onsdag den 27. januar 2016

Velvilje fra flere instanser, lige bortset fra kommunen

Som du kan læse både her, her og her, er vi langt fra begejstret over kommunens håndtering af mors situation. Det er umuligt for mig at skrive om det hele, men her får I endnu et lille indblik i, hvad vi går og kæmper med. (Datoer og andre detaljer er mest notater til mig selv)
921208_10208113962344387_3938933596296700350_o
 Til venstre et billede af højre drophånd. 921208_10208113962344387_3938933596296700350_o
Som det vist fremgår af billedet til højre, er venstre hånd også langt fra funktionsdygtig.  

Sygehuset blev rykket for den af kommunen manglende træningsplan den 19.1.

Først sagde sygeplejersken, at mor slet ikke skulle genoptrænes, for det stod der ikke noget om i hendes journal. Det forstod jeg ikke, for det var bestemt ikke det, vi havde fået at vide på sygehuset. Sygeplejersken ville så skrive til ergoterapeuten, og få ham til at kontakte mig. Det gjorde han først dagen efter, altså den 20.1. Ergoterapeuten kunne ikke forstå at mor intet havde hørt. De havde sendt besked til kommunen den 7.1. altså dagen efter mor blev udskrevet, og kommunen havde kvitteret for modtagelsen, men mor havde intet fået på skrift fra nogen, så han ville sende en kopi til mor. Jeg fik et telefonnummer til kommunens afdeling, hvor jeg kunne ringe for at forhøre mig. Jeg havde kun lige lagt røret, da ergoterapeuten fra sygehuset ringede tilbage og sagde, at det nok var bedst han selv ringede til kommunen, fordi han mente, at han havde lettere ved at komme igennem, end jeg havde. TAK. Torsdag den 21. ringede han tilbage og sagde, at der kom en ergoterapeut sammen med en fra kommunen fredag morgen kl. 7. Hun har været der og mor skulle til sin første genoptræning i tirsdags. Der er blevet arrangeret handicapkørsel, hvor chaufføren kommer og sætter fodtøj og overtøj på mor. Låser hendes dør og sørger for hun igen bliver lukket ind og får tøj af og låst døren. Det fungerede fint i tirsdags. Vi har ventet 20 dage på dette. Noget som skulle have været trådt i kraft i samme øjeblik mor blev udskrevet. Mor skal til træning hver tirsdag og torsdag. Hurra, så kom det endelig på plads.

Der gik 12 dage, før mor fik sit første bad efter hun blev udskrevet.

