt i at følge dem. Bødelisten ser sådan ud:
Ingen løse sandaler på chaufføren. (de skal sidde fast med hælrem)   80 Euro
Kørsel barfodet, eller med bar overkrop (det sidste gælder alle i bilen) 80 Euro
Hvis chaufføren drikker vand medens han kører ……………100 Euro
Hånd, albue eller hele armen ud af vinduet (dette gælder alle i bilen) 80 Euro
Kørsel med hætte eller hue, der dækker ørene (gælder alle i bilen)    80 Euro
Spise is eller andet mad under kørslen (gælder kun chauffører)   100 Euro
Har man ting liggende i bagruden, som kan dække for udsynet    200 Euro
Hvis du vasker din bil på offentlig vej…………. Pris op til  3000 Euro
Har forsædepassageren fødderne oppe i forruden, eller ud ad vinduet   100 Euro
Smider du et cigaretskod ud af vinduet (4 punkter, ikke til turister)         200 Euro (den forstår jeg så ikke helt, men vi smider intet ud ad vinduet)
Glemt kørekort (turen stopper, medmindre en anden lovligt kan fortsætte  10 Euro
Er der flere passagerer i bilen, end der er seler til skal nogen gå hjem     80 EuroPuerto Mogán

Det er de mest almindelige ting man bliver stoppet for, men så er der alle de andre, som at man ikke må svinge til venstre, eller på noget tidspunkt nå over de hvide striber, med mindre man skal uden om en cyklist, som man ikke må blive bagved. Afstanden til cyklisten skal være 1,5 meter. Man skal blinke til venstre, hvis man skal holde i kø eller stoppe ved et fodgængerfelt. Man må selvfølgelig ikke betjene telefon under kørslen, og heller ikke en gps. Det må chaufføren heller ikke gøre, så længe han sidder på chaufførsædet, selvom han holder ind til siden.
Hvert 10. år skal man have fornyet sit kørekort med en lægerklæring til den dag man fylder 55 år. Derefter hvert 5 år til man bliver 65-70, hvorefter det skal ske hvert år til man fylder 80. Der er mange flere regler, og du kan selv læse mere her. Det er en god side med mange tips om alt muligt. Den skal jeg have pløjet igennem. En god research er godt at have med sig. 

