onsdag den 24. august 2016

Postgården og Fredericia Miniby

P1120278Som jeg skrev her, skulle vi bare have en overnatning et eller andet sted, hvor vi kunne få en oplevelse med hjem.
Valget faldt på Postgården i Fredericia, fordi han gerne ville se minibyen, som han havde læst eller forstået, var en større håndværksmæssig oplevelse end Kjøge.
Allerede da vi ankom til hotellet, bemærkede vi, at det var noget helt specielt over stedet, og at dette besøg i sig selv var en oplevelse. Vi vidste med andre ord hurtigt at vi skulle på opdagelse.
Da vi havde tjekket ind, gik vi ned i restauranten for at se om de havde noget lækkert på menukortet. Vi valgte kokkens menu, og blev bestemt ikke skuffet. Mange gæster valgte dagens ret. Den så bestemt også lækker ud, og det var tydeligt, at folk var ret begejstrede for maden, uanset hvad de fik serveret for deres penge.
P1120280 P1120281

Postgården er et gammelt hyggeligt sted med gamle møbler, der passer til omgivelserne, og en imponerende samling af kaffekander, kagefade med ører, platter, malerier og en stribe billeder, der hver indeholder en del af en rørende fortælling om Moderen med barnet. Kongeligt porcelænsfigurer samt sølvkander og skåle. Hver gang havde sin egen genre. Et eksempel er en H. C. Andersen gang. Det er umuligt at vise det hele. Billederne lever heller ikke rigtigt op til stemningen.   
P1120298 P1120294a

Næste morgen var der morgenbord fra kl. 6, ikke fordi vi er nede SÅ tidligt, men det passer os ganske fortræffeligt, at man kan få morgenmad serveret før kl. 8. Morgenbordet var udmærket og havde et pænt udvalg af mælkeprodukter, pålæg, ost og frugt. Der manglede bestemt ikke noget, men brødet kunne ikke måle sig, med det vi fik serveret til aftenens menu.
P1120308 P1120309


Da vi forlod morgenbordet gik vi på opdagelse i alle hotelgangene, hvor meter efter meter under loftet, var fyldt op med kaffekander og andet. Vi havde tidligere talt med den ene af ejerne, hvor jeg spurgte om han havde tal på hvor mange kaffekander han havde. Svaret var nej, men sidst han talte var der godt 500 forskellige. Det samme antal gjorde sig gældende for kagefade med ører.P1120293a










Bent havde lige fået 38 kaffekander mere, som han gik rundt med på alle gange for at tjekke, om de stod der i forvejen. Der var 'kun' 16 han kunne bruge. Måske kan man, selvom billederne ikke yder det retfærdighed, fornemme stemningen overalt. Hotellet er et besøg værd, og vi overnatter der gerne igen, hvis behovet skulle opstå.
P1120293 P1120290


Vi gik en morgentur til havneområdet, hvor vi så os lidt omkring, inden vi gik tilbage til Postgården og tjekkede ud for at være i Minibyen når de åbnede.
P1120284

Da vi gik gennem billetlågen blev vi modtaget af en venlig herre, der spurgte om vi havde nogle spørgsmål, hvortil jeg svarede, at det vidste vi først, når vi så, hvad der var. Jamen jeg går bare med, siger han. Det var jeg ikke helt sikker på vi ønskede, men sagde ingenting og tænkte, så blev han nok hvor han var, så vi i fred og ro kunne gå og tale om, hvad de måske kunne have gjort bedre. P1120311
Jeg må sige, jeg blev overrasket, for manden holdt sig hele tiden i god afstand fra os, så vi kunne gå i fred. Så snart en af os vendte os om, og gik ham i møde for at stille et spørgsmål, kom han straks hen til os.
Det første der slog os var alle de mange tobakslader, som var tilknyttet mange af de små huse. Han fortalte med stor entusiasme om alt. Ingen tvivl om, at manden kendte alt til Fredericias historie, og at han bruger masser af tid på at forske i historien. For nylig fandt han dokumentation for noget fra 1700-og- et-eller-andet, som man ellers ikke kunne finde en forklaring på.
P1120313 P1120320

