onsdag den 2. august 2017

Island 1 - En lang dag fra Keflavik til Snæfellsnes og retur

Onsdag den 5. juli 2017
Vækkeuret ringede kl. 3:00 og da vi nåde Island, skulle urene stilles 2 timer tilbage, da Island ikke har sommertid, så det blev på flere måden en lang dag. Klokken var kun 9 ,islandsk tid, da vi ankom. 
 
Den islandske natur kan slet ikke beskrives. Man skal se det ved selvsyn.
For det meste er det skyet i Island, og sådan oplevede vi det også. Skyer, tåge, regn og blæst, men også nogle solstråler brød igennem nu og da. Temperaturen svingede fra 9° -  25° men den lå mest omkring 13° - 15°  
P1130716























Vi flyttede hotel hver dag, bortset fra en enkelt nat. Vi har boet dejligt og godt alle steder, men det de kalder hotel, er ofte bare et lille familieforetagende på privat grund, og der er absolut ingen indkøbsmuligheder i miles omkreds. Morgenmaden var inkluderet i rejsens pris, men ikke aftensmaden, som de fleste steder var buffet. Havde vi haft muligheden, havde vi valgt noget andet. Den mulighed var udelukket, men servicen, værelserne og sengene var alle steder upåklagelige.
P1130717























Allerede mens vi sad i flyveren og kørte rundt på flyvepladsen, så vi flere 'tæpper' af blå blomster, som senere viste sig at være små lupiner. De lyser op alle vegne sammen med andre hvide, gule og lyserøde blomster, ikke mindst i vejkanten.
P1130738a























Vi fik udleveret nøglen til den lejede bil, og kørte mod halvøen Snæfellness, vel vidende at det ville blive en meget, meget lang dag, men vi kunne jo altid vende om. Det var gråt og diset og temperaturen ca. 13°. Perfekt vejr til bilkørsel. Turen gik gennem den næsten 6 km lange betalingstunnel, der går under Hvalfjörður.
P1130715























Vi havde kun nogle kortere stop på hele denne tur, og nogle korte gåture, blandt andet ved vandfaldet Bjarnarfoss og ved Arnarstapi, hvor der er en særpræget klippeformation og et rigt fugleliv. Lavede vi for mange svinkeærinder, ville vi ikke kunne nå vores mål, gletsjeren.   
P1130722























Vi kørte over gletsjeren Snæfellsjökull. En tur på 20 km ad en meget hullet og ujævn grusvej i tåge, regn og voldsom blæst med sne i op til 2 meters højde på begge sider af vejen. P1130731
























Det var virkelig en oplevelse. Da vi nåede Ólafsvik, var det ved at være aften, og vi havde to timers kørsel til vores første hotel i Hraunsnef. Det blev sent, da vi tjekkede ind på det lille hyggelige hotel, hvor vi, som det eneste sted på hele turen, kunne bestille mad fra et menukort. Absolut lækker mad, helt gourmetagtig. Det trak lidt i os for at hoppe i en jacuzzi. Vi kunne endda få os hver en, for ingen andre var i heller, men det havde været en meget lang dag, og vi var godt trætte efter at have kørt 463 km på, for mit vedkommende kun 3 timers nattesøvn. Lidt fik vi da også gået. Skridttælleren viste trods alt over 8.300 skridt. Vi nåede i seng inden midnatstid, og fik en rigtig god nattesøvn. En effektiv søvn på 6-7 timer gør underværker.

Torsdag den 6. juli
Allerede lidt i 7 mødte vi op til morgenmaden. Kufferterne blev pakket, og endnu en lang dag med flere hundrede kilometer på landevejen ventede forude, da vores næste hotel lå i Akureyri, hvor vi skulle sove 2 nætter. Det var regn- og gråvejr. Perfekt til bilkørsel.
P1130749























De første mange, mange  kilometer, var der ikke rigtigt noget at se, men det ændrede sig. P1130770























Hvis vi syntes at turen i går var flot, så blev det overgået i dag, den ene gang efter den anden. Også i dag blev det kun til små stop, når det var muligt. Vi har mange gange på hele turen savnet, at man kunne komme ind til siden, når vi så en smuk udsigt, men det var ikke muligt. Vigepladser er en mangelvare og man kan må ikke parkere, eller holde på vejen. P1130752
























Vi kørte over højsletten Holtavörduheidi og langs den smalle fjord Hrutafjördur til Vatnsdalur og over Öxnadalsheidi.
Da vi nåede Akureyri, kunne vi ikke finde vores hotel, Kjarnalundur, så jeg måtte spørge om vej. Da vi nævnte det på hotellet, sagde de, at det var et generelt problem, hvis man havde en nyere GPS. De ældre modeller kunne godt finde vej.P1130780
























Da vi havde tjekkede ind, kørte vi de 5 km tilbage til byen for at gå på opdagelse der. Vi besøgte den særprægede og moderne kirke, som ligger højt over centrum. Mere end 100 trin er der op. Døbefonten i kirken er en kopi af Bertel Thorvaldsens værker. Vi slentrede også rundt i de små gader, inden vi vendte tilbage til hotellet.P1130789
























