lørdag den 27. august 2016

En typiske hverdagsuge

Vi kan sove længe. I hvert fald sammenlignet med så mange andre, og med dengang vi havde hjemmeboende børn og Allan også var på arbejdsmarkedet, hvor vi stod op klokken 5:15, men selvom det er 6½ år siden, er det ikke lykkedes mig at få mit indre vækkeur omstillet. Selvom det fungerer udmærket, siger mine erfaringer mig, at jeg sover bedst med den sikkerhedsforanstaltning, at vækkeuret er sat til at ringe. Det er dog ikke sat før til kl. 6:30, men som regel er vi allerede oppe på det tidspunkt. Det er utroligt sjældent, det når at give lyd fra sig.
Mit liv er i alle henseender en blandet landhandel, både hvad job og fritid angår. Nøjagtig sådan er mine morgener også. Dem er der ikke meget rutine over. Badeværelset bliver selvfølgelig vendt og jeg kommer i tøjet, men om det er det første der sker, når jeg vælter ud ad sengen, eller det er i sidste øjeblik, afhænger helt af hvad jeg kaster mig ud i om morgenen.
Kaffetjansen er og har altid været Allans. Han skal helst have noget indenbords i det øjeblik han stiger ud ad sengen, mens jeg sagtens kan vimse rundt i en time eller mere, inden jeg sætter mig til bords. Det gør jeg så. Altså vimser rundt, i hus eller have og tager mig af småting, som at fodre vaskemaskinen og evt. akutte ting, der pludselig er dukket ud ad det blå. Hvor meget tid jeg har til det om morgenen, afhænger helt af hvornår jeg er færdig med at sove. Måske går jeg mig en lille morgentur, bager boller, forbereder aftensmad eller laver andre køkkensysler. Mens jeg spiser min A38 med friske frugter og drikker min morgenkaffe og spiser en halv ostemad, bliver der ofte læst blogge, tjekket mail, strikket, løst kryds & tværs, mens jeg ser morgen-tv. P1120348
Mandag, onsdag og fredag er det cykeldage. Jeg elsker mine cykelture på godt 6 km hver morgen, og ind imellem cykler jeg også hjemmefra i så god tid, at der er tid til at hoppe af cyklen og gå på fotosafari, eller bare nyde skoven og dyrene ekstra. Da Allan forlod arbejdsmarkedet begyndte jeg i højere grad at leve en privilegeret tilværelse. Han sætter en ære i at trække min cykel ud til mig hver morgen. 
Mit arbejde er lige så afvekslende som resten af mit liv. Jeg har frihed til at vælge hvordan min arbejdsdag skal se ud. Selv efter 27 år på samme arbejdsplads, er og bliver det aldrig kedeligt. Når arbejdsdagen er slut, nyder jeg igen cykelturen hjem. Måske tager jeg på en lille udflugt ud ad andre skovstier, inden jeg kører hjem. Eller jeg stiller cyklen for at høste et eller andet på min vej. Naturen har jo et overflod af alt, som jeg fristes af.
Tirsdag og torsdag ligger arbejdspladsen noget længere væk. Derfor tager jeg bilen, som altid er køreklar i mere end en forstand. Jeg kan sagtens køre bilen både ud og ind ad garagen. Det er ikke det store arbejde at trykke koden til den elektriske port for at få den til at køre op, men også her sætter Allan en ære i det arbejde. Han kører altid bilen ud, og sørger ligeledes altid for at der er fyldt brændstof på. De sidste mange år, er det forsvindende få gange, jeg har prøvet at fylde brændstof på en bil. Er bilen af en eller anden grund nødt til at overnatte ude i sne, kulde og frost, eller jeg skal køre i bil nr. to, som altid holder ude, så er ruderne renset, bilen er startet, og der er dejligt tempereret at sætte sig til rette. Det hænder, at Allan skal tidligere afsted end mig, til en eller anden aftale, men jeg er heldigvis ikke hjælpeløs og kan sagtens klare mig selv.
Fredag er kort arbejdsdag. Her lukker og slukker jeg kontoret kl. 14:00 for at holde weekend. P1110201
De timer der er tilbage efter endte arbejdsdage, bliver fyldt ud med mange forskellige ting. Nøjagtig som om morgenen, men dog med andre muligheder, da der trods alt er længere tid at gøre godt med. Jeg hader at spilde tiden, og duer ikke til at sidde og glo huller i luften. Da jeg var yngre, gik jeg til sport og andre fritidsinteresser. Tog til møder, og endda på arbejde i mange timer. I dag ser det anderledes ud. Jeg vil helst ikke have hverdagene booket med aftaler. Jeg kan godt lide, at der er frit slag på alle hylder, til at gøre hvad der passer mig. Jeg vil gerne selv være med til at sætte kulør på min dag, så den passer til mig. Det gælder om at gribe nuet. Hvad der var godt og sjovt i går, kan hurtigt ændre sig til ikke at være særlig interessant i dag.