Også i minibyen synker husene og slår revner. Derfor må der drænes. Vi blev meget klogere på hvordan Fredericia købstad så ud i 1849. 
P1120321 P1120324
Det var virkelig en interessant guide, som dog måtte slippe os ude ad syne, da der kom en flok på 75 børn, som han var nødt til at holde øje med, da han havde mange dårlige erfaringer med sådan et besøg. Det forstår vi godt var nødvendigt. Vi havde også svært ved ikke at blande os.
P1120326a P1120330

Ingen af børnene så ud til at være mere end 10 år, men det forhindrede dem ikke i at ryge smøger. De kravlede gennem den lille byport (den episode var, den eneste vi så en af lærerne tage sig af) kastede med sten, løb frem og tilbage og sprang over husene. De pillede ved husene og legede slåskamp på skråningen af de små volde, med det eneste formål at få den anden part skubbet i minivoldgraven. Endelig blev ungerne kaldt sammen af lærerne, hvor de fik lidt historieundervisning. Minibyen åndede atter fred og idyl, men der var vi også klar til at forlade stedet. P1120323
Vi ville gerne have set de arbejdende værksteder, men de er flyttet et andet sted hen, hvor man skal advisere sin ankomst, men de lukker allerede 11:30 så det kunne vi ikke nå. Så alt hvad vi så, var en der sad og murede og klippede mursten til.

18 kommentarer:

  1. Dejligt at forkæle sig selv med sådan et hotelophold. Og så fristes man til at sige "skrækkelige møgunger", men ved, at man så får skudt alverdens ting i skoene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Gastronomisk nydelse er ren forkælelse. Friterede kapersblomster og nøddesovs var helt nyt for os. Møgunger, det er det helt rigtige udtryk.

      Slet
  2. Sikken et spændende hotel, godt valg! Og med hensyn til maden, det er altid et godt valg at tage dagens ret - det vil kokken sætte pris på, sagde min far, og ofte var den lidt bedre end det, man bestiller à la carte.
    Jeg var for nogle år siden med min bror på besøg hos en bekendt, som samlede på kaffekander. Gad vide hvordan det er begyndt, - måske fordi man står med et dødsbo og ikke nænner at smide de smukke porcellainskander væk.

    Minibyen er spændende - heldigvis med bord og bænk til kæmper ;-) - og så er der en vold, så man kan forestille sig kampene i 1848. Jeg er ikke i tvivl om at krig var (og er) forfærdeligt, jeg vil ikke romantisere det, men det hjælper at se voldanlægget, når man skal forestille sig hvordan der blev kæmpet dengang. Jeg husker general de Mesa, som var modig dér og som havde en overkommando i 1864 og rådede politikerne til tilbagetrækning (og forhandling) hvilket jo var klogt.

    Sikke nogle børn! Jeg fatter ikke at man tillader børn at opføre sig sådan. Som skolelærer ville jeg forlange ordentlig opførsel i skoletiden og på udflugter, ellers ville jeg simpelthen ikke acceptere arbejdsbetingelserne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi tog nu ikke dagens ret, men det var der mange andre der gjorde. Så mange at de måtte melde udsolgt, mens vi endnu ikke havde forladt lokalet. Den specielt sammensatte menu, vi valgte, var dog også kokkens valg, bare i en anden prisklasse. Hvis vi skal spise ude, vil jeg helst have nye smagsoplevelser og ny inspiration til mine egne køkkenudfoldelser og ikke 'nøjes' med noget, vi plejer at spise herhjemme.
      Vi har været i et hjem, hvor der samles på flødekander. De hang i en lille krog i køkkenloftet. Flere hundrede var der.
      Om det er krig eller andre forfærdelige ting, så får man en bedre forståelse af det ved at se, læse og høre om det. Især når man heldigvis ikke selv har oplevet det, eller noget der bare ligner.
      Vi fatter det heller ikke. Al respekt er jo forsvundet. Jobbet som skolelærer har aldrig fristet mig. Jeg vil have ro og orden.

