søndag den 13. august 2017

Gavekort indfries og andre udendørsaktiviteter i regnvejr

Når kalenderen er booket til bestemte aktiviteter, så fuldføres det, uanset hvordan vejret arter sig. (Jeg er ikke færdig med at fortælle om Islandsturen, men det kommer.)P1130682a












Da mor fyldte 80 fik hun blandt andet en teaterbillet af os i fødselsdagsgave. Vi havde bestilt biletterne til Jernbanebørnene, som var en udendørs forestilling på Bandholm Station. Jeg vævede mellem at bestille en picnickurv, som skulle indtages på de grønne arealer ved stationen, eller en tur med veterantoget, hvor vi ville få serveret en lille anretning, sådan en ganske almindelig torsdag aften. Det blev det gamle hyggelige veterantog der vandt, og det var vist meget godt, for vejret var ustadigt med regn og blæst og en lille solstråle i ny og næ. Bevæbnet med regntøj og tæpper, tog vi af sted. Lidt før pausen, begyndte det at regne så meget, at vi måtte trække i regntøjet. Vi fik en rigtig dejlig aften, med både latter og tårer. Nørregadeteatret har endnu aldrig skuffet os og udendørs teater er noget helt specielt, det virker meget mere autentisk.    IMG_4228








Dagen efter, og hele weekenden, hvor Sankt Hans faldt, havde vi aftalt med Mads og hans lille familie, at vi skulle på camping, så snart det arbejdende folk kunne holde fyraften om fredagen. Det holdt tørt, mens vi stillede op, men ellers regnede det rimeligt meget en stor del af tiden. Vi trak i regntøjet og gik os nogle ture, og fik spillet lidt yatzy. Det holdt også næsten tørt, mens bålet blev tændt Sankt Hans aften. Holdop hvor det væltede ned, da vi pakkede sammen om søndagen. Vores fortelt hang til tørre i garagen i flere dage efter hjemkomsten, og da det endelig var tørt, kunne jeg begynde at vaske alt plutten mudderet af.
P1140063
Søndag den 16. juli var det den årlige familiesammenkomst, som denne gang gik til Bakken. 21 personer havde valgt, eller havde mulighed for at deltage. Det var tørvejr og solskin, da vi kørte hjemmefra om morgenen, men det varede ikke længe, før der kom nogle gevaldige byger. Vi skulle allerede mødes kl.10:30, så de små poder kunne blive fodret af til forlystelserne åbnede. 
Vi nåede at spise den medbragte mad under nogle store træer, hvor der var linet op med presenning og tæpper. Der kom kun lidt drypperi fra træerne, men så skal jeg love for det ændrede sig. Sikken et vejr. Det silede ned stort set uafbrudt lige til klokken var 17:30, hvor nogle af os valgte at sige tak for i dag, og køre hjem. Det var hverdag og arbejdsdag for nogle af os næste dag.  P1140077













Lørdag den 22. juli, var det tid til at indløse det sidste gavekort vi gav mor. Hun har virkelig været på udflugt og tur i et væk, startende i marts måned, da både jule- og fødselsdagsgaver, fra os alle, er blevet indløst i en lind strøm siden maj måned.
Turen gik til Sandskulpturerne i Hundested. Vi har alle tre set sandskulpturer før. Også mens de er under opførelse. Det i sig selv er mindst lige så imponerende, som at se det færdige kunstværk. ‘Der var engang,’ var dette års tema. At gå rundt og læse historierne, giver det hele en ekstra dimission. Interessant og spændende, det er det.
P1140078














Det formåede faktisk at holde tørvejr stort set hele dagen, og solen fik vi også lidt fornøjelse af, men det blæste godt og grundigt.
P1140089












Når nu vi var så tæt på Kikhavn, så måtte vi altså lige stifte bekendtskab med denne lille by også. Vi vandrede en tur ud til klitterne, inden vi kørte hjemad. Aftensmaden blev indtaget på Cafe Klint i Vordingborg, og der havde regnen indhentet os.



For tre år siden, startede Orebyvej et loppemarked. Det slog (efter hvad jeg har læst mig til) Danmarks hidtil længste, som ellers var i Odense. Det blev en succes. Vi har aldrig nået at være der, for de to foregående år har vi enten været på ferie, eller haft anden aftale. I år lavede jeg en aftale med min niece, som bor på Orebyvej, om at vi gerne ville stille op og prøve at få solgt lidt af det, der bare ligger og aldrig bliver brugt. Det var en aftale. Behøver jeg at nævne, at det tissede ned, den ene dag efter den anden, og vejrudsigten lovede endnu mere regn.P1140091