12 kommentarer:

  1. Det er ganske enkelt det mest privilegerede liv der findes: Det liv, hvor man helt selv bestemmer alt. Næsten alt, i hvert fald ...
    Det er et godt billede af rådyret - du må være kommet helt bag på det - det ser temmelig overrasket ud :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er det nemlig. I bund og grund er det nok sundt nok, at man ikke helt er herre over alting. Man kunne jo gå hen og blive en frygtelig egoist og et modbydeligt menneske.
      Tak :-) Jeg kom nok ofte bag på dem, men tit stikker de af i fuld firspring, andre gange står de ganske stille og observerer hvor farlig jeg er ;-)

      Slet
  2. Lyder fantastisk! Og ham der Allan ... han er naturligvis godt gift, men det er du sørme også ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er det også. Glæd dig til du en dag kan sige det samme om dine morgener. Selvfølgelig er han godt gift, og han ved det :-) Det samme kan jeg så heldigvis sige, ellers havde forholdet nok heller ikke holdt i 43 år.

      Slet
  3. Du har skabt et dejligt liv, og det er dig vel undt. Det med at både cykel og bil er kørt frem, er bare den vildeste luksus.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er selv ganske godt tilfreds, selvom andre ikke nødvendigvis ville vælge det samme. Det er ren luksus, når der er is på ruden og indkørslen skal skovles for sne først, men elles kan det faktisk godt irritere mig at jeg ikke kan få lov til at passe mig selv, og han ved godt at jeg har det sådan, så hvis det er en stor glæde for ham, så lever jeg med det, bare jeg ikke skal stå og vente på han får det gjort.

      Slet
  4. Gad vide hvornår du skal møde, for det er da den skønneste luksusmorgen, du har :-) Jeg elsker som dig at have god tid om morgenen, så jeg står op 4.45 og kører 6.10 senest. Det er sjældent at landmanden når at stå op inden jeg kører, så jeg nyder min morgener alene :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tja, ser du, det kommer helt an på hvilken ugedag det er og hvilken tid på året, og hvor travlt jeg har på arbejdet, men tirsdag og torsdag møder jeg altid kl. 8 og kører hjemmefra 7:25. De andre tre dage møder jeg (for det meste) først kl. 8:30 og cykler hjemmefra lidt i 8, for ikke at blive fanget af en bro der går op utallige gange på en dag. Jeg kan let blive fanget 10 min. og det betyder tidsmæssigt meget på en cykel. Allan ville blive meget fornærmet, HVIS han skulle ligge og sove og jeg bare kørte på arbejde. Det er sket en eneste gang, og da lovede jeg at det aldrig ville ske mere. Jeg er sikker på han stadig ville have jeg sagde farvel, selvom jeg skulle lige så tidligt op som du.

      Slet
  5. En dejlig blanding af rutine, uforudsigelighed og overspring.
    Jeg har prøvet at gøre det uforudsigelige, arbejder med at sige pyt, og samtidig acceptere at rutine passer bedst til mig, lidt for meget rutine desværre. Helbredet kommer i første række.
    Fortsat god weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det står heldigvis alle frit for at leve det liv, der ud fra de muligheder man har, passer bedst til os hver især.
      Tak i lige måde.

      Slet
  6. Det er lige før, roen falder over læseren ved at læse dit indlæg. Det lyser langt væk af, at du hviler godt i dig selv og er godt tilfreds med den tilværelse, du selv har bygget op. Hav en dejlig dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var da dejligt, hvis der er lykkedes mig at formidle min tilstand. Du beskriver så fint hvordan jeg har det. Jeg er født i vægtens regn, og har skrevet det så mange gange før, at de vægtskåle hele tiden vil sørge for jeg er i balance. Tak i lige måde :-)

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)