søndag den 28. januar 2018

En rigtig Tycho Brahes dag

Jeg havde byttet arbejdsdag, da den ene chef ønskede min tilstedeværelse på kontoret. Derfor skulle jeg arbejde i Nykøbing denne dag. Det var samme dag som en grisetransport væltede ved Korsør, og spærrede motorvejen fra klokken 7 til 14, så jeg tror, den chauffør er enig med mig. P1150008
Det er regnvejr. Det er der ikke så meget nyt i. Da jeg har gået den sædvanlige lille kilometer, og skal til at låse mig ind ad den første dør, kan nøglen overhovedet ikke dreje, hverken den ene eller den anden vej. Efter at have bakset noget med det, kanter jeg min taske gennem en afspærring, hvorefter jeg selv klatrer over samme afspærring, så jeg i det mindste er lidt i læ og tørvejr. Første procedure med nøglen i næste dør går fint. Koden bliver tastet og næste nøgle skal drejes. Det kan bare ikke lade sig gøre. Jeg ved, at alarmen nu vil gå i gang efter få sekunder, så jeg finder min mobil i tasken og ringer til Alarmcentralen, med den hyldende sirene i ørene, mens jeg taster mig frem efter de valg jeg får, indtil jeg når til: er alarmen gået i gang, så tryk 3!  Det gør jeg, for blot at få en besked om at linjen er optaget i øjeblikket. Endelig bliver det min tur. Alarmen bliver afblæst, efter jeg har oplyst alle nødvendige oplysninger.
Derefter ringer jeg til chefen. Jeg kan jo stadig ikke komme ind. Han forstår det ikke helt, selvom jeg prøver at forklare og svare på hans spørgsmål. Du har da fået en forkert nøgle med, siger han og kommer med et lille latterkluk, hvorefter han siger, at de godt nok har haft lidt problemer med, at døren binder de sidste par dage. Han giver mig et par fif, og jeg kommer ind og kan slå alarmen fra.
Det varer ikke længe, før jeg får en opringning fra håndværkeren på den anden arbejdsplads. (Normalt er der ingen, der ringer til min private mobil i arbejdstiden. Man kan heller ikke være sikker på jeg hører eller besvarer opkaldet) Kommer du ikke kommer på kontoret i dag, spørger han. Nej, jeg er først tilbage på mandag. På mandag, gentager han. Jamen, det er vigtigt, og du plejer da at være her i dag. Vi skal undersøge… så vi kan give dem svar. Det må altså vente, til jeg kommer på mandag.P1150024
Det var ikke meget, der bare kørte på skinner den dag. Jeg skulle blandt andet også lave en indberetning med digital signatur. Det krævede (åbenbart) først en opdatering af pc’en, som så også skulle genstartes. Da det var klaret, havde jeg ikke brugeradgang til den side jeg skulle ind på. Det betød at jeg først skulle på virk.dk for der at give mig selv tilladelse til at logge på. Først derefter kunne jeg oprette firmaet. Endelig inde, og klar til indberetning, men ak, det kunne jeg ikke finde ud af at udfylde på egen hånd. Igen måtte jeg have fat i en livline. Denne gang hos det firma, det handlede om. Det var en langsom og besværlig procedure, som jeg først blev færdig med dagen. Mærkeligt nok, føltes dagen alligevel slet ikke lang.Tiden fløj afsted.
Da jeg havde fri, ville jeg en tur i Jysk for at købe en fødselsdagsgave, vi skulle bruge i weekenden. Da jeg parkerer og når den dør, jeg plejer at gå ind ad, var der sat noget for døren. Nå, okay, så må jeg jo bare tage den anden dør. Da jeg når derom er den også spærret, og en lille seddel står på døren. Vi har lukket tre dage, fordi vi gør klar til at åbne en ny flot forretning. Det blev Allans opgave næste dag, at køre enten til Vordingborg eller Maribo, for at få fat i den gave.

lørdag den 20. januar 2018

De sunde og de gode valg i livet

Hvad der er sundt og godt, er der ikke nogen entydig facitliste på. Hvad der er godt for mig, er ikke nødvendigvis godt for dig, uanset om vi taler livsform eller kosten alene. Måske vil mange umiddelbart tænke, at sund kost er ens for alle, men sådan er det ikke. Det vi får tudet ørene fulde med er sundt, kan nogen, i værste fald, dø af at spise. Og selvom vi synes vi lever et godt liv, er det ikke nødvendigvis et sundt liv. P1140997
Jeg vil påstå, jeg lever et rimeligt sundt liv. Jeg lever i hvert fald et godt liv, og det vil jeg vove at påstå, jeg altid har gjort, når vi ser bort fra de ting, der bliver trukket ned over hovedet på en, men som man ikke selv har den store indflydelse på. De ting har der såmænd været nok af igennem årene. Så må der justeres, så vi kan få det bedste ud af det, vi er havnet i.
26055850På et enkelt område, synes Allan at mit liv er kedeligt, mens andre måske vil mene jeg er heldig. Jeg bryder mig nemlig ikke om søde sager. Der er f.eks. ikke meget chokolade, jeg sætter tænderne i, af den simple grund, at jeg ikke kan lide mørk eller fyldt chokolade, hverken med creme, spiritus, marcipan, kokos eller rosiner, for slet ikke at nævne smagen af pebermynte eller alt muligt andet. Flødeboller og isvafler kan heller ikke friste og tørrede frugter er for søde. Småkager rører jeg helst heller ikke. Er der glasur på kagen, bliver den pillet af, og sådan kunne jeg blive ved. Allan kan ikke forstå at jeg fornægter mig alle disse ting, for som han siger, ved du jo ikke om du dør i morgen. Nej, det ved jeg ikke, men så er jeg ikke gået glip af noget i den retning. Jeg gider ikke fylde mig med noget, jeg ikke bryder mig om. Det kan se nok så lækkert ud, og være nok så dyrt, men hver gang jeg har smagt en lille flig, bekræftes jeg gang på gang i, at det ikke er noget jeg bryder mig om. Anderledes ser det ud, hvis der er frugt, mad eller nødder i nærheden. Her er jeg altspisende, og kan sagtens spise usundt, og mere, end jeg har godt af.  
 