Om aftenen sendte L. en besked. Vi rejser det store partytelt, hvis I vil komme kl. 8 og hjælpe til, og altså også blive og hjælpe med at pille det ned igen. Vi syntes, det var en rigtig god ide, så kl. 8 var vi i gang med at samle telt i pis-øs-regnvejr. Uden dette telt, havde vi ikke kunne stille alt det op min søster, min niece og vi havde skrabet sammen. Vejret taget i betragtning, gik det strygende. Der var masser af mennesker hele dagen, og vi var alle godt tilfredse med dagens salg. 
Dagen efter, nemlig søndag den 30. juli, havde vi en aftale med ungerne om at grille. Jeg nævnte for Camilla, at hvis det stadig var møgvejr, kunne vi sidde inde på terrassen ( i udestuen) og spise i tørvejr, men nej. Grillmad skulle indtages udenfor. Vi skulle samles kl. 14, men det væltede bare ned, og så ikke ud til at høre op. Jeg fik en lys ide. Vi flytter traileren, og sætter et læsejl op, så kan vi da i det mindste sidde i tørvejr.
P1140092












Det var et mærkeligt vejr. Pludselig stod det ned i stænger. Snart var det solskin for så at skifte til regn og torden og derefter atter sol og lummervarme. Vi hyggede os, og da maden var spist, flyttede vi stole, kaffekopper og så videre frem og tilbage fra det overdækkede til det fri op til flere gange, når vejret skiftede. Sådan forløb den søndag. Vi fik hele 31 mm vand den dag.
I skrivende stund er det blevet den 2. august, og når vi når fredag, er der 14 dages ferie til mig. Den første uge skal vi væk hjemmefra. Den sidste uge prioriteres herhjemme. 

torsdag den 10. august 2017

Island 2 - Myvatn, Godafoss og meget mere

Fredag den 7. juli 2017

Vi har virkelig set hen til denne dag, hvor der venter os en masse oplevelser. Noget jeg skrev på ønskesedlen, da North Travel, skulle arrangere turen for os. Det var også dem, der arrangerede vores tur til Færøerne.
P1130802








Det første store stop var Godafoss. Hvilket herligt syn. Vi var slet ikke forberedt, da vi kørte på hovedvejen i øde omgivelser, da dette syn lige pludselig dukker op i horisonten. Det er enormt, det vandfald. 12 meter højt og 30 meter bredt.
P1130809









Vi gik rundt både oppe og nede og til begge sider. Da vores øjne var mætte af indtryk der, fortsatte vi turen rundt om Myvatn, hvor landskabet ustandseligt varierer på vestsiden. Søen er på 38 kvadratkilometer og har ret mange bugte og ca. 40 øer. P1130815




Vi kørte rundt om den hele tre gange. Først den ene vej, og så den anden vej, men det var kun fordi vi udskød en af oplevelserne til hjemturen, men så kom vi slet ikke forbi, fordi vi kørte den modsatte vej, og det kom vi først i tanke om langt senere. Bilen blev vendt, og vi fandt det til sidst. Så vi har virkelig set Myvatn.
Tuen gik også til Krafla, som sidst var i udbrud 1977. Da vi parkerede, sagde Allan, at han ikke var sikker på, han ville gå helte turen op. Det så uoverskueligt ud, mente han. 
P1130825








Men vi kom op. Det var slet ikke så uoverskueligt. Da først der kom stigninger, var der lavet gangbro. Stora Viti, skulle være et smukt vulkankrater med en grøn sø på bunden. Kan I heller ikke se den grønne sø? Nej vel, men gik man om på den anden side af søen, der hvor de små mennesker, til højre i billedet, befinder sig, så kom der farve på.P1130833













Vi kunne se hvordan vandet kogte, og det hele dampede. Vi tog ikke det sidste stykke op, for det ville tage alt for lang tid. Der var meget vi skulle nå endnu. 
Vi kørte tilbage over bjerget Namaskard, og atter gennem ‘rørporten’ som vi døbte den. P1130827











Du tror måske det er vej, det der snor sig på billedet herunder, men det er store rørledninger. Vi var inde og se Krafla kraftvarmeværk, men der er nu ikke meget at se. Har du set et dansk halmvarmeværk, så ved du sikkert hvad jeg mener.
P1130828








På udturen øjnede vi de varme kilder, som vi også skulle se. De dampede jo på lang afstand. Dem ville vi tage et nærmere kig på, når vi skulle tilbage igen, så det gjorde vi, men billedet fra udturen giver et bedre overblik.
P1130826
