P1100028Vi må alle være kreative for at forbedre mors hverdag. Hun føler hun bor i et fængsel, når hun ikke kan åbne sin dør. Søster har fundet denne midlertidige løsning. Hvis både mor og den person der står udenfor døren hjælper hinanden, og begge har en stor tålmodighed, så kan mor ved hjælp af denne anordning lukke sin dør op, ved at dreje hele limklemmen eller skruetvingen en omgang rundt, men hun kan stadig ikke forlade sig hjem, da hun ikke kan låse udefra.
Som jeg allerede har skrevet om tidligere, har vi søgt boligselskabet om at få lov at sætte en elektronisk dørlås på mors dør, så hun kan forlade sit hjem. Nu er det sådan, at alle lejemål i hele boligselskabet alligevel er ved at få nye døre og vinduer. Det hele skal være på plads senest 1. maj. Mor står på listen først i marts, mens andre har fået udskiftet i november og december. Efter søster og svoger har talt med ham der styrer slagets gang i boligselskabet, blev viceværten sendt forbi mor, for at se hvordan det sod fat. Mor nævnte, at hun heller ikke kunne lukke op for vandet på badeværelset. Hvad  med blandigsbatteriet i køkkenet spørger han… Det kan jeg godt, for det er sådan et vippehåndtag, men på badeværelset skal jeg dreje på to haner. Viceværten har omgående sørget for at opsætte et nyt blandingsbatteri på badeværelset. Du er jo ikke den første handicappede, der har brug for ændringer i din bolig, var hans kommentar. Efter vores ansøgning til Boligselskabet om den elektroniske dørlås, har de nu på mors vegne sendt en ansøgning til kommunen og selv fremskyndet det de kan, ved allerede at have sat den nye dør i hos mor. (Så behøver ingen skifte låsekassen to gange.)P1100074
Ansøgningen bevirkede at Hjælpemiddelcentralen ringede til mor. Jo, du læste rigtigt. Mor prøvede selvfølgelig at tage sin telefon, da den ringede, men det lykkes ikke hver gang. Hun tabte også røret, så der lød et brag. Skal vi ringe til din datter, spurgte de. Ja, tak, meget gerne. Vi vil dog lige sige til dig at vi kommer onsdag kl. 11:00 for at se hvad vi kan hjælpe med. Mor prøvede selv at notere på en seddel. Kan du ikke tydeligt se, der står onsdag kl. 11, siger hun til mig, mens hun ryster på hovedet. Narh…det er ikke let, men med lidt god vilje, når jeg ved hvad der skal stå, så kan jeg godt se det. Det er som når små børn kommer med noget man skal gætte sig frem til hvad er, blev vi enige om. P1080006
I dag, den 27. januar, er der gået 21 dage, og hun har endnu ikke fået bevilliget rengøring. Det kan de først tage stilling til efter hun har været på Valdemar på mandag OG når Valdemar har lavet en vurdering på hvor længe mors liv skal være sådan. Altså der kan gå uger endnu. Hrmpf…
Nogle af dem der har adgang til nøgleboksen tager ikke overtrækssko på. Det betyder, at sne og sjap i større mængder er slæbt ind og hele lejligheden har været smurt ind i søle. Grr…. Der er sat sedler op. Vi har andet at lave end at gå og vaske af efter dem.
P1100073aMor bliver lagt i seng mellem kl. 21 og 21:30 og det er sket nogle weekender, at hun ikke er blevet taget op blevet klædt på og har fået morgenmad før kl. 10:30 og allerede knapt en time senere kommer de og varmer hendes middagsmad. Mor får piller, hvor det er vigtigt, at der er et interval på 4 timer mellem medicineringen, og at pillerne spises sammen med et hovedmåltid. Det er bare ikke i orden, at hun (eller nogen overhovedet) skal ligge i sengen 12 timer. Der er klaget, men lederen har mange gode rigtige dårlige undskyldninger, som vi ikke tager for gode varer.
P1100021Klik. evt. på billederne og læs selv afslaget på nødkald, som jeg skrev i et tidligere indlæg som der er link til øverst i dette indlæg.
Hjælpemiddelcentralen har været på besøg i dag. Vi havde håbet på lidt hjælp den vej, men, ak nej. Svaret er, at så længe mor går til træning, kan de ikke lave en boligændring, som de kalder det. Selvom hun fik at vide, at mor måske skal træne resten af livet, og hånden måske aldrig bliver bedre, måske tværtimod. Hvis ikke hun træner, bliver den stiv og vissen. Hvis Valdemar på mandag kunne udtale sig om mors situation på den lange bane, ville det det være mod alle love og regler, Der skulle gå lang tid før vi fik besked. Søster bad om at få afslaget på skrift, men det var hun ikke sikker på, der var noget der hed i forhold til det problem her. HoldOP hvor er det bøvlet, uforståeligt og op ad bakke hele tiden, men vi kæmper videre. 
Mon ikke alle trænger til lidt at grine af ovenpå dette indlæg. Det finder I på billedet her til højre.  

20 kommentarer:

  1. Tak for notitsen om fiskehandlerens sproglige udfoldelser.
    Det er atter svært overraskende at læse om systemets arbejdsgange. Det er klart nok at der er regler i systemet, men det ser unægtelig ud til alt hvad der skal være opfyldt for at noget kan foregå, mere ligner sabotage end hjælpsomhed. Det er beskæmmende at en smule aktuel helhedstankegang eller forståelse af situationen i den grad synes at være en umulighed. Det er ganske aparte.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hverken typografen eller korrekturlæseren har fanget noget.