Siden juleaften 2016 har det skortet noget på det sunde liv, når vi taler motion. En ting var, at jeg dårligt kunne gå, men jeg fik også, pludselig midt i det hele, forbud mod at cykle. Da jeg i hverdagen sidder på min flade mellem 7 og 10 timer dagligt, uden mulighed for at gå mere en højst 10 skridt til kopimaskinen, er det vigtigt for mig at få rørt mig lidt, når jeg har fri, for sådan har jeg det nu en gang bedst.
I 2017 har mit liv bestemt ikke været normalt, hvad bevægelse angår. Den fod har spærret utroligt meget ben for mine udfoldelser. Siden november er det gået rimeligt godt med at gå. Jeg er så meget tilbage på sporet, og er usigelig taknemmelig over, at jeg igen kan bevæge mig rundt, de allerfleste steder med det rigtige fodtøj på.
P1150007 P1130499

Det sunde valg er også, at man ikke lader sig påvirke af at uret siger bip, når nu man ikke har mulighed for at gå nogen steder. Da jeg for nogle år siden købte uret, fordi mit ‘normale’ ur var gået i stykker, var det lidt svært at ignorere disse små bip-lyde, som kommer, når det er tid for bevægelse. Det eneste jeg kunne, og stadig kun kan, er at hæve skrivebordet og arbejde stående. Det får desværre bare ikke de røde streger til at forsvinde. Her måtte jeg, som så mange andre gange i livet, sige til mig selv, at jeg ikke skulle lade mig irritere af noget, jeg ikke havde mulighed for at ændre på. Det er fint med en lille reminder om, at det er tid at lette rumpen og gå en tur, hvis man altså har mulighed for det, men uanset hvor mange skridt man har gået, går der ikke lang tid, før uret bipper igen for at fortælle, at det er tid at komme i bevægelse. Det har jeg ingen problemer med at ignorere, men jeg kan også fristes til at give den en skalle mere. Når alt kommer til alt, så er det trods alt mig der bestemmer.