Der udstrømmer damp og kogende mudder på 80 - 100° så man skal ikke for tæt på. Der lugter også stærkt af svovl.
På hotellet sagde de, at vi, når vi var så tæt på, så måtte vi ikke snyde os selv for en tur til Asbyrgi, Vi kunne dog se på klokken, og afstanden at det var vi nødt til at droppe. Havde det været overskueligt, så er jeg også sikker på, at North Travel havde haft det med på rejseplanen, da jeg netop havde nævnt, at vi gerne ville se Dettifoss. Vi havde mange ønsker, og det var svært at finde ledige hoteller, da der var det årlige store sportsstævne i samme uge. Der hvor selv islændinge skal ud og finde overnatningsmuligheder.
P1130844























Vi ville nå at se Myvatn Naturbad og Dimmuborgir, Det var sidstnævnte, jeg havde set et skilt til, da vi kørte ud, men som vi ikke kunne finde og derfor tog turen rundt om Myvatn et par gange. P1130847
























Vi fandt det, og var ude at gå lidt i lavalandskabet. Vi skulle ikke være hjemme til nogen bestemt tid, da vi havde besluttet at springe hotellets buffet over. Da vi var i nærheden af et rejseselskabet anbefalede spisested, tænkte vi overhovedet ikke på mad, og da vi begyndte at kigge efter det, mødte vi ikke noget. En 4. gang rundt om Myvatn havde vi trods alt ikke mod på. Så det blev en gang ‘tørre’ boller med ost fra Lolland. En Maribo ost. Ret bemærkelsesværdigt, når den ikke kan købes i danske butikker. Rødvinen måtte vi tænke os til. I Island er der nemlig, som i Sverige et slags Systembolaget, og sådan et ATVR er vi ikke stødt på.
P1130857a












Inden vi landede på hotellet, kørte vi hen for at se Julemandens hus og have. Et festligt syn. Huset ser ret lille ud, men da vi kom ind blev vi noget overrasket. Der var to etager og en masse julepynt i alverdens afskygninger. Gammelt som nyt. Der var også slik i lange baner. Vi sagde tak for kigget og kørte hjem og drak en tår kaffe og fik pakket kufferten til endnu en lang køretur.
Ulempen ved turen i morgen er, at vi ikke har de store muligheder for at se ret meget nyt, da der ikke er så mange veje at vælge imellem. Vi er nødt til at tage nøjagtig den samme tur tilbage, som vi kom hertil for et par dage siden, da vi skal helt til Reykholt. 
Konklusionen er, at forventningerne ikke er ret store de første 300 km.  

onsdag den 2. august 2017

Island 1 - En lang dag fra Keflavik til Snæfellsnes og retur

Onsdag den 5. juli 2017
Vækkeuret ringede kl. 3:00 og da vi nåde Island, skulle urene stilles 2 timer tilbage, da Island ikke har sommertid, så det blev på flere måden en lang dag. Klokken var kun 9 ,islandsk tid, da vi ankom. 
 
Den islandske natur kan slet ikke beskrives. Man skal se det ved selvsyn.
For det meste er det skyet i Island, og sådan oplevede vi det også. Skyer, tåge, regn og blæst, men også nogle solstråler brød igennem nu og da. Temperaturen svingede fra 9° -  25° men den lå mest omkring 13° - 15°  
P1130716























Vi flyttede hotel hver dag, bortset fra en enkelt nat. Vi har boet dejligt og godt alle steder, men det de kalder hotel, er ofte bare et lille familieforetagende på privat grund, og der er absolut ingen indkøbsmuligheder i miles omkreds. Morgenmaden var inkluderet i rejsens pris, men ikke aftensmaden, som de fleste steder var buffet. Havde vi haft muligheden, havde vi valgt noget andet. Den mulighed var udelukket, men servicen, værelserne og sengene var alle steder upåklagelige.
P1130717























Allerede mens vi sad i flyveren og kørte rundt på flyvepladsen, så vi flere 'tæpper' af blå blomster, som senere viste sig at være små lupiner. De lyser op alle vegne sammen med andre hvide, gule og lyserøde blomster, ikke mindst i vejkanten.
P1130738a























Vi fik udleveret nøglen til den lejede bil, og kørte mod halvøen Snæfellness, vel vidende at det ville blive en meget, meget lang dag, men vi kunne jo altid vende om. Det var gråt og diset og temperaturen ca. 13°. Perfekt vejr til bilkørsel. Turen gik gennem den næsten 6 km lange betalingstunnel, der går under Hvalfjörður.
P1130715























Vi havde kun nogle kortere stop på hele denne tur, og nogle korte gåture, blandt andet ved vandfaldet Bjarnarfoss og ved Arnarstapi, hvor der er en særpræget klippeformation og et rigt fugleliv. Lavede vi for mange svinkeærinder, ville vi ikke kunne nå vores mål, gletsjeren.   
P1130722























