Om mig

Jeg kom til verden i min mormors stue i 1955 og er opvokset i et kærligt hjem i en kreativ familie, derude hvor kragerne vender, sammen med to minde søskende, trip, trap, træsko. Mine forældre købte en gammel faldefærdig rønne på tvangsaktion. Far var selvstændig håndværker og kunne lave alt selv. Mor var ferm med symaskine, strikkepinde og den slags, så alt vores tøj var hjemmesyet, og vi var altid ens klædt på. Der hørte en kæmpe have til huset, så vi var selvforsynende. Der var plads til en kalv, grise, høns, gæs, ænder og den slags.

Efter vi tre tøser havde sørget for at mor og far var blevet bedsteforældre flere gange, fik vi en lillebror. Da var jeg fyldt 27 år.

Barndomshjemmet var fyldt med sang og musik.
Vi fik først tv i 1969, så vores aftener og weekender var fuld af sang og musik. Far spillede på forskellige instrumenter og vi andre sang til. Jeg kommer i bogstaveligste forstand fra et hjem med klaver. Far lærte alle os unger at spille på et musikinstrument, så vi har haft både blokfløjte, mundharmonika, klaver, banjo, guitar og harmonika i barndomshjemmet. Sang og musik fylder stadig rigtigt meget i livet hos os alle 4.
Bylivet har aldrig rigtigt sagt mig noget. Fars bemærkning betød at jeg i 1973, kun 17 år gammel, mødte Allan, fandt en lejlighed og flyttede hjemmefra 4 1/2 måned senere. Vi har været sammen lige siden.

Jeg fik min kontoruddannelse hos Einar J. Jensen. Ingen elever fik lov at blive efter endt uddannelse, så jeg fandt et vikarjob på 2 gange 3 måneder hos revisor Kirkegaard. Inden jeg var færdig der, så jeg et andet barselsvikariat på 3 måneder hos SN-Frø, som jeg søgte. Dette vikariat kom til at vare næsten 14 år, inden jeg selv valgte at aflevere min opsigelse til fordel for det deltidsjob jeg stadig er ansat i. Jeg har altid haft mere end et job. I 2003 søgte jeg endnu et barselsvikariat i Sportmaster. Vikariatet kom til at vare 10 år. I dag har jeg fundet mig et par andre bijob til at supplere den indtægt, jeg kalder mit hovedjob, hvor jeg havde 25 års jubilæum 1. juni 2014.

Vi købte en byggegrund i 1974, tegnede og byggede selv vores hus, med stor hjælp fra min far. Mit grundfundament er godt og solidt. Vi har bestemt ikke været forskånet for rutscheture, af både den ene og den anden slags. Jeg har grædt mine tårer, men er generelt et positivt menneske, som prøver at se lyspunkterne, selvom de ind imellem virkelig har været svære at få øje på. Nogen gange skal man "bare" lede lidt længere, eller grave lidt dybere. Vi har rejst os igen og er kommet stærkere ud på den anden side. Generelt er vi et rigtigt godt team, i alle livets henseender, Allan og jeg, synes vi da selv. Jeg er glad for mit liv og de valg jeg har truffet i tiden.

Jeg blev gift i 1977, har to børn. Mads født i 1978Camilla i 1983 og adopteret fra Korea.
Jeg er stadig gift med den samme mand. Bor i eget hus, det samme som ovenfor nævnt, i et rigtigt smørhul på Lolland, tæt ved skov og strand, med højt til loftet, og langt fra byens larm og os. Her i udkanten trives vi vældig fint. Når vi har ferie, er det, for det meste, en anden udkant, der trækker i os. Vi elsker naturen og holder os som regel langt væk fra storbyer.

Jeg har alt for mange interesser, og har derfor stukket næsen i mange ting igennem årene, og gør det stadig. Jeg holder af naturen, dans, sang, musik, astrologi, slægtsforskning, spadsereture, cykelture, kryds og tværs, rejser, håndarbejde, broderi, strik, hækling, syning, bagning, syltning og meget mere. Nogle interesser må i perioder blive lagt lidt på hylden, for at blive taget op igen med jævne mellemrum. Her sætter vi en ære i at gøre alting selv.
Men først og fremmest er det min egen lille kernefamilie, som jeg værner om, og gerne giver en hjælpende hånd, med alt fra små dagligdags ting, til håndværksmæssige opgaver.
Jeg vil gerne det hele og kaster mig stadig ud i nye oplevelser. Man kan hvad man vil og stædighed belønnes.




2 kommentarer:

  1. Har læst en del af din beretning.
    Et stykke Danmarkshistorie, en livstidsskildring, et kvindeliv i stil med Lise Nørgaards - blot i et andet miljø, under andre betingelser og et lidt senere tidsrum.
    En skildring af efterkrigstidens opsving - socialt og økonomisk.
    Tak for, du nedfælder det - til visdom for eftertiden - som en del af mangfoldighedens vilkår i samfundet. - En beretning fra det jævne, men stræbsomme liv set med kvindeøjne uden storladenhed og selvforherligelse.
    Du udnytter på en genial måde IT-mulighederne for at linke til forskellige afsnit i din beretning - en mulighed, der ikke rigtigt eksisterer i den trykte bogs verden.
    Det er blot ærgerligt, at IT-verdenen er så flygtig, at beretninger kan gå tabt, at betingelser bliver ændret, at udbydere af hjemmesider (som blogs jo egentligt er) bliver kommercialiserede, så man kan risikere betingelser for at kunne åbne sin blog (beretning).
    Du burde (efter min mening) få din beretning trykt i borform og evt. omdanne dine link-muligheder til fodnoter med sidehenvisninger.
    Det ville være synd, hvis dit arbejde går tabt.
    Venlig hilsen
    Magnus

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for de mange flotte og rosende ord :-)
      Jeg har gjort mit til, at mit arbejde ikke går tabt, men bliver bevaret for eftertiden. Jeg har fået trykt flere blogbøger, hvor jeg på første side har fået trykt, at de bedes afleveret på Lokalhistorisk Arkiv eller på Nationalmuseet, hvis de der skal rydde op og arve efter mig, ikke ønsker at eje dem. Det ved jeg allerede nu, at de ikke er, med mindre de ændrer mening. Så de er også informeret mundtligt. Jeg ved at Nationalmuseet samler på almindelige menneskers hverdagsliv. Jeg har nemlig selv bidraget med stof for flere år siden, da de bad den danske befolkning om hjælp. På min pc har jeg mange, mange flere historier om mit liv fra fødsel til nu, og det bliver med jævne mellemrum ført ajour. Det er ikke alt jeg ønsker at dele med alle, også af hensyn til involverede mennesker. Det er nemlig ikke solstrålehistorier alle sammen.

      Jeg har dog ikke skænket det en tanke, at linkene skulle omdannes til fodnoter.
      De interesserede bliver nød til at læse alle bøgerne.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)