lørdag den 6. januar 2018

Fortiden, nutiden og fremtiden

Livet byder på op- og nedture. Man må acceptere det man ikke kan ændre på, og få det bedste ud af den man står i. De sidste par år har budt på meget, vi aldrig har ønsket os, men vi har nydt livet og taget os af skraldet, når det var nødvendigt. P1140952
Julen blev fyldt ud med en blanding af familie-kom-sammen, hygge, ordlege, mad, opvask og oprydning i lange baner, krydret med gåture og job. 
P1140992De nye år er allerede godt i gang, og kalenderen fyldes ganske langsomt op med små og store glæder.
Det samme gør haven. De første blomstrende erantis og vintergækker er spottet derude. Rabarberne og purløgene er også godt på vej.
I dag fik jeg pillet al julepynten ned, også fra juletræet. Nu har vi set længe nok på det. Faktisk meget længere end viplejer.
Da det var pillet ned, var det på tide at forkæle mig selv med en lang gåtur. Det blev til en gåtur på 10 km gennem Storskoven. Den var en våd og smattet tur, men en rigtig dejlig tur, hvor jeg kun mødte to mennesker på de to timer. En hundelufter og en brændesanker.
Skoven er som så meget andet ved at drukne. Her har vi plusgrader og ja, det har regnet igen, igen.
P1140990
Det sker i 2018
I morgen skal vi have indløst den første julegave fra ungerne. Den kommer til at stå på hyggeligt samvær og en god middag i byen. Det bliver bare så godt. Vi glæder os både til maden og til at være sammen med ungerne.
Der venter møder og hyggelige samvær med frokoster, samt nogle fødselsdage i januar måned. Min fremmelige lille niece fylder 1 år.  P1140950
Jeg forventer at komme ned på en arbejdsuge der i snit ligger på 30-32 timer pr. uge. Jeg gearer allerede ned i denne måned.
Mads bliver 40 år i februar og vil markere dagen, på sin helt egen måde, så han har inviteret 40 mennesker. Nøjagtigt halvt så mange, som da han blev 30.
Vi skal en tur til Gran Canaria inden dette ferieår udløber 1. maj.  De sidste mange ferier er gået til kolde eller våde steder. Nu siger Allan han trænger til lidt sol og tørvejr. Vi har været på Gran Canaria en gang tidligere, i 1999, sammen med ungerne og et hold venner, for at fejre vennens 50 års fødselsdag. Nu skal øen opleves på en helt anden måde. Ganske som vi plejer, når vi er os selv.
Allan runder 70 år til april og har de sidste mange år sagt, at han vil ud at rejse, når den tid kommer. Han vil gerne have ungerne med, nøjagtigt som de var, da jeg blev 60, og han selv blev 60, men det er desværre ikke en mulighed. Derfor har han, det sidste halve års tid godt og vel, vaklet frem og tilbage om han alligevel skulle holde fest eller rejse. Den store fest er droppet, det gider han ikke, men en lille sammenkomst, med de nærmeste, ender det nok med.
En anden julegave fra ungerne var et et gavekort på en brovandring. Der er dog ikke sat dato på. Det skal lige blive lidt forår først. Ih. hvor vi glæder os.