Vi kørte over gletsjeren Snæfellsjökull. En tur på 20 km ad en meget hullet og ujævn grusvej i tåge, regn og voldsom blæst med sne i op til 2 meters højde på begge sider af vejen. P1130731
























Det var virkelig en oplevelse. Da vi nåede Ólafsvik, var det ved at være aften, og vi havde to timers kørsel til vores første hotel i Hraunsnef. Det blev sent, da vi tjekkede ind på det lille hyggelige hotel, hvor vi, som det eneste sted på hele turen, kunne bestille mad fra et menukort. Absolut lækker mad, helt gourmetagtig. Det trak lidt i os for at hoppe i en jacuzzi. Vi kunne endda få os hver en, for ingen andre var i heller, men det havde været en meget lang dag, og vi var godt trætte efter at have kørt 463 km på, for mit vedkommende kun 3 timers nattesøvn. Lidt fik vi da også gået. Skridttælleren viste trods alt over 8.300 skridt. Vi nåede i seng inden midnatstid, og fik en rigtig god nattesøvn. En effektiv søvn på 6-7 timer gør underværker.

Torsdag den 6. juli
Allerede lidt i 7 mødte vi op til morgenmaden. Kufferterne blev pakket, og endnu en lang dag med flere hundrede kilometer på landevejen ventede forude, da vores næste hotel lå i Akureyri, hvor vi skulle sove 2 nætter. Det var regn- og gråvejr. Perfekt til bilkørsel.
P1130749























De første mange, mange  kilometer, var der ikke rigtigt noget at se, men det ændrede sig. P1130770























Hvis vi syntes at turen i går var flot, så blev det overgået i dag, den ene gang efter den anden. Også i dag blev det kun til små stop, når det var muligt. Vi har mange gange på hele turen savnet, at man kunne komme ind til siden, når vi så en smuk udsigt, men det var ikke muligt. Vigepladser er en mangelvare og man kan må ikke parkere, eller holde på vejen. P1130752
























Vi kørte over højsletten Holtavörduheidi og langs den smalle fjord Hrutafjördur til Vatnsdalur og over Öxnadalsheidi.
Da vi nåede Akureyri, kunne vi ikke finde vores hotel, Kjarnalundur, så jeg måtte spørge om vej. Da vi nævnte det på hotellet, sagde de, at det var et generelt problem, hvis man havde en nyere GPS. De ældre modeller kunne godt finde vej.P1130780
























Da vi havde tjekkede ind, kørte vi de 5 km tilbage til byen for at gå på opdagelse der. Vi besøgte den særprægede og moderne kirke, som ligger højt over centrum. Mere end 100 trin er der op. Døbefonten i kirken er en kopi af Bertel Thorvaldsens værker. Vi slentrede også rundt i de små gader, inden vi vendte tilbage til hotellet.P1130789
























Fra hotellets restaurant havde havde vi denne smukke udsigt. Der var ikke plads til hele regnbuen i kameraet. Alle spisegæster var ude på altanen og fotografere eller bare nyde synet.
P1130794






















Efter den noget kedelige aftensmad, som ellers var dyr nok, (Noget dyrere end den første aften. Måske fordi dette var et 'rigtigt' hotel) gik vi ud for at få rørt os lidt. Der var masser af vild natur, og også flere vilde kaniner, dog ikke så vilde at de forsvandt, hvis vi holdt os på afstand. Det blev en dejlig lang aftentur på asfalteret vej med masser af stigninger.  Allan skulle i hvert fald ikke ned ad de stigninger, for så kom han aldrig op igen, mente han, men vi gik helt ned og kom også op igen uden besvær. Turen blev noget længere end vi aftalte inden vi gik.

I morgen skal vi atter ud på en lang køretur, men det der venter, glæder vi os rigtig meget til at se. 
Fortsættelse følger.



lørdag den 22. juli 2017

Ferie i Island og tanker om bloggen


Vi har tilbragt 6 dage i Island, hvor vi har kørt det halve af øen rundt. Godt 2200 kilometer blev det til.
Selvom vi har boet i en kuffert og i den lejede bil, så har vi også fået gået en hel del. Nogle gange kravlede jeg (pga. fodskaden) på alle fire, for at nå målet. Det hændte også at jeg fik en støttende hånd, når der intet rækværk var at støtte sig til. Sådan er mit nye liv nu og i fremtiden. Det har jeg allerede vænnet mig til.