      Regler er der nødt til at være, og de er sikkert også gode nok et langt stykke hen ad vejen, men lidt medmenneskelighed og et mere smidigt system ville være at foretrække.

      Slet
  2. Det er godt nok dybt beklageligt som vores system er i dag, hvor jeg dog høre det ofte igennem mit job som fodplejer. Det er da godt din mor har familien som kan støtte og hjælpe på side linjen. Det er bare ikke ok at din mor skulle vente så længe med at komme igang med genoptræning. De bedste tanker til din mor :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja vores såkaldte velfærd er ikke lutter gode historier. Ja, de arme stakler der ikke har hverken venner eller familie i nærheden til at hjælpe eller bare være der. Tak.

      Som du sikkert ved, kan jeg stadig ikke kommentere hos dig, men jeg læser med :-) Det nye emnetiltag for dette år lyder interessant.

      Slet
    2. Dejligt du følge min blog, har flere som ikke kan kommentere på bloggen. Ved ikke helt hvorfor. God dag :)

      Slet
    3. Problemet er at man (stadig) kun kan kommentere, hvis man har en google+ konto, og sådan en nægter jeg at oprette, fordi den forlanger alt for mange personlige oplysninger, jeg ikke ønsker at oplyse.

      Slet
  3. Åh altså, jeg bliver simpelthen i sort humør af at læse dine indlæg om den dårlige behandling af din mor. Og nej, dermed mener jeg selvfølgelig ikke, at du skal stoppe med dine indlæg. Tværtimod er det godt, at den slags historier kommer ud, så flest muligt ser eller hører om dem. - Og man dermed (naivt) kunne håbe på, at 'nogen' et sted i 'systemet' en dag vågner op til dåd og begynder at administrere/agere ud fra menneskelige hensyn i stedet for tåbelige og alt for stive regler.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har selv tænkt hvornår I, der læser med, bliver træt af at læse her om dette emne, men jeg fortsætter, netop af den årsag du beskriver. Jeg har så også et lidt mere samlet opslagsværk over hændelserne, men dagbog bliver også ført. Der er også ting (og navne) som nok ikke er smart at skrive om her i offentlig forum.

      Slet
  4. Det minder om et afslag jeg fik på en brandalarm med blink/vibrator; det brænder jo ikke hver dag!!! Så pyt med at jeg IKKE kan høre en almindelig brandalarm... Og vi bor i et træhus...
    Jeg føler med jer og jeres mor. Reger er blevet kommunernes bolværk. Desværre kan de åbenbart ikke læses med lidt menneskelig/faglig forståelse. Det værste er faktisk, at reglerne har en vis logik. Man skal være varigt skadet, før der iværksættes ombygninger mm. Det kræver, at alt er afprøvet. Der er ventetid på de forskellige instanser til afprøvninger/træning. Osv osv
    Fortsæt kampen. Eneste vej frem er udholdenhed/stædighed, og papirdokumentation og aktindsigt i ALT! Men hold op, hvor er det resourcekrævende.
    Den fiskehandler er dagens klipfisk!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tåbelige regler. For mig svarer det til at vi kun skal forsikre os for den dag, der vil ske en skade på bil, indbo, hus eller hvad det nu måtte være.
      Selvfølgelig er det i orden, at der er kontrol med om de ydelser kommunen skal leve er berettiget, så man ikke bare kræver ind som borger. Det samme stive system gør sig gældende for mennesker der er på arbejdsmarkedet og bliver ramt af sygdom. Hvis diagnosen står på listen under 'kritisk sygdom' er det nemmere at få systemet til at samarbejde.
      Jeg er tilpas stædig og det er mine søskende også, så vi kæmper.
      Ja eller en klaptorsk :-)

      Slet
  5. Og så siger man, at det kun er nutildags folk ikke kan stave og skrive...