      Slet
  3. Tak for Fredericia-tip! Jeg tror nu godt, jeg kunne fornemme stemningen på hotellet.
    Og sådan en gang møgunger. Minibyen kunne sagtens forbyde mere end 30 børn ad gangen. Eller have tilladt sig at sige til lærerne, at nu kunne de godt fløjte ungerne sammen og forføje sig et andet sted hen. Pengene tilbage i sådan et tilfælde var nok godt givet ud. Jeg kan godt forstå, hvis I havde svært ved at lade være med at blande jer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme. Det var godt :-)
      Der er næppe noget tjent på sådan en gruppe. De kommer oveni købet ind på et gruppebeløb, som ikke giver helt så mange penge i kassen. De mangler opdragelse hjemmefra og respekt for andre mennesker. Det går da helt galt, når de bliver lidt ældre.

      Slet
  4. Du burde næsten have provision fra Visit Denmark eller lignende organisationer. Man får altid lyst til at rejse Danmark tyndt, når man læser om jeres ture.
    Jeg er helt vild med alle de ting, de har fået plads til på Postgården. Det må være noget af en oplevelse at bo der.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er da kun dejligt, hvis jeg kan være med til at friste nogen til at se nogle af de mange skønne pletter vi har i vort lille land.
      Vi synes også det var rigtigt fint og hyggeligt. Der ER mange ting, men det er ikke pakket og klemt. Der er stadig lyst og åbent og masser af luft til at trække vejret frit ;-)

      Slet
  5. Sig mig, hvor mange minibyer findes der egentlig i Danmark? Ret mange flere end jeg anede i hvert fald :-) Møgunger - eller rettere, det er nok møgvoksne, for der burde vist have været nogle voksne, der kunne finde ud af at sætte nogle tydelige rammer. Stakkels jeres guide, han må da have haft ondt i maven, mens de var der.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har i den sidste tid besøgt 3 og vi har en her i Maribo. Jeg er bekendt med Varde og flere andre. Iflg. denne side: http://www.vejenminiby.dk/9100/9100_001.htm
      er der 21 minibyer, men om den er ajour ved jeg ikke.
      Netop, der er en brist i deres opdragelse. I retfærdighedens navn, var der nogle få stykker, der gik pænt og opførte sig som man bør, men det var bestemt ikke flertallet. Ja, stakkels guide, han åndede uden tvivl lettet op, da det skulle hjem.

      Slet
  6. Så fik jeg tændt op under computeren og læst på din blog - som sædvanlig har du bare så mange gode ting, vi må simpelthen over og kigge på jeres ø og sydsjælland, og når engang det bliver aktuelt, så kan jeg vist bare gå ind på din blog og finde alle de steder, der er værd at se :)
    Og så har I også været i det jyske og har set noget, jeg kun har set på afstand, nemlig mini-byen i Fredericia. Jeg har nogle gange været til noget i Fredericia, hvor jeg har overnattet på vandrehjemmet og på Hotel Kronprins Frederik, her har jeg på en gåtur gået forbi minibyen.
    Hold da nu op, den postgård, den kunne jeg godt tænke mig at besøge engang, men jeg tænker aldrig, det bliver aktuelt, for der er jo ikke længere end vi kan køre hjem at sove derfra :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen det må I da :-) Jeg ved ikke hvor nemt det er at finde stederne på min blog. Jeg har det jo med at rode en masse sammen, men du kan altid skrive en mail, så hjælper jeg gerne :-) Der er også meget jeg aldrig har nævnt med en stavelse.
      Når ikke I bor længere væk, kan I da bare køre dertil og få jer et måltid mad eller en tår kaffe en dag, når I skal holde fri fra hverdagen.