Når nu vi ikke havde noget hjem, men skulle flytte hotel hele tiden, så har vi alligevel gået meget mere end vi turde håbe på hjemmefra. Vi ville opleve så meget som overhovedet muligt, så det var nødvendigt at flytte hotel hele tiden, da der er utroligt langt at køre fra det ene til det andet.  Vi skulle have noget ud af vores dage, og det fik vi til fulde. 
P1130988
















Vi så den mest spektakulære natur, vi nogensinde har oplevet på et enkelt rejsemål. Vi tabte hele tiden kæben. Den islandske natur kan slet ikke beskrives. Den skal opleves ved selvsyn.
P1130832
























Vi har vandret omkring søer og vandfald. Både oppe og nede. Vi har gået  på vulkaner og mærket varmen fra dem. Vi har set boblende varme lerkilder og kørt over en gletsjer i tåge, regn og blæst. Vi har set gejsere sende kaskader af kogende vand i luften. Der er ikke grænser for vores oplevelser.



P1130775 P1130803a P1130862

Vi har også set sjove ting, her, der og alle vegne, som f.eks. det røde lys i lyskurven, som er et hjerte. På et dametoilet så jeg det midterste skilt, som jeg i mit stille sind smilte lidt over. Skiltet med ænder der krydser vejen er meget sød, og vi holdt faktisk for en lille familie, der var på vej over kørebanen. Dette skilt har vi dog mødt andre steder, også i Danmark.
P1130853 
Vi mødte også disse glade smileys, når farten blev overholdt. 
P1130894












Skiltning savnede vi af og til, men denne skiltning ovenfor er næsten for uoverskuelig. Heldigvis så vi også skiltning, som vi kender det.

På en åben og øde plads, mødte vi dette særsyn. Der var ikke et hus i nærheden, eller noget som helst, overhovedet, i miles omkreds, så hvad denne håndvask og den rindende bruser, skal gøre godt for, har vi undret os meget over. 
P1130838




















Der er så meget at fortælle om, men der kommer ikke mere nu. I stedet vil jeg lufte mine tanker om, at jeg savner dette skriveri på bloggen. Det bliver dog slet ikke i samme omfang, som jeg gjorde, inden jeg lukkede og slukkede i september sidste år. Jeg ved dog, at der ikke vil komme et indlæg hver uge, men jeg vil dukke op af og til. 

torsdag den 29. juni 2017

Lidt om alt fra elendighed til succes og at halte bagud

Mit liv vil jeg stadig betegne som ret ressourcekrævende og en anelse opslidende. Heldigvis er det, der sker mellem disse to begreber, trods alt det, der fylder mest på den lange bane. Ind imellem svæver vi heldigvis også af sted på små skyer og nyder det gode liv. Billederne med paraplyerne er fra Nykøbings gader. Det er da et festligt syn, hvis man altså spørger mig.  P1130693













Alt det jeg skrev om i sidste indlæg fylder stadig en stor del.

JonesMit knoglebrud (brud i 5. metatars, også kaldet en Jones-fraktur) er efter et halvt år, overhovedet ikke begyndt at gro sammen endnu. Foden er stadig hævet, og som det fremgår af billedet er knoglen skredet ud.

Man kan operere ved at mejsle og prøve at få knoglen passet til og derefter sat sammen med skruer, men det giver sjældent noget godt resultat. Tværtimod. Konklusionen er, at jeg skal leve med det og de smerter der nu er forbundet med sådan et brud. Ligesom jeg må tage de forbehold, der nu skal tages, for ikke at knoglen brækker helt af. Ret så irriterende, men jeg overlever.

Arbejdet kom til at fylde alt, alt for meget. Det var ikke sundt. Jeg kunne mærke, der skulle ske noget, hvis jeg ikke skulle gå ned med flaget. Jeg beklagede min nød til begge chefer og bad om hjælp. På min nye arbejdsplads fik jeg det prompte, og det gav luft. Nu kan jeg endelig begynde at skimte et lys i tunellen, selvom jeg langt fra er nået til dørs endnu.P1130696












På den anden arbejdsplads, sagde jeg samtidig til chefen, at jeg nødig vil grave min egen grav, men at jeg har alt for meget at se til, når jeg er alene om det hele. Det sidste års tid, godt og vel, er der bare lagt flere og flere arbejdsopgaver på mine skuldre. Det er umuligt for mig at følge med mere. Jeg er konstant bagud. Som forventet, var også denne chef forstående. Han var godt klar over at mine arbejdsopgaver var vokset pænt. Vi aftalte, at der skal findes en løsning senest til årsskiftet, hvor det bliver aldeles umuligt for at nå at samle op på alt det der skal nås de næste mange måneder. Nu har jeg i 29 år passet alt selv, og bare fået flere og flere timer, når der kom flere arbejdsopgaver, men jeg er nået dertil hvor jeg ikke ønsker at arbejde flere timer. Jeg har rigeligt med arbejde.