torsdag den 28. december 2017

Nu skal vi ud at gå

I fortsættelse af forrige indlæg, håber jeg du har fået lukket jakken og fundet handskerne frem, for nu skal vi ud i kulden, og gå os varme en kilometers penge.  P1140714
Vi skyder genvej mellem alle bilerne. Der er livlig trafik henover dette område, især stien, da der ligger flere erhvervsskoler og gymnasier den vej. Det er ikke nemt at se hvad man træder i, men vi prøver at undgå det værste smat og de allerstørste pytter. Nogle steder er der fliser mellem bilerne, men de er tit så plørede, at det er bedre at gå et andet sted. Træder man alligevel på en, kan man let komme ud på en vippetur, da de er helt undermineret af dette års nedbør. Så sent som i morges, sagde det sssvup, med en skvulpende lyd jeg ikke havde hørt før. I et splitsekund så jeg for mit indre, både flisen og jeg forsvinde ned i et stort bundløst hul.
Vi når frem til fodgængerovergangen. Her når man sjældent at stoppe op helt op, da bilerne allerede stopper, så snart man vender siden til kørebanen. Er man ikke lokalkendt, og gerne vil finde ind til centrum, kan man, hele vejen fra Cementen blot, følge de små kunstværker, der er lagt ned i fortovet, så er man sikker på at komme til byens gågade. Vel over på den anden side, følger vi stadig de små kunstværker, som er lavet af handicappede.Kunstværker i fortovet
Et lille stykke nede ad den relative smalle gade, ligger den private Realskole, hvor der går 350 elever fra 0. til 10. klasse. Er det ikke skoledag, er det en ret død gade, men ellers er der virkelig trafik om morgenen. Flere forældre sætter poderne af lige foran skolens indgang. Nogle børn går eller cykler selv, mens andre, rigtig mange, bliver ledsaget af en forælder. Her tænker jeg ofte curlingbørn. Det er selvfølgelig i orden at hjælpe ungerne med at slæbe nogle af deres ejendele, men jeg ser flere forældre slæbe både skoletaske, træningstaske, musikinstrument, samt måske en løs madpakke eller et kagefad, mens barnet går tomhændet. Lær dog jeres børn at de selv skal bære deres ting. I det mindste noget af det. Hvad værre er, så ser jeg også børn og unge omkring konfirmationsalderen, hvor forældrene troligt slæber alt ungernes habengut, mens de måske samtidig går og holder i hånd. Det eneste de unge ‘bærer på’ er en voksen hånd. Okay, det er fåtallet, det sidste, men jeg ser dem. Heldigvis ser jeg også børn, i alle aldre, selv slæbe eller køre deres tasker, men det er lige før jeg tror der er flest af den første kategori. P1140943
Jeg når hen til rutens farligste kryds. Der er ingen lyskurve, og det ER svært for bilisterne at se for husene. Man skal have snuden helt ud på kørebanen, og er nødt til at liste langsomt ud, for ligesom at ‘føle’ sig frem, men det er der flere, der ikke gør. De kører bare ud. Den ene dag var der ikke mindre end fem biler, der var stødt sammen. Eller hvor mange der reelt var stødt sammen, ved jeg ikke, men der holdt fem i en klump, og mindst tre af dem havde store buler. Der blev skrevet ned og ringet i telefon fra de forskellige biler.
Jeg ser mig godt for inden jeg begiver mig over denne vej og fortsætter op til en lille parkeringsplads, hvor der også bliver sat mange børn, eller hvor forældrene parkerer mens de følger dem i den retning, jeg lige er kommet fra. Jeg skråer over parkeringspladsen. Går forbi Jobcenteret, hvor mange ansatte allerede er i fuld gang bag deres skriveborde længe før klokken 8, mens andre først møder og låser sig ind til kl. 8. Herfra møder jeg ikke mange mennesker resten af vejen og heller ikke de små kunstværker i fortovet. Jeg krydser endnu en stor parkeringsplads, hvor der om et par timer er umuligt at få en parkeringsplads. Jeg går forbi en gammel bunker og ind i en meget mørk baggård. Godt man ikke er mørkeræd, for somme tider må en lommelygte frem for ikke at komme galt af sted i det små krogede. ujævne  og smalle stræder. Jeg når frem til bagindgangen. Låser porten op, og det automatiske lys tændes. Nu er der rimelig læ og tørvejr. Derefter er der flere sikkerhedsforanstaltninger, før jeg kommer ind og slår tyverialarmen fra. Jeg går gennem den store butiksområde op til kontoret på første sal. Her sidder jeg så de næste mange timer. P1140907
Når jeg har fyraften går jeg næsten altid ud ad hovedindgangen, hvor alle kunderne kommer ind. Her træder jeg lige ud i det pulserende gadeliv. Det er en lille omvej at gå hjem, men det nyder jeg. Her er en hel del mere at kigge på. Ikke fordi jeg står og kigger på forretningsvinduer, slet ikke. Jeg farer lige forbi. Noget af turen ned til bilen, må dog nødvendigvis være den samme. Det er hjemturen i bilen også, hvis ikke jeg skal ud på en større omvej. Det er der ingen grund til. Allan venter oftest med aftensmaden.   