      Slet
  7. I er bare rigtig gode til at opsøge gode oplevelser - men også at få noget godt ud af hvad I end falder over. Det er i hvert fald mit indtryk ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi klager heller ikke :-) Generelt er vi sådan indstillet, at uanset hvad vi bliver budt, så vil vi have det bedste ud af vores oplevelser, så dit indtryk er helt rigtigt :-)

      Slet
  8. Godt valg mht. overnatning, og forståeligt nok, det er mange km. at kører på 1 dag.
    Lækkert mad, tænderne løber i vand.
    Jeg har jo lige været til 40 års komsammen med min folkeskoleklasse, snakken faldt på snakken omkring børns opførsel i dag og dengang, vi fandt ud af vi egentlig ikke var bedre dengang, vi hang også i lysekroner, smadrede tavler, knækkede pegepindene, kom på kontoret, og der kunne ikke skabes ro i klassen. Samtidig konkluderede vi at de værste bøller er i dag, Præst, Overlæge, Advokat m/møde for landsretten, Økonomidirektør for en meget stor koncern i DK og udland. Så der er håb forude for de larmende ustyrlige "møgunger".

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg husker også både ungernes klassekammerater og min egen skoletid med rødder og ballademagere. Nogle er vedblevet med at være det, og andre har, som det du fortæller, rettet sig ind efter samfundets love og regler. Men de ballademagere der var i klasserne dengang var kun en 2-3 stykker som kunne ødelægge så meget for alle os andre. Sådan er det i hvert fald i de tilfælde jeg har kendskab til. I dagens tilfælde fyldte ballademagerne langt over halvdelen af flokken.

      Slet
    2. Vi har så her forskellig oplevelser. I min klasse var det meget slemt, og der var et par stille elever, men størstedelen var med i balladen, enten som skaberen eller medløberen.
      Da mine børn gik i skole, kontra min egen skolegang var der sket et skred, jeg husker læreren måtte skælde ud, slå med pegepinen, tage fat i armen og ryste eleven. Forældrene accepterede dette, læreren havde autoritet. Da mine børn gik i folkeskolen var førnævnte irettesættelser ikke tilladt, og lærerens status var blevet reduceret, vi forældre kunne blande os, hvilket det gør alt for meget i dag. Lille Per må ikke irettesættes for han gør ingenting galt, trods han har væltet alle borde i klassen og smidt et par stole ud gennem vinduet eller efter læreren eller klassekammeraterne.
      Derfor har jeg meget ondt af de lærer og elever der er på tur, forældrene gør disse børn en bjørnetjeneste, samt en dårlig oplevelse for dig, Allan, og de øvrige deltager.
      Det er min opfattelse af udviklingen.
      Jeg ønsker ikke en autoritet som dengang jeg var barn skal genskabes, men vil gerne læreren, pædagogen etc. må irettesætte, der skal være retningslinjer i opdragelsen, og det hele vejen rundt. Det vil bare kræve flere "varme hænder", om jeg så skal betale mere i skat, så hellere det, end denne oplevelse i havde.
      Det er sådan jeg oplever det.

      Slet
    3. Min egen klasse var en stor årgang med 23 elever. Lærerens skyts var et flyvende stykke kridt og en skrækkelig øredøvende fløjte og en eftersidning. Der var dog også et par lærere der hev i nogle ører, men generelt kunne lærerne sætte respekt for lærerne uden håndspålæggelse. Respekten var dog ikke helt den samme, for alle læreres vedkommende, i ungernes klasser men for de flestes vedkommende.
      Jeg er ganske enig med dig i, hvad du skriver om nutidens børn og forældre og den problematik med, at lærene ikke kan tillade sig at sige eller gøre noget fær de har 'ballade' med forældrene. I bund og grund er det jo ikke børnene, der er noget i vejen med, men forældrene. Jeg mener bestemt også at lærerne skal have lov til at irettesætte børn, men jeg mener også at de ikke ville være det store problem, hvis børnene er opdraget hjemmefra.
      Heldigvis ser og møder vi også rigtigt mange søde og velopdragne børn rundt omkring.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)