torsdag den 3. november 2011

Opskrift på hæklede julehjerter

P1000881 Marianne spurgte om jeg havde en opskrift på de hæklede julehjerter, hun selv var i fuld gang med. Jeg har for snart mange år siden hæklet nogle i det tynde DMC garn. Og senere nogle lidt større i alm. tyndt strikkegarn. Nogle af disse hjerter har jeg syet sammen, så de er blevet til dobbelte hjerter, nøjagtigt som de flettede man måske har på juletræet. Jeg har været i gemmerne for at lede efter opskriften, som jeg vidste var håndskrevet, fordi jeg bare havde lånt sådan et lille hjerte at hækle efter i tidernes morgen. Min opskrift er vist umiddelbart ganske uforståelig. Den kræver nok, at man har et hjerte at kigge efter samtidig, men den lyder sådan her: Slå 21 luftmasker op. De næste 2 lm = 1. stm, hækl 10 dobb. stm.= 11 stm, 13 lm – 10 stm tilbage. 8 dobb. stm, 9 stm. Til sidst hank.
Jeg har dog fundet et andet mønster med både hjerter, kurve og kræmmerhuse.
Hæklede julehjerter Opskrift på hæklede julehjerter

De fleste af mine julehjerter ligger i en kasse på loftet året rundt.

6 kommentarer:

  1. De er fine, hjerterne. Jeg er ikke ret god til den slags. Jeg vil hellere strikke nogle sokker :-)

    SvarSlet
  2. Susanne.... Sokkerne har vi også mere brug for. De kommer ikke på loftet :-)

    SvarSlet
  3. Det er så hyggeligt med hjemmelavet hjerter, og den gamle opskrift er nostalgi. Mine første hækleprojekter var bordskånere...producerede i massevis, men ejer ingen i dag haha ;-)

    Sokkerne bliver jeg aldrig træt af...

    SvarSlet
    Svar
    1. Undskyld det sene svar. Der er sket en beklagelig fejl.
      Mine første hæklearbejder, var vist mest håndklæder og grydelapper. Har endda et et eksemplar endnu, som dog sjældent bruges.
      Sokkerne er vist også mere anvendelige end bordskånere :-)

      Slet
  4. DEn opskrift du har skrevet på siden her er det på de hæklede flettede hjerter? Jeg har nemlig en liggende min mands mormor engang har lavet.. men jeg kan ikke rigtig se hvordan.. så har ledt alle steder for at finde den... Ville så gerne ku lave dem også.. de er så søde.. mvh Anja katborg

    SvarSlet
  5. Anja... Ja, det er opskriften på de flettede julehjerter der er billede af øverst.
    God fornøjelse :-)

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)