Jeg halter konstant bagud, ikke bare på jobbet, men også herhjemme. I år har jeg slet ikke fået sat have og drivhus til med urtesager og planter i samme omfang som jeg plejer. Et par af havens bedkasser står stadig delvis tomme. Der er også plads til flere planter i drivhuset, for slet ikke at tale om de krukker i haven, som jeg plejer at plante til med blomster. De står dags dato stadig gabende tomme.Store træer må også bøje sig











Den 29. januar blev jeg faster til lille Emilie. Fødslen tog næsten en døgn, så det var trættende for både mor, far og barn. Men den seje mor insisterede på at føde normalt og ikke ved kejsersnit. Skæbnen ville at Emilie efter et par måneder, blev alvorlig syg, (virus kaldte de det) Hun og forældrene blev indlagt i isolation den 10. april. Forældrene var selvfølgelig sønderknuste. og havde brug for nogen at tale med. Min stærke svigerinde ringede grædende og sagde, at de ikke mere kunne kende deres lille pige, der lå med alverdens udstyr. Mark vil gerne have du kommer en tur så han har nogen at snakke med, og jeg har også brug for en at tale med. Jeg smed selvfølgelig hvad jeg havde i hænderne og kørte af sted. Jeg ankom og vi tudede alle tre. Det var virkelig alvorligt, havde de fået oplyst. Det lille væsen havde tabt sig mere end 1,5 kg og var kun skind og ben, ligbleg afkræftet og helt slatten. Det endte med de blev overført til Rigshospitalet, som fik styr på alle tal, og de blev udskrevet igen efter godt en uge. P1130579













Selvom jeg bestemt synes, (især) jeg er spændt hårdt for, så prøver vi at få plads til lidt af alt det, vi plejer at kaste os ud i. Lidt frivilligt hjælpearbejde med rydning af Skansen. Et kæmpe projekt, som bliver helt fantastisk, når det er helt færdigt. Det er dog især Allan der har brugt timer på dette projekt.

Vi har været i Falkonersalen og se musicalen Saturday Night Fever. Vi har været på weekendophold og “fejret” vores 40 års bryllupsdag. Det er åbenbart et festens år, så vi har allerede været til flere fester, og det fortsætter. Nogle fester møder vi bare op og nyder. Andre kræver lidt arbejde forud i form af indkøb, arrangering, borddækning, madlavning, sangskrivning, sangskjulere og hvad der ellers hører sig til.

P1130434








Jeg har strikket, syet bagt og syltet og alt muligt andet, som jeg plejer. Der har bare været knapt så mange timer at fordele det hele på, så der må skæres både her og der, og sådan må det fortsætte lidt endnu.

P1130653













Mor fik den 80 års fødselsdag, hun havde ønsket sig. Vi var 30 personer under samme tag i et kæmpe sommerhus “Thalia” på Marielyst. Fire generationer i fire døgn, har hørt musik, sunget, leget, spillet bold, morgenbadet i Østersøen, gået ture, cyklet, hyggesnakket, badet i poolen. Vi har haft fællesspisning. Kort sagt, masser af liv døgnet rundt. Det hele kulminerede med et brag af en fest, med taler, leg, sang og musik hvor yderligere 4 gæster ankom. Vejret var helt fantastisk alle fire dage.

Thalia
















Allan har nu meldt sig til endnu et ekstra frivilligt arbejde, hvor han kommer ud og taler med andre mennesker. Det er ikke noget fast, men man ringer, når der er et behov. Der er noget mere gang i denne beskæftigelse end i Ældresagen. Det sker han må sige nej. Vi har jo også vores eget at passe. Også større projekter, der skal klares her og der.

Allan er, som nogen af jer ved, testperson hos GN-Resound. Han har dog måttet holde en pause, da han, som mange af jer også ved, er blevet opereret i begge ører med et rigtigt godt resultat. Det er vi slet ikke i tvivl om. Det blev yderligere bekræftet, da GN kaldte Allan til Ballerup for atter at teste nogle nye høreapparater. Allan mindede dem om at de skulle tage en ny høreprøve først. Resultatet blev at de måtte sende Allan hjem igen uden at bruge ham. Han hørte alt for godt til test af de pågældende apparater. Der er en lille chance for at han måske kan benytte de små usynlige apparater og undgå de store propper han har i ørerne. GN ved nu at det er helt andre apparater Allan fremover skal teste. P1130496













Mads blev opereret i foden for 2. gang her i mandags. De har fjernet en stor aflang et-eller-andet, som ikke skulle være der. Hvad det er, kan og vil de ikke udtale sig om før det er blevet undersøgt. Nu håber vi bare det hjælper denne gang, så han kan komme videre med sit liv.

På søndag skal lille Emilie døbes. Jeg har lovet at lave noget af maden til de 50 gæster, så jeg ved godt hvad min lørdag skal bruges til.