fredag den 22. december 2017

Hop ind på passagersædet og tag med på en morgentur

Der er varme i sæderne og vi sidder lunt og godt. Jeg håber du vil nyde turen. Hver tirsdag og torsdag er det, set i forhold til de andre dage, en noget længere tur jeg skal ud på for at komme på arbejde. I denne tid er det bælgravende mørkt, både når jeg kører hjemmefra, og når jeg har fri. De to dagsbilleder er taget en lørdag formiddag, hvor jeg har var ude at handle. P1140761Selvom det er hovedvej hele vejen, er der meget mørkt, så vi kan ikke se sundet, der ellers vil være udkig til på en ret stor del af turen. Der er pænt med trafik, så det er umuligt at køre med det lange lys. Heldigvis er der cykelsti på begge sider af vejen et langt stykke. Jeg tænker ofte, hvor pokker alle de modkørende biler skal hen. Både skolen og børnehaven er for længst nedlagt og arbejdspladserne ligger i en helt anden retning. Efter godt 5 km krydser jeg motorvejen, og snart kører jeg ind i et næsten 8 km langt skovområde. Der er dog kun skov på begge sider et par km. Jeg sætter farten ned, da skovens dyr har for vane at springe frem, og løbe lige ud foran bilen, eller blive fanget i en lyskegle. Selvom vi stadig er på Lolland, nærmer byen sig. Nykøbing F. er, som årene er gået, vokset helt over til Lollandsiden. Den sødlige lugt fra Sukkerfabrikken rammer næseborene. Jeg glæder mig over at vores landsdel stadig har en fabrik kørende.  P1140765Lige efter Guldborgsundcenteret møder vi en rundkørsel, som kan være umådelig svær at blive lukket ind i, herfra hvor jeg kommer, når det er myldretid. Den har været ret udskældt uden at det har hjulpet noget. Den tidligere lyskurv var så absolut at foretrække. Nu er der virkelig tæt trafik, og der kommer flere og flere vejbaner og lyskurve på stribe. De fleste af os bilister skal krydse vejbaner flere gange på rimelige korte strækninger. Jeg hader, når jeg skal holde i længere tid ved krydset efter broen, for der stinker altid af dieselolie. Det er den værste lugt jeg ved. Jeg holder vejret så længe som muligt. Ved flere af lyskrydsene er mange bilister bange for ikke at nå over, mens der er grønt, så de kører ud og holder i krydset og spærrer derved for trafikken. Jeg har flere gange mødt udrykningskøretøjer, der ikke kan komme igennem på grund af hensynsløse bilister. Hvorfor er der aldrig noget politi der!  Ved det store banegårdskryds er der trængsel både af biler og cyklister på vejene, men også fodgængerovergangene er sorte af mennesker. Mest alle de studerende der er stået af toget eller bussen, og som skal gå ud til skolerne, som jeg også selv har gjort i tidernes morgen.  P1140334Efter at være kommet rundt i det store kryds med flere vejbaner i alle retninger, møder vi lidt længere fremme et fodgængerfelt. Her er ingen lyskurv, men stort set alle bilister stopper, så snart en fodgænger nærmer sig fortovskanten. Endnu en fodgængerovergang af samme slags, dog knapt så meget benyttet, inden jeg drejer af og finder mig en p-plads på byens vel nok største parkeringsplads, også kaldet Cementen, ved Hallen. Det er det eneste sted i byen, hvor man kan holde hele dagen, og endda parkere gratis. Cementen ligger ved et dejligt grønt område. På den ene side kan man gå tur og fodre ænder og svaner, eller man kan slå sig ned på en bænk og nyde synet ud over Svanedammen eller man kan krydse en af de små hvide broer og gå sig en tur ved Tingsted å. P1140937På den anden side af Cementen, lå det gamle stadion, som det sidste år, eller mere, har været omdannet til en stor byggeplads. Sidst i oktober, i år, åbnede Evigheden, som er et stort udendørs aktivitetsområde. Der er tomt om morgenen, men resten af dagen er der liv. Det benyttes flittigt af børn og unge i alle aldre. Når jeg har parkeret, så skal jeg ud og gå en lille kilometer. Hvis du vil med, må du klæde dig godt på, det kan være en kold og våd fornøjelse, men jeg nyder turen på alle måder og glæder mig over den ‘motion,’ jeg kan få gratis inden jeg de næste mange timer, sjældent kommer ret mange meter fra kontorstolen. Alt hvad jeg skal bruge på en hel dag, er lige inden for rækkevidde, eller sjældent mange skridt væk.