    Hele sagen med din mor er jo absurd. Jeg kan ikke forstå, at "systemet" er sådan indrettet. Som "Annes indfald" skriver herover er det jo rigtigt nok, at alt skal være prøvet, før man sætter ind med bygningsændringer mv. I din mors situation er der jo bare noget, der tyder på, at det ikke går i sig selv med den hånd. Jeg synes, I skal anke sagen om nødkaldet. Det tager vist temmelig lang tid at komme igennem ved Ankestyrelsen, men hvad alt det andet I har gang i tager jo også lang tid.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var også det, jeg tænkte :-)

      Det er meget man ikke forstår, og ja, selvfølgelig kan man have urimelige krav. 'Systemet' kalder det en bygningsændring, men egentlig er det bare en anden låsekasse som kan sættes i en hvilken som helst eksisterende dør. Mor fortæller at der til træningen sidder flere med umiddelbart samme håndproblem, og de har trænet siden september måned, og kan stadig intet. Vi HAR anket nødkaldet, men ting tager tid, som du selv skriver, og også ved en del om i forbindelse med dig selv på flere områder.

      Slet
  6. Det er dybt kritisabelt, at systemet skal være så besværlig og hjælpen så ringe, når ældre eller for den sags skyld yngre handicappede ikke kan klare sig selv.
    Jeg tænker, at alt hvad I beder/søger om gøres skriftlig, så skal kommunen give jer et skriftlig svar med mulighed for anke indenfor en tidsfrist, så vidt jeg husker 2 uger, men det kan selvfølgelig være ændret. Jeg mener, det er Forvaltningsloven, der siger noget om den slags.
    Det er en langstrakt og møjsommelig proces, men eneste mulighed, når Kommunen er så uvillig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan kun være enig.
      Sygehuset har i samråd med mor søgt om alt (undtagen elektronisk lås, for ingen har tænkt så langt) Mor fik en kopi med hjem af ansøgningen, da hun blev udskrevet, så vi har det hele på skrift. Får vi ikke et skriftligt afslag, må vi rykke for det. Ankefristen er 4 uger.

      Slet
  7. Du milde himmel, det er jo forfærdeligt - "systemet" for fuld gas med koblingen i bund. Heldigvis er der da lyspunkter som ergoterapeuten og viceværten. Nå ja, og så ikke mindst fiskehandleren :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Netop. Jeg har tænkt om sygehuset er klar over, at det måske sjældent går, som de ønsker, når de udskriver patienterne.
      Vi glæder os over hvert eneste lille lyspunkt, vi møder på vor vej :-)

      Slet
  8. For pokker da også hvor er det rigtig meget op ad bakke. Jeg kan ikke holde ud at tænke på hvordan din mor ville være stillet, hvis ikke hun havde jer søskende til at hjælpe og kæmpe for hende.
    Kommunen gør det ikke godt nok.
    Knus og god weekend hos jer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er umenneskeligt og lige til ar tude over. Det er ingen trøst, at hun ikke er den eneste der er i samme situation.
      Nej, det gør de ikke.
      Tak og et stort knus tilbage med ønsket om I også får en god weekend.

      Slet
  9. Hurra for vicevært og ergoterapeut, men dumpekarakter til kommunen ... jeg har da endnu aldrig hørt om noget så grotesk. De må virkelig mangle penge i jeres kommune.
    Jeg kan selvfølgelig kun være enig med de andre i, at mor er meget heldig at have jer - jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, hvad andre kan blive udsat for, som ikke har mulighed for eller kræfter til at kæmpe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Har du ikke? Lignende historier fra forskellige steder rundt i landet, fylder da ellers jævnligt i medierne, så det er ikke kun vores kommune, men som det så ofte er, ved man jo først rigtigt hvordan det hele virkelig hænger sammen, når man selv eller ens nærmeste hævner i en situation, hvor der er behov for hjælp og støtte.
      Man må finde sig i meget, når man ikke har kræfter eller mulighed for at kæmpe sin sag. Tænk bare på alle de mange historier af forskellig karakter, der er oppe at vende i tv, hvor nogle endelig bliver hørt, men langt fra alle. Der er mange historier, der gør ondt på mig, uanset hvad det handler om. Jeg ved godt at kommune- eller statskassen ikke har ubegrænsede midler, men noget galt er der et eller andet sted.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)