Her i juli måned har jeg sat mig på en uges ferie til mig. Det bliver godt. Jeg har nemlig ikke haft en uges sammenhængende ferie siden september 2016, hvor vi var på ferie i Kroatien.Denne gang rejser vi til Island og det glæder vi os meget til.

Det var et lille livstegn fra mig, der ellers er holdt op med at blogge :-)

.

søndag den 26. marts 2017

Det skrøbelige liv

Livet bliver ikke altid som man ønsker det, og det er da helt utroligt, hvad man kan få ganske gratis, uden at have det mindste ønske om det. Krk vandfaldene i Kroatien





















Da jeg stoppede med at blogge for godt et halvt år siden. Der er sket meget i mit liv, at jeg gerne vil dele noget af det med jer, hvis nogen derude stadig skulle have mig på læselisten. Jeg havde forestillet mig at fortsætte med at læse blogge, men der er andet der har spærret ben, så jeg opgav at følge med. Det er meget minimalt hvad jeg har læst, og kommentarer kan vist tælles på en hånd.P1120561





















Nu skal det ikke være elendighed alt sammen, for det er det trods alt heldigvis ikke. Vi startede med en dejlig ferie til Kroatien og Bosnien. De to lande står i en vældig kontrast. Alt det ville jeg meget gerne have fortalt om. I stedet viser jeg lidt billeder. Som sædvanlig blev det en dejlig ferie med mange gode og sjove oplevelser, selvom Allan tog af sted med et optapet knæ, og helst slet ikke måtte gå. Vi holdt ferie, som vi plejer, med de hensyn, der nu var nødvendige at tage. Benet tog heldigvis ingen yderligere skade, og vi fik ingen møgfald, og jeg fik mig en hel del trappe-motions-ture alene.
P1120579 P1120516

Allerede inden jeg stoppede med at blogge, var der fyldt rigeligt nyt på mit liv. Alle har har nok læst om de ressourcer, jeg har brugt på mor, og de hørte jo ikke op. Hun er heldigvis nået et godt stykke længere, men har stadig hjemmehjælp to gange daglig, og vi børn yder stadig en masse assistance, lige som andre hun kender også gør, så hun har et så normalt liv som muligt. 
P1120571 P1120555

Hvad jeg aldrig har fortalt er, at Mads allerede på det tidspunkt gik sygemeldt (fod) og havde gjort i et halvt år og yderlige har kæmpet kampe siden sep. 2015. Alle der bare kender lidt til det cirkus med at rende til diverse læger og hospitaler i hele landet, samt at møde pengekasser der smækker i, ved hvor meget tid og mange kræfter det tager. Først jobbet, så fagforeningen, derefter dagpengesystemet, selvom ingen specialister og læger i DK, som han/vi har været i kontakt med kunne hjælpe ham. Han var ved at gå ud af sit gode skind p.g.a. af smerter. Han kunne ikke gå eller stå, og af og til slet ikke have fodtøj på. Godt han har en god fagforening, som har taget over, da sygedagpengene stoppede før jul. Han har lige vundet sagen, og fået udbetalt sygeløn for 3 mdr.
Lige før jul blev han opereret på Hamlet, men det hjalp ikke det fjerneste. De har opereret for noget, der ikke har med sagen at gøre, siger en anden klog specialist. Man kan vel kalde det en fejloperation. Nu er det hele startet forfra.
P1120547 P1120576
Jeg har ikke fortrudt, jeg sagde ja til et nyt job, og sagde det gode og velkendte op, men det er en noget større mundfuld end jeg, eller nogen som helst andre kunne have forudset. Jeg havde forventet at jeg kunne få lidt færre timer efter 3-4 måneders ansættelse, men det har noget længere udsigter. Det bliver ikke på denne side af sommeren.

P1120668





















Allerede på det tidspunkt, hvor jeg sagde ja til det nye job, var jeg klar over, at min anden arbejdsplads, den derude på landet, var i gang med en omfattende udvidelse af bedriften. Mere nøjagtigt en forøgelse på 2/3 dele. Det betød også mere arbejde til mig. Vi er nu godt i gang og det meste er kommet på plads. Maskinparken er udvidet, og vi har ansat en enkelt medarbejder mere i marken, men det er alt. 
P1120546 P1120541

Oven i alt dette, var jeg så uheldig at falde juleaften, eller rettere, jeg tog en ordentlig flyvetur hen ad fortovet. Jeg rejste mig og fortsatte mit renderi nogle gange frem og tilbage mellem hus og bil. Jeg var forslået fra top til tå, og det jeg endelig satte mig ned gjorde det afsindigt ondt, selv med is og alle foranstaltninger, mens de andre dansede omkring juletræet. Næste morgen kørte vi til lægevagten. Allan kørte mig i kørestol, fordi det nu var umuligt for mig at gå. Jeg bad om krykker, men svaret var, at jeg skulle på det ben, så det ikke blev stift. Dog skulle jeg ikke gå på det, det første døgn. Jeg havde ikke fri mellem jul og nytår, men er så privilegeret at være gift med en folkepensionist, ellers ville jeg have haft min første sygedag i 28 år.page




