Fra hotellets restaurant havde havde vi denne smukke udsigt. Der var ikke plads til hele regnbuen i kameraet. Alle spisegæster var ude på altanen og fotografere eller bare nyde synet.
P1130794






















Efter den noget kedelige aftensmad, som ellers var dyr nok, (Noget dyrere end den første aften. Måske fordi dette var et 'rigtigt' hotel) gik vi ud for at få rørt os lidt. Der var masser af vild natur, og også flere vilde kaniner, dog ikke så vilde at de forsvandt, hvis vi holdt os på afstand. Det blev en dejlig lang aftentur på asfalteret vej med masser af stigninger.  Allan skulle i hvert fald ikke ned ad de stigninger, for så kom han aldrig op igen, mente han, men vi gik helt ned og kom også op igen uden besvær. Turen blev noget længere end vi aftalte inden vi gik.

I morgen skal vi atter ud på en lang køretur, men det der venter, glæder vi os rigtig meget til at se. 
Fortsættelse følger.



10 kommentarer:

  1. Altså, en spændende tur! Kørte I bare i den lille Golf, som man kunne se på at af billederne i forrige indlæg? Jeg troede, at de der lidt vildere veje - som op over gletcheren!! - nødvendiggjorde en firhjulstrækker??

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvad vi kørte i, må du altså ikke spørge mig om, men jeg ved, det ikke var en firhjulstrækker. Allan havde i første omgang bestilt en firhjulstrækker, fordi han mente, at det var det, man skulle køre i hvis man ville rundt på øen. Da jeg talte med rejseselskaber, spurgte vores søde kontakt, hvad vi ville med en firhjulstrækker, med de ønsker vi havde. I kan kan køre alle de steder i en almindelig personbil. Men lige der, savnede Allan den, så kunne vi bedre have 'blæst' derud.
      Om 10 år vil denne gletsjer være forsvundet helt, fortalte en ansat på et hotel.

      Slet
  2. Det er sørme nogle lange køreture, men så får man da set noget af landskabet. Spændende!

    SvarSlet
    Svar
    1. De lange køreture er ikke min kop te. Jeg gider generelt ikke køre bil, heller ikke som passager, men det er et nødvendigt onde, hvis jeg vil opleve noget.

      Slet
  3. Pyha, det var en hård dag altså den første, dog meget spændende.
    Der er steder vi ikke kan forklare, hverken med ord eller billeder, hverken hvor smukt, eller hvor barsk det ser ud. Det er noget der kun kan gemmes på nethinden og i sjælen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi opfatter det ikke som en hård dag. En hård dag er noget helt andet. Vi næd jo hvert et minut.
      Der gælder jo nok for det meste af det, der sker i ens liv, og vi opfatter jo okså ting forskelligt selvom vi måske ser og oplever det samme. Jeg tænker da af og til, når jeg hører ægtefæller fortælle om deres ferieoplevelser, at man skulle tro de IKKE havde været på densamme ferie. Minder er dejlige at have.

      Slet
  4. Tak igen for indblikket i den islandske natur, som virkelig byder på lidt af hvert. Det er virkelig et flot og fascinerende land at gå på opdagelse i.
    Jeg glæder mig til at læse mere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er meget fascinerende og du skal nok få mere, men i disse dace farter vi rundt på læsø og nord for Limfjorden, og er lige nu uden mobildækning. Lige nu er jeg trængt op i en krog for at svare dig. Bloglæsning er udskudt atter en gang.

      Slet
  5. Hvor spændende at køre i en gletcher. Jeg troede ikke, man "måtte" køre ad sådan en vej i en almindelig bil. Da vi var der, lå der en STOR seddel i vores lejebil om, at man under ingen omstændigheder skulle køre ad mindre veje i denne bil. Men det var svært at blive klog på, hvad "mindre veje" egentlig var.
    Selvom man har en lang køredag, så oplever man jo også naturen ud ad vinduet - lyder det fra en person, der ganske godt kan lide bilture.

    SvarSlet
    Svar
    1. Andre steder på øen så vi nogle skilte, hvor der stod meget tydeligt, at det IKKE var tilladt at køre på udvalgte 'veje' i en almindelig bil. Du har ret, der er ret svært at vide, hvad mindre veje er. Da vi afleverede bilen, blev den tjekket godt og grundigt overalt, og fundet frikendt for den mindste skramme. (Da vi modtog den, var der, på papiret, noteret to så små lakskader, så små at vi havde svært ved at finde dem) Normalt når vi lejer bil, skal vi bare smide nøglerne i en brevsprække, Her var de virkelige grundige.
      Når det af en eller anden grund er nødvendigt at køre bil, kan man lige så godt, få det bedste ud af det, og det er netop, at nyde alt det øjnene kan se,

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)