Da jeg aldrig i mit liv har forstuvet noget, eller på anden vis, personligt, har været i kontakt med skadestuen, aner jeg ikke hvor ondt sådan noget skal gøre. Alle siger bare at det gør ondt, og det vil det gøre længe. Det gjorde det sandelig også, må jeg sige, så jeg beklagede min nød til min mirakelmand. Udover at han bestemt mente at jeg gik rundt på en brækket knogle, fandt han også et ribben på afveje. Ribbenet klarede han prompte. Han spurgte om det var i orden, at han tog et billede af foden. Ja, da. To kompetente personer kiggede på billedet og de var ikke i tvivl. Der var et brud og vi kan konstatere at du i hvert fald ikke er pibet. Billedet blev sendt videre til deres samarbejdspartner på Odense universitetshospital. Her var man af samme mening meddelte min mirakelmand ved en opringning til mig. Han ville trykke på de knapper, han havde mulighed for, og så fortalte han mig ellers hvad jeg selv skulle gå i gang med. Derfra gik det lynhurtigt, men der var der også gået otte uger efter styrtet  Den læge der nu tilså mig, var fortørnet over den behandling jeg havde fået. Det er slet ikke godt nok. Både han og sygeplejersken anbefalede at jeg sendte en UTH. (Utilsigtet hændelse.) Det gjorde jeg allerede den følgende weekend. Jeg modtog flere opringninger, sidst af en oversygeplejerske, som mente jeg skulle gå et tak videre og sende en klage til STPS (Styrelsen for patientsikkerhed) men jeg skulle være forberedt på, at det var rigtigt mange papirer og en lang proces. Da jeg gik i gang med den proces, var jeg lige ved at opgive, men jeg holdt ud.
Sagen er, at de ikke ville røntgenfotografere min fod, men kun hånden, heller ikke selvom jeg bad om det. Der, 8 uger efter styrtet, var bruddet slet ikke begyndt at hele op endnu, og foden var stadig hævet, og derfra skal jeg regne med der går endnu 3-4 måneder før hævelsen forsvinder helt og jeg måske kan gå normalt. Det har givet mig mange gener andre steder i kroppen, fordi man jo kompenserer både bevidst og ubevidst. Sagen er i gang, og det skal jeg nok få meget sjov ud af, for foreløbig har det vist sig at Sundhed.dk, samt sygehusets journaler og det virkelig liv er 3 meget vidt forskellige historier.
P1120530




















Allan blev opereret i det andet øre i november måned, med et rigtigt godt resultat. Han kan nu høre nogle lyde helt uden høreapparat. Hørelsen med høreapparat er blevet markant bedre. Desværre er der også haglet noget ned over Allan. Det er jo hvad man kan forvente, når man nærmer sig de 70. Han har for lav puls, og har derfor gået med et måleapparat herhjemme nogle døgn. Han har noget hjerteflimmer, som han nu går til kontrol for.
P1120514





















Det var lidt billedspam, og lidt om det vi trækkes med i det daglige, men nu har jeg skrevet rigeligt om det. Heldigvis fylder vi også livet med mange gode ting. En af de kommende er, at mor snart runder 80 år. I den forbindelse har hun inviteret alle børn med ægtefæller og efterkommere i sommerhus 4 døgn. Det bliver en udfordring. Vi bliver 34 personer i alderen 0 - 80 år, der mere eller mindre skal bo og leve under samme tag alle dage. Mor glæder sig, og har derudover kun et ønske, at vejret er godt, men mener næsten ikke det kan blive andet. 

Vi er også ved at planlægge lidt sommerferie. Den skal (forhåbentlig) denne gang gå til Island, hvor vi som altid skal ud og opleve helt på egen hånd. Vi venter spændt på at North Travel, som også arrangerede overnatning og billeje, da vi var på Færøerne, finder nogle ledige hotelværelser til os. Det er nemlig det der er udfordringen, da alt er ved at være booket for sommeren, og vi har jo allerede afsat en bestemt uge.  P1120510





















Dette var bare et enkelt indlæg, og I skal ikke forvente der kommer flere. I hvert fald ikke foreløbig. Hvad fremtiden bringer vides ikke.

Håber I alle har det godt derude. Nogle har jeg jo kontakt med i det virkelige liv, andre ser jeg af og til et livstegn fra, når jeg bevæger mig ind